Jeg gjorde det sg*

Jeg nåede målet! Jeg har lige lavet Ice Mile nummer 5 i alt. Prøv lige at se hvor fantastisk det der femtal ser ud på min profil! Jeg forstår til fulde marathonløberes jagt på klub100, 200 osv….

Men den her omgang blev også lige ved at være på grænsen. Jeg blev alt for kålhøgen og havde følelsen af at “det her koldtvandssvømning har jeg bare helt styr på!”

Og hvis der er noget i koldvandssvømning, man ikke må tro – så er det lige præcis det! Jeg kom til at lægge for hårdt ud. Og jeg VED godt med min hjerne, at det der får mig igennem er det lange seje rolige træk. Min puls må ikke komme over 105-110, for når den kommer det, så bliver jeg afkølet for hurtigt.

Men alligevel gik det så godt de første 200 m, at jeg begyndte at ligge at lege med tanken om, måske at slå min personlige rekord og farten blev sat lidt op. Ved 500 meter ramte kulden mig som en mur. Mine arme og ben blev iskolde – og det plejer ellers først at ske omkring de 13-1400 meter.

De næste mange baner blev brugt på at tale mig selv ned i tempo – og det er bare ikke særlig nemt, når man først fryser og hjernen skriger, at man skal se efter at komme op. Men det vedvarende fokus på at få tempoet ned gav pote, og jeg kom igennem.

Men ingen hemmelighed; jeg var ramt som jeg aldrig har været ramt før. Havde jeg ikke haft gode folk på kanten til at stoppe mig, så kunne jeg nemt være svømmet ud i intetheden, for jeg blev lige præcis ramt af den følelse af “ligeglad”, som jeg har hørt andre langdistance issvømmere fortælle om.

Jeg havde forsvoret, at det nogensinde skulle ske for mig – dertil var jeg alt for kontrolleret og fokuseret. Ha! Som om! Man må aldrig – som i aldrig – tro at man er større end det kolde vand.

Det er en tro tjener og en knaldhård herre, på en og samme tid.

Jeg slap fra min Ice Mile no. 5 i god behold, men det satte lige et par tanker i gang og gav en virkelig god læring med på vejen.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg godt kunne nappe 6,7 og måske 8 her i løbet af februar, men jeg tror sæsonnen for Ice Miles er slut for nu og jeg vil istedet koncentrere mig om at færdiggøre min Polar Bear Challenge. Alt er godt.

Kickstartet!

Merete har virkelig fået mig kickstartet igen. Vi tog til stranden i går for at bade – og hun diskede op med både bål, varm kaffe og bløde lammeskind til stolene.

Det blev til 2 timers hyggesnak og nyden, mens bålet knitrede og bølgerne roligt slog ind i nærheden.

Efterfølgende blev det til en 7 kms gåtur! Lige så nemt, det er at falde i de dårlige vaner, lige så nemt er det, at finde de gode frem igen, hvis man får lidt hjælp.

Og det havde jeg brug for – jeg kunne ikke have vendt skuden alene….

Vinterbad i juli

Der skal meget træning til for at jeg kan gennemføre mit store projekt biPOLAR ICEswim 2018. Der er stor forskel fra at svømme i vand, der er 3-4 grader og så de 0.5 grader – eller måske endda minusgrader.

Efter 3 dages intensiv træning, nåede jeg op på 32 minutter i mit kar 🙂

For at holde træningen ved lige hentede jeg en trailerfuld is på havnen til at smide i mit geni(g)ale bassin, så det kunne blive rigtig slædehundekoldt.

Så de sidste 3 dage har jeg været rimeligvis i issvømmerhimlen. 400 liter vand blev kickstartet af 200 liter knust is. Det gav en temperatur på 0.5 grader. Men hold da for #¤%”*?(*/ kæft, hvor gjorde det ondt i mine fusselanker, da jeg hoppede op første gang!!! Shit! Det føltes som tusind knive, og SLET ikke som i vinters.
Jeg holdt i skuffende 3 minutter, og så fløj jeg op som en raket. Men allerede i næste forsøg gik det bedre, og om eftermiddagen nåede jeg først op på 10 minutter og næste gang 12. Nu begyndte det at ligne noget, og rart at min krop ikke helt har glemt, hvad det der isvand går ud på 🙂

Torsdag morgen var der stadig meget is tilbage i traileren, og morgenen startede med 16 minutter i karret – og et varmt brusebad bagefter, heh. Senere på dagen blev der hældt mere is i, og denne gang trak jeg den… 25 minutter sad jeg der. Fredag morgen var der akkurat nok is til en tur til, men vandet var nu på 2 grader, så istedet for målet om 30 minutter blev jeg der lige 2 minutter længere.

