Sygdoms CV – nøglen til det hele!

Jeg har jo analyseret temmelig meget på hvorfor, jeg er blevet syg i de forskellige perioder af mit liv. Og disse “hvorfor” har været nøglen til at undgå nye “hvorfor”, når jeg endnu engang har siddet midt i supppedasen, og undret mig over, at det skete igen og igen.

Men det er meget svært at analysere på noget, hvis ikke man har overblik over det gentagede mønster. Og de gentagne mønstre er meget, meget typiske for os, der har (og i mit tilfælde nu: har haft) gentagende episoder med stress, (hypo)mani og depression.

Overblikket fik jeg ved at skrive et sygdoms-CV som forberedelse til Manifest 2014. Jeg tror aldrig rigtig, jeg har beskrevet sygdoms-CV´et før og den proces, det var at skrive det. Men det har været så vigtig en del af forståelsen af mig selv, og hvad pokker det var, jeg var oppe imod, at det fortjener en nærmere granskning her på bloggen.

Jeg vil ikke gå i personlige detaljer, da det er for privat at dele her på bloggen, men princippet deler jeg gerne 🙂

Kort fortalt gjorde jeg det, at jeg startede med at skrive hovedtrækkene ned omkring mit liv, med fokus på sygeperioder istedet for uddannelse/arbejde, som man gør i et rigtigt CV.

Derefter beskrev jeg de enkelte perioder. Hvad var der sket, hvor lang tid havde det varet.

Her gemte jeg dokumentet (eller dvs. det havde jeg gjort løbende undervejs, selvfølgelig. Der er ikke noget mere irriterende, når computerne pludselig vælger at opdaterer og man har glemt fluebenet i “automatisk gem”). Det jeg mener er, at jeg gemte dokumentet i en fil for sig, jeg kalde “CV_det_store_overblik” og derefter gemte det samme dokument igen, i en ny fil kaldet:”CV_detaljer”. Grunden til at jeg gjorde dette, er at netop det store overblik nemt kan fortabe sig i tredie fase:

Tredie fase var en vigtig del: Hvordan var jeg kommet ud af den periode igen? Var det gået over af sig selv? Havde jeg fået hjælp? Hvor havde jeg fået hjælp? Hvad havde jeg selv gjort? Osv…. Så mange detaljer som muligt.

Og til slut det allervigtigste og nøglen til forebyggelse: Hvad var der foregået OP TIL episoderne? Var det arbejde? Var det noget i privatlivet? Hvad havde trigget mig? Hvordan havde jeg reageret op til? Var der noget, der kunne være gjort anderledes i den indledene periode?

cv

Det er ikke noget, der er gjort på bare en enkelt time eller to. Det er en meget lang proces, der for mig tog flere dage. Men som arbejdet skred frem, trådte mønsterret tyderligere og tydeligere frem, og det gav motivation til virkelig at fortsætte og få alle detaljer med.

Så det jeg endte op med var to dokumenter:

I dokument 1 trådet mønsteret frem og i dokument 2 var nøglen til at bryde det!

Jeg kunne meget tydeligt se to store faktorer, der var årsagen til at jeg aldrig kom HELT på den anden side, som jeg er nu:

1. Når jeg startede på noget nyt – uddannelse/arbejde – eller i bestyrelsen i en forening (suk – kender I det der med at hånden HELT automatisk ryger op, når alle sidder og putter sig til generalforsamlingen?), blev jeg altid så engageret at i løbet af 2-3 måneder, begyndte stressen at melde sig. Det fik mig til at løbe endnu stærkere og presse mig selv yderligere.

2. Jeg overbeviste mig selv om, at jeg helt bestemt havde lært lektien og aldrig ville blive stresset igen, ja right! Hvad er det lige du ER allerede kone? Samtidig havde jeg meget travlt med også at overbevise alle andre om, at jeg var helt okay. Ingen måtte vide hvordan jeg havde det indeni, for kunne jeg af viljens magt tvinge det væk, så gik det nok også væk!

Så det opgaven for mig har været, er at sørge for at jeg ikke bliver stresset + være meget bedre til at kommunikere med mine omgivelser og bede om hjælp.

Det første blev starten på Manifest 2014 og det sidste er kommet hen af vejen. For efter 25 år at have lukket ned for “mit jeg”, og haft den grundfølelse (i mine stabile perioder), at det var bedre alle andre havde det godt, end jeg havde det godt, så var det svært pludselig at åbne op.