Og for pokker da hvor har jeg kunne mærke det på psyken og det mentale. Totalt stressfri, afslappet og helt igennem i zen-mode. Ikke at jeg var stresset før, men jeg kan virkelig godt mærke, hvordan alle stresshormoner og affaldsstoffer forlader kroppen efter sådan en omgang.

Og at jeg i løbet af kun 3 dage kunne komme tilbage til det niveau jeg var på, da vandet begyndte at hitte de 5-6 grader i slutningen af marts, giver totalt meget selvtillid i forhold til både mit biPOLAR ICEswim 2018 og også det ultimative mål om at lave en IceMile under International Ice Swimming Association. Det er 1609 meter i vand under 5 grader, og issvøminingens ironman. Pr. marts i år var der kun 220 personer i verden, der har fået anerkendt en IceMile!

Så nu kan det nærmest ikke blive vinter hurtigt nok 🙂

Vinterbadning er en grejsport!

Jeg har efterhånden fået lokket rigtig mange nye vinterbadere i gang 🙂 Og det er simpelthen så sjovt. INGEN jeg har haft med i vandet, har bagefter sagt, at det ikke var noget for dem, og det ville de aldrig gøre igen.

Men skulle der være en, der engang ikke bryder sig om det – så er det også helt okay. Men I skulle alle forære jer selv det 1½ minut en gang i jeres lange liv, som min veninde Merete siger, for det er en gave for livet, at være i stand til at boste endorfiner, dopamin og noradrenalin 250-500% iflg videnskabelige studier i løbet af så kort tid.

“Men hvad skal jeg have med?” Det spørgsmål kommer altid op. Så her følger en grej-liste. For som vi siger lidt i sjov: Vinterbadning er en grejsport!
(No – du kan jo nøjes med din bare rumpe og et håndklæde, men der er alligevel en hel del ting, der gør oplevelsen så meget bedre)

  1. Badetøj indenunder (hvis ikke du bader uden)
  2. jogginbukser, løs trøje og jakke (eller bare din morgenkåbe, hue osv)
  3. Sko/støvler, der er lige til at stikke i
  4. Håndklæde til at stå på (evt. klip et stykke af et gammelt liggeunderlag eller tag en filtet måtte/badeværelsesmåtte/lammeskind)
  5. Badehåndklæde til at have om dig
  6. En af de der store farvede plastspande fra Jysk/Ikea/Bilka eller hvor man nu ellers kan få dem
  7. En 5 liters dunk med varmt vand
  8. Termokande med kaffe….glem aldrig kaffen!

Og hvad er det der med spand og vand? Ohhh jo….det kalder vi en “Hirtshals-sauna”! (Nu har vi godt nok fået en rigtig sauna, men vi fortsætter med vores Hirtshals-versioner inden turen i den rigtige).

Efter badet er det simpelthen fantastisk at hælde vand i spanden, og så stå med fødderne i varmt vand, mens man tørrer. Kikke ud over havet. Mærke blæsten på huden.

Det er skønt! Det er vidunderligt. Det er livet <3

 

Issvømning i Familie Journalen

Så kom artiklen om min issvømning i Familie Journalen i denne uge. Jeg synes faktisk den er blevet rigtig god. For ja… issvømningen har virkelig ændret mit liv.

Jeg ved godt jeg tidligere har plæderet meget for strik som afstressning. Og det er bestemt også godt.

Men hvad strikkepindene kan gøre i det stille, lige så langsomt på 2-3 måneder, det kan det iskolde vand gøre på 2-3 dage.

Se et par af mine andre indlæg omkring vinterbadning, koldtvandsterapi og issvømning her:

Rejsen til Romulus
Vinterdepression? Color your life!
Dag 1 i vandet – WSWC2016
Dag 2 i vandet – WSWC2016
Dag 3 i vandet – WSWC2016


En god dag ud af en minus morgen – sådan gør jeg

Morgener kan godt starte skidt, men stadig blive til en god dag.

Og mange af “en god dag” er med til at holde mig stressfri, stabil og ved godt mod, så jeg sørger meget bevidst for, at få startet dagen ordentligt.

De dage, hvor sengen bare føles alt for god, er det ekstra vigtigt at være bevidst om at få startet godt  ud.

I morges var jeg virkelig – virkelig – smadret, da jeg vågnede. Det var superfristende at vende sig om på den anden side og sove videre.

Sumpedage

Men den sidste uge har det været lidt for fristende, lidt for nemt at putte sig i sengen, sofahjørnet eller hvor det nu er. Gå lidt i hi. Udsætte vasketøjet, lade køkkenet sejle. Sidde med iPad´en og se Netflix – ikke at der er noget dårligt i at sumpe lidt med en god serie, bestemt ikke, men det skal ikke være hele dagen og i sammenhæng med alle de andre sumpe-ting.

Jeg ved af erfaring, at det er de første spæde tegn på noget, der eventuelt kunne udvikle sig til en depression, hvis bare jeg fortsætter den stil. Så da jeg kikkede på klokken i morges og den var 6.21, så var det bare med at tvinge sig “op og hop” – tage ansvaret for at få en god dag.

Jeg er stadig i “tage mig sammen fasen”, som jeg har skrevet om her og så er det dæleme bare med at gøre det, inden tingene (måske) løber så løbsk, at det ikke længere er muligt.

Kom – op og hop

Så, selvom der ikke var meget “op og hop” over mig, så fik jeg da bikini og morgenkåbe på og hældt kaffe i kruset.

Som en pædagogisk illustration kommer jeg her morgengrim, morgensur, morgentræt…det eneste positive var kaffen i kruset, da gemalen knipsede billedet.

Morgengrim, morgensur og morgentræt - men heldigvis med kaffe i kruset.
Morgengrim, morgensur og morgentræt – men heldigvis med kaffe i kruset.

Jeg fik sat kursen mod Hirtshals, hvor helårsbaderklubben “De kolde piger og drenge” bader hver morgen kl. 7 (dog kl. 8 i weekenderne).

Det tager ca. 20 minutter at køre derop, og så kan jeg vågne i ro og mag. (Jo jo – jeg ER altså så vågen, når jeg tager afsted, at det er ok forsvarligt at køre bil)

Godt på vej er halvt fuldendt

Men undervejs sker det forunderlige – forventningens glæde kommer snigende og når jeg kører ind på P-pladsen er humøret for opadgående og morgentrætheden for nedadgående.

Efterhånden som der kommer flere og flere folk til bliver der udvekslet godmorgner og småsnak. Alene de glade hilsner giver også et boost og det er fuldstændig tilladt, at møde op i morgenkåbe, morgenhår og gammel make-up ned af kinderne (det kom sgu ikke lige af i går). Det er faktisk noget af det, der gør det temmelig sjovt. Kom som du er, tages virkelig bogstaveligt – ihvertfald for mig.

Vi kan næsten ikke vente med at klokken bliver 07.00, så vi kan gå de 50 meter ned til vandet. – Det er nemlig MEGET vigtigt, at klokken ikke er 06.59.30 – alle skal have mulighed for at nå frem og der opbygges næsten sådan en hel er det nu, nu, nu stemning.

 

Morgenhilsen, morgenglad,
Allerede når jeg når P-pladsen i Hirtshals og morgenhilsnerne fra de andre begynder at strømme ind, så er det altså svært at være morgenmut længere.

 

Og hold nu kæft hvor er det fedt at komme i bølgerne. Og sjovt! Jeg indrømmer gerne, at jeg løber ned til vandet. Akkurat som at være 8 år igen.

Ved Hirtshals er der stort set altid bølger selv i helt stille vejr. Når man er helårsbader er kroppen også blevet eminent til temperaturregulering, så om det er vinter eller sommer – det er kun lige den første meter ud i vandet, jeg mærker vandets temperatur. Derefter er den “ligegyldig”.

Jeg er så heldig (endnu) at have en fedtprocent, der gør at jeg kan flyde ganske pænt. Det er fantastisk, at ligge der på ryggen og kikke op i skyerne, mens jeg bliver vugget op og ned. Eller som idag, hvor det var helt gråt overskyet, hvor jeg hoppede op over  og igennem bølgerne sammen med min badebuddy Holger.