Og nu, hvor jeg virkelig har fået de her ting ind under huden, kan jeg heldigvis helt ærligt, ægte og uden skjulte dagsordner om at skjule mit indre, sige, at jeg tror fuldt og fast på, at jeg aldrig når derud igen.

Jeg tillader simplethen ikke min krop at blive fysisk stresset og det forebygges allerede INDEN, jeg starter på noget nyt. Fordi jeg ved, at nye ting er en kæmpe trigger for mig.

Jeg håber du har fået inspiration til at starte på dit eget CV, få genkendt dine egne mønste og få nøglen til din sygdom. Vær dog obs på, at det bestemt ikke sker overnight! Det her er en proces, der snilt kan tage både 3, 4 og 6 måneder – måske endda mere. Men belønningen venter bigtime bagefter <3

 

Efternote to self:

Dorte, når nu du sidder og kloger dig på, at man skal huske at gemme….så tryk lige “gem kladde” undervejs i sådan en blogpost! 

Kæft hvor blev jeg klam ned af rygggen, da dette billede viste sig. Heldigvis har min kære gemal sat bloggen så smart op at den selv gemmer løbende! (TAK, skat)

2015-08-13 07.30.30

Hellere ferie end indlæggelse!

Det er meget bedre, at tage på ferie end at ende med en indlæggelse


I forlængelse af min anprisning af Romulus
og den helt fantastiske ro og fred, jeg finder derude, så er jeg kommet til at tænke på et indlæg, jeg læste i en gruppe for meget længe siden.

Vi har selvfølgelig en selv pålagt

Ferie indlæggelse
En pause fra hverdagen, kan være det, der gør at du kommer ned i gear og får stoppet op i tide.

tavshedspligt i de Facebook-grupper, jeg er medlem af i forbindelse med sygdom, men hvis vi tager den sådan lidt generelt, uden at nævne navne osv, så skulle der vist ikke være noget galt i det. Specielt fordi indlægget var skrevet som inspiration til andre.

Men ret basalt var problemstillingen “indlægges/ikke indlægges på psykiatrisk afdeling”, hvor vedkommende så havde spurgt sin psykiater, om der ikke var noget alternativ overhovedet. Om der ikke kunne gøres noget, så indlæggelse kunne undgås.

Psykiaterens svar havde været: JO! Tag en uge på et feriecenter og hold HELT fri.

Det råd var blevet fulgt ugen efter og det havde virket.

Og det er jo rigtigt! Det der typisk sker ved en indlæggelse (udover de tilfælde hvor der skal akut medicineres osv), er en skærmning fra omgivelserne. Det er at fjerne så mange stressorer som muligt fra personen. Fjerne så meget ansvar som overhovedet muligt. Der skal ikke være noget som helst ud over sig selv og personalet, at forholde sig til. Ingen børn, ingen ægtefælle/kæreste, ingen indkøb, pligter, tøjvask – alle de der små bitte ting i løbet af en dag, der bare føles som uoverstigelige KRAV!

Og der kan en ferie, en uge på et feriecenter – eller en dag i Romulus – gøre lidt af det samme. VÆK fra alt, der stresser og allerhelst alene eller sammen med en enkelt rigtig god pårørende, der er med på at det er DIG, det drejer sig om.

Og jeg har jo mærket det på min egen krop, dengang for længe siden, hvor alt faldt sammen.

Da jeg oplevede mit fuldstændigt totale nedbrud i oktober 2004, syntes min læge, jeg burde indlægges, for jeg var helt ude og skide. Men da det var en oplevelse på sygehuset i forbindelse med en blindtarmsoperation, der havde gjort mig syg, mente min praktiserende læge alligevel, at det ville være alt for traumatisk for mig at komme på sygehuset igen.

Derfor blev Ole instrueret i, hvad jeg måtte og ikke måtte i løbet af weekenden. Og det var lige nøjagtigt INGENTING! Ingen telefon, ingen internet, ingen tv, ingen besøg, ingen madlavning, ingen indkøb, ingen dankort, ingen noget som helst!

Akkurat det samme som de ville have gjort på psykiatrisk i Middelfart, hvis jeg var endt der. Det virkede også i mit tilfælde, men problemet er jo, at det er så pokkers svært, at holde HELT fri derhjemme. Der er altid et eller andet KRAV, et eller andet ANSVAR, en eller anden PLIGT, at skulle forholde sig til.

Man skal simpelthen flyttes fysisk væk fra alt det der! Hold en ferie!