Og vupti – en god dag

Det kan simpelthen ikke undgåes, at sådan 10-15 minutters leg i bølgerne sætter det store grin på fjæset samtidig med, at jeg faktisk når at få pulsen op pga alt det hopperi ved hver bølge.

Men hvad med dig? Tænk over hvordan du kan få vendt den lidt trælse morgen til en god dag. Hvad skal der til? Er det bare 5 minutters ro og fred inden børnene skal vækkes? Skal du køre forbi skoven/parken og gå en kort tur? Er det en løbetur, der skal til?

Det er langt, langt lettere at holde overskuddet og glæden ved lige end at skulle kæmpe sig op, når først verden er væltet.

I følge stress/sårbarhedsmodellen, som jeg har skrevet om her, er det vigtigt at holde stress nede, så vores psykiske sårbarhed holdes i skak. Stressen kan vi gøre noget ved – sårbarheden er langt sværere.

Så prøv at få en god start og en god dag – hver dag…

morgenbad godt humør sjov
Efter et kvarter i bølgerne, hvor vi flere gange brød ud i høj latter, når en ekstra stor bølge slog ind over os, ja så er humøret temmelig højt og dagen kan bare komme an

 

Godmorgen til alle – det kan kun blive en god dag for mig 🙂

Efterskrift:
Som med meget andet, så er det i perioderne med overskud, at du skal sætte ind, så det overskud vedligeholdes. Som nævnt først i indlægget er det her, det er muligt at tage sig sammen. Desværre “glemmer” man (jeg selv incl. i 8 år) i de gode perioder, at man har en sårbarhed. Det er besnærende at tro at nu er man ovre det, nu er man rask. Men den går desværre ikke, hvis næste episode skal holdes fra døren. Forebyggelse er langt, langt lettere end at skulle gennem endnu en behandling af en episode.
Se kategorien Råd/Strategier for at få nogen af mine tips til, hvordan episoder kan forebygges.

 

 

 

Koldt vand og høje bølger

Koldt vand gør underværker

Jeg bliver mere og mere imponeret over hvad langtidsbadning i koldt vand kan gøre.

Vi har haft nogen meget hårde sidste dage og her i eftermiddag var der ikke mere overskud tilbage i mig. Faktisk var der udelukkende underskud. Som i helt og aldeles fuldstændig underskud. Som i den slags underskud, hvor de automatisk negative tanker begynder at lege fandango.

Koldt vand suppleres med en is
Der suppleres med en is mellem turene i vandet

Vi tog til Løkken og smed mig i vandet (8 gr). Der var kæmpebølger, der slog fuldstændig hen over mig og da jeg først fik lært at “fange dem”, var det en fest uden lige.

Jeg var i vandet i over 20 minutter (af to omgange – med en gammeldaws is i pausen til at køle af på 🙂 ) og kunne sagtens være blevet i bølgerne i længere tid, men manglede et par legekammerater – det bliver trods alt en smule trivielt at bodysurfe alene i længden.

– Specielt også når bølgerne var så voldsomme at min bikini hele tiden gled af…thank god jeg var så langt ude, at jeg kunne bilde mig selv ind, at tilskuerne på stranden måbede over mit langtidsophold og ikke mine forgæves forsøg på at holde alt indenbords. (Note to self: badedragt!)

Der var ingen tvivl om, at fysikken og biokemien var på knoklearbejde med at cope med situationen, og dermed fjerne stresshormoner, affaldsstoffer, frie radikaler, ufoldede proteiner og alt det andet, der giver rod i systemet.

tøndesauna sauna mobilsauna koldt vand
Saunaen kan lejes for 50 kr pr. mand pr. time

Som altid – det magiske skete. Underskuddet er væk, hovedet klart, tankerne positive igen og nu lades der op med sofa og et par afsnit af Venner.

I morgen har jeg samlet en lille flok, og så drager vi afsted igen. Vi har planer om at leje saunaen og så virkelig få overskuddet skruet tilbage på max!

Vinterdepression? Sæt farve på livet!

En vinterdepression kan være en bitch! Men denne vinter har været meget ulig tidligere år!

Hvor jeg plejer at lukke mig inde, sidde i mørket og nærmest gå i hi – selv på dage med solrigt, frostklart vejr – , har denne vinter været præget af fantastiske naturoplevelser, strandture, udendørsliv og social aktivitet.

Jeg har faktisk en oplevelse af, at det slet ikke har været vinter. Selv ikke i januar hvor der var sne, frost og hårde minusgrader. Det var ikke vinter, det var bare sådan vejret lige var.

Det er gået op for mig, at jeg har forbundet vinterperioden/”vinter” – midt oktober til først i marts (alt efter forårets komme) – som noget der bare skulle overståes. Et frygteligt nødvendigt onde, der lå og spærrede for alt liv. Mentalt har vinteren for mig strakt sig langt ud over de definerede vinter-måneder.

Jeg har helt klart haft tendenser til vinterdepression

Jeg har de sidste mange år været “vintertræt” eller i “vinterhi” hvert eneste år. Jeg har kunne se fordelen i at, det har været tilladt at dovne den i sofaen, lukke sig inde og hygge med stearinlys og strikketøj (hvilket jo er skønt!), men det gør altså også bare noget ved kroppen – bl.a. at man ikke får et nødvendige sollys og det livgivende udendørsliv.

Jeg er generelt bare mere muggen, ugidelig og indelukket om vinteren og en årrække dykkede jeg helt.

Jeg tænker rigtig meget i billeder og jeg plejer at have et billede af året som en farvet tidslinje. Tidligere har året altid set sådan ud:

Sådan kan en vinterdepression let se ud

Vinteren har altid været farvet sort i mit hoved, kun lige afbrudt af den røde julefarve. Foråret er lysegrønt, påsken gul og sommeren varm rød, for at blive afløst af sort igen allerede ved oktober måned. Og det på trods af at oktober jo faktisk kan være både varm, solrig og temmelig smuk, men det mentale billede har altid været præget af at den sorte vinter er lige om hjørnet. Så jeg har aldrig lagret mindet om lækre oktober. Faktisk har jeg ofte allerede i august måned fået spoleret nuet ved at være trist over, at nu er sommeren ved at være forbi og der ligger sååååå mange måneder foran mig før den kommer igen. Og så har det været som om året har gået i ring….efter nytår, så kørte det hele i ring igen med den sorte farve først….

I år har været anderledes

Men altså – dette efterår og vinter har været fuldstændig anderledes – og uden spor af noget der kunne bare minde om en vinterdepression. Når jeg tænker tilbage, ser mit mentale billede af 2015 og frem til nu sådan ud:

Denne vinter har jeg ikke haft skyggen af en vinterdepression

Perioden har været langt mere farverig end ellers. Glade farver og ikke på noget tidspunkt sort. Ikke på noget tidspunkt muggen, idelukket og kedelig. Ikke på noget tidspunkt “vinter”. Og pilen med de glade farver går ligeud. Der er ingen køren i ring….

Jeg er simpelthen så dybt taknemmelig for, at jeg dengang i oktober bare sprang ud i det og sendte den mail til formanden for Frederikshavn Vinterbadere – selvom jeg godt nok var ved at fortryde, som du kan se i indlægget her.

Denne vinter har i bund og grund handlet om at have det SJOVT. Som en af mine nye venner i vinterbaderklubben sagde: Vi er jo som en flok børn, der leger!

Det er helt umuligt for mig, at få en vinterdepression, når man besøger sådan et sted jævnligt
At tage til stranden har været noget, jeg tidligere kun har gjort, når der har været virkelig varmt. Denne vinter tror jeg, jeg har været ved stranden flere gange, end jeg ellers har været i hele mit liv! Foto fra Rønnerhavnen, vinteren 2015.

Vinteren har budt på så mange fede oplevelser – nye venner i klubben, socialt liv i saunaen, masser af strandture, udendørsliv, fantastiske naturoplevelser – bl.a. en måge, der slog ned og tog en fisk 3 meter fra, hvor jeg svømmede -, badning i regnvejr, så der slog skomagerdrenge 10 cm op i luften, hyggesnak på stranden i det klareste solskin med kun et badehåndklæde omkring mig, svømning i grødis og det allerbedste – turen til Sibirien, hvor jeg lærte endnu flere skønne mennesker at kende.