Og her er løsningen med feriehuset jo ligefor! – Eller en endagstur til Romulus, som jeg er så heldig at have tæt på. Og nu bliver jeg aldrig så stresset mere (eller lader der gå så lang tid), at en enkelt dag, ikke vil kunne klare skærene.

Og alt andet lige….hvem fanden vil ikke hellere være i en feriehytte eller ligge i 38 grader varmt vand i Romulus end sidde på psykiatrisk, hvis det nu kan gøre tricket.

Bare husk… hellere 4 uger før end 2 uger for sent. Rettidig omhu!

 

Rejsen til Romulus

I går havde jeg endnu en fantastisk dag i Romulus. Mit absolut foretrukne mig-selv-sted. Og jeg ved jeg har skrevet om Romulus før, men altså….jo mere jeg besøger stedet, jo mere går det op for mig, hvad det er det kan.

Romulus er inspireret af og opbygget som termalbadene i det gamle Rom. Indretningen, belysningen, fontænerne, de gamle kampesten, behagelig musik og derudover diverse termalbade. Helt fantastisk! Men jeg har nok aldrig helt forstået den rigtigt dybe, helbredene mening med Romulus før det sidste års tid.

romulus1
Det centrale atrium i Romulus, hvor en stor fontæne samtidig fungerer som bænk. Til venstre er indgangen til dambade, sauna og det kolde gys på 8 grader. Bagerst ses hvileområdet med udsigt mod vanden og til højre er indgangene til de 4 termalbade.

 

Jeg har været i Romulus mange gange, siden det blev bygget i 2004/5 for det er ingen hemmelighed at jeg virkelig elsker wellnesscentre.

I starten syntes jeg, at nok var det totalt flot lavet, gennemført og med en fantastisk stemning, men jeg manglede nogen “ordentlige” boblebade mv. For altså…Hvad grin er der ved bassiner med forskellige temperaturer? Kunne man ikke bare have nøjedes med et varmt og et koldt? Så så ellers overload af nogen andet tjams.

Og det kan jeg så sige nu at…nej, det kan man ikke!

Meningen er, at kroppen langsomt varmes op via badene på først 26 grader, så 34 grader, 36 grader og så til sidst 38 grader – for så at tage det kolde gys i badet med 8 grader varmt koldt vand. Kombineret med den rigtig hede temperatur i sauna og dampbade, får kroppen virkelig en indre workout!

Oplevelsen i Romulus starter i badet på 26 grader. Jeg har tidligere hoppet dette over og gået direkte på de varmere bade…det er en fejl! De 26 grader passer perfekt til at man kommer heeelt ned i gear. Og indretningen er så smart, at hovedet kan hvile på den ene ende af bassinet og fødderne på den anden. Det er muligt at slappe FULDSTÆNDIG af, når jeg ligger der:

romulus2
26 grader

 

Når jeg efterhånden – og det tager ihvertfald en halv times tid – begynder at småfryse i de 26 grader, går turen over i badet på 34 grader. Temperaturforskellen fra de 26 til de 34 grader mærkes ret markant. Badet på 34 grader er efter min mening det smukkeste i Romulus, med en hvælvet kuppel over et cirkulært indelukke. Ulempen ved dette bad er, at man er nødt til at sidde op. Der er ikke nogen umiddelbare steder man kan lægge hovedet og bare flyde – men så er det jo så heldigt, at jeg er så godt polstret, at det bestemt ikke er noget problem for mig at flyde af mig selv. Man må se fordelene i selv de største ulemper 😀

romulus3
34 grader

 

Efter turen i de 34 grader fortsætter jeg ind ved siden af i 36 grader. Her er mit yndlingsslappeafrum. Er du heldig, og der ikke er ret mange besøgende, kan man få sig placeret for enden af dam-brædtet med hovedet på kanten og benene på “stolen” og under bordet. Så ligger man fuldstændig totalt perfekt og temperaturen gør også, at jeg ikke kommer til at fryse, ligegyldigt hvor længe jeg ligger der! Men pas på….i går lykkedes det mig at falde i søvn der! Måske ikke så sikkerhedsmæssigt korrekt, men jeg trøster mig med, at jeg var så afslappet som jeg kunne være, og der var ingen mulighed for at glide under vandet – men altså alligevel….don´t try this yourself!

romulus4
36 grader

Det sidste af de varme termalbade er på 38 grader og det er så skønt indrettet at der fra tid til anden kommer