VM i Sibirien var en fantastisk oplevelse
Peter, Nina, Lars, Lene, Morten, Lars, Mette, Catharina og jeg forrest. Sol, klar frost, musik og glade dage. Det var ingen problem at rende rundt i badetøj – tro det eller ej, det var skønt!

Vi var allesamen enige om, at det var en fantastisk “badeferie”, som vi rendte rundt der i badetøj i strålende sol og klar frost. Og hvilket boost af selvtillid, at gøre noget SÅ vildt – og samtidig opleve, at det faktisk slet ikke var noget “problem”. Det var bare sjovt og skide skørt!

Kulde er pludselig ikke koldt

Jeg har samtidig fået et helt andet forhold til kulde end tidligere. Den er ikke væmmelig længere – kulde er bare en anden følelse end varm.

DET er godt nok noget nyt for mig, der ALTID har pakket mig ind i tykke trøjer, dunfrakker, vanter, huer og store støvler. For ikke at tale om uldsokker i sengen, for bare at holde fødderne nogenlunde over frysepunktet.

Denne vinter har jeg tit taget afsted uden jakke, hvis jeg bare lige skulle hen at handle!

Det har også gjort, at jeg allerede nu føler, at sommeren med alle dens aktiviteter er godt på vej. Den sidste uges tid har jeg allerede siddet ude to aftner fra 18.30 til 21 med bål, snobrød og store smørklatter. Godt nok i føromtalte jakke og støvler, men altså….det har jeg aldrig gjort i marts måned før. Det er sådan noget, der har hørt juli til…

Et andet eksempel – forleden hvor vi gik en lang tur med krapylet (aka. vores rottweiler Thor) på stranden, smed jeg sko og strømer og gik i vandkanten – igen noget, der ellers kun har hørt sommeren til, men som på ingen måde var væmmelig-koldt.

Tæerne i vandkanten allerede i marts. Vinterdepression go home!

Jeg kan godt forstå at vinterbadere (sikkert også mig selv) kan lyde lidt religiøse i andres ører, når der siges at “det er naturens lykkepille” og “man kan ikke blive vinterdeprimeret/få en vinterdepression som vinterbader”.

Men jeg er helt enig i de udsagn, men de kræver lidt mere forklaring for at forstå. Derfor har jeg hermed forsøgt at give et indblik i, hvordan farverne på mit år pludselig er blevet forandret, så alle jer der synes, jeg er fuldstændig rablende gal – og helt uden geni-delen – når jeg hopper i vandet en vinterdag, for slet ikke at tale om en frossen flod i Sibirien, måske pludselig kan se fidusen.

Så alt i alt… jeg er ikke helt galt på den. Jeg har bare fået sat farver på livet!


Efterskrift:

Nu handler det jo ikke om at alle med en vinterdepression/depressive, bipolare osv bare skal ud og vinterbade og så er den skid slået. Der ligger jo SÅ meget mere arbejde bag, som følgere af bloggen også har set. Det er en langsom proces og en udvikling gennem de sidste 2 ½ år. Men i forhold til hvor jeg var i 2013, hvor året overvejende havde gråtoner i mellem det sorte – kun afløst af en skrigende hidsig lillapink en kort periode – så er det jo fantastisk at kunne se tilbage på et år, der har været så fyldt med farver. Men altså – processen er lang, og det nytter ikke noget at forcere den.

Her er mine vigtigste posts i forhold til at forklare hvordan jeg har gjort:

Erkendelse:
SygdomsCV
Stress/sårbarhedsmodellen
Derfor kan du ikke “tage dig sammen

Målsætning:
Manifest 2014

Evalueringer undervejs:
Status februar 2014
Status marts 2014
Status juni 2014
Status juli 2014

Strategier:
Så hold dog KÆFT hjerne 
7 lavpraktiske ting, der kan lukke kæften på min hjerne 
Reddet af Romulus 

Pårørende:
Snak sammen
Pårørendearbejde til UG med kryds og slange

Min “private” svømmesø

Akkurat som mit hjemmefiksede dampbad, så er jeg endnu engang ude i en genigal løsning.

LIGE ovre på den anden side af vejen ligger en nyetableret sø i et stort grønt område. Søen er en udvidelse af et eksisterende vådområde i forbindelse med en omfattende vandplan for Hjørring Kommune.

Den oprindelige bæk, der nu er udvidet, plejer at blive kaldt Mågbækken og som barn var det alles skræk at blive smidt derned…. Den var virkelig ulækker og afledte alverdens spildevand fra den industri, der tidligere lå i Hjørring Centrum. Så jeg har aldrig tænkt på søen som en mulig svømmesø, før min veninde, der nyligt er flyttet til vejen, foreslog det. Hun har helt sikkert ikke den samme grundlæggende aversion fra barndommen mod Mågbækken.

Hun er også vinterbader, så hun så bare hvor oplagt, nemt og bekvemt, det ville være.

Det var så samtidig et glimrende eksempel på, hvordan jeg lige havde en mental bariere. der fuldstændig blokerede for en logisk løsning og afviste den inden den overhovedet er udtænkt. (Jeg minder lige mig selv om Pippimetoden og min begejstring for børn og deres manglende blokeringer….lyt og lær, for pokker)

Men ansporet af min venindes forslag tog jeg lige en runde i går for at tjekke søen ud på tæt hold med “svømmebriller” på – og det var en behagelig overraskelse.

Vandet er temmelig klart, bunden ok fast og den er fin lang, så der også kan svømmes ordentlige længder.

naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg, at det er tilladt at svømme i alle statslige, kommunale og kirkelige søer i Danmark – men på eget ansvar selvfølgelig. (Der kan være specifikke forbud, der skal respekteres).

Jeg gav kommunen et kald i dag for lige at høre hvad de havde af oplysninger på søen. Den er et par meter dyb og ham jeg talte med fra Park og Vej sagde at vandkvaliteten lå et sted mellem regnvand og drikkevand.

Vandplanen for Hjørring har givet pote!

Der er dog ikke mulighed for, at kommunen vil sætte en badebro op, for ligefrem opfordre kommunens borgere til at bade der, vil de ikke. Men jeg skulle være velkommen til at slå mig løs på eget ansvar.

Og det ansvar tager jeg gerne. Efter have slugt et par mundfulde eller tre af brunt Sibirisk flodvand, der smager som kloak lugter, så er klart dansk regnvand ikke noget, der på nogen måde kan afskrække 🙂

Nu skal jeg så bare lige komme mig over, at bilisterne på en af Hjørrings mest befærdede veje har frit udkik til badedragt, sølvbadehætte og svømmebriller, men forhåbentlig kan det da få dem til at sænke farten en smule 🙂

 

Nu jeg ved at vandet er i orden, så er den jo totalt indbydende!

 

Jeg tog en vandprøve i går – klar og lugtfri. efter at have stået et døgn, er der ingen ændring.

 

Den sejeste unge!!!

Jeg har simpelthen det sejeste barnebarn. Da han så min sølvfarvede badehætte, var han klar til at svømme ude i vandet ligesom mormor. 4 år gammel.

Han var helt med på, at det altså ville være temmelig koldt, men børn er sgu så fantastiske. De har ikke den der indbyggede mentale barriere. Det var bare…

“Ja, ja…men jeg vil gerne!”

Så os afsted til Tornby strand. Jeg vidste han ville gøre det, men Morfar Ole var knap så sikker.

Efter en tur ud på min arm, hvor vi måtte gå alt for langt for at få vand, der var dybere end 25 cm, var knægten blevet for kold og vi blev enige om lige at smutte tilbage og få varmen i badekåben.

Han havde ikke siddet to minutter før – Så, så er jeg varm! Vi blev enige om at denne gang løøøøb vi ud og så skulle han bare smide sig ned. Og fandeme….det gik helt som planlagt.

Ingen gråd eller andet bagefter (det kunne man jo frygte), kun et råbende “det er koooooldt” og så skyndte vi os op til morfar og badekåben.

Han var på ingen måde til at skyde igennem bagefter! “Jeg er sej!”

Ja, Sebastian. Det er du!

 

IMG_3251
Der blev lige taget bestik af situationen….

 

 

IMG_3287
Så er det nu – knægten kaster sig i bølgerne

 

IMG_3288
….og bliver hurtigt hevet op igen

 

IMG_3290
Ind til morfar og badekåben

 

IMG_1612
Ved I hvad? Jeg gjorde det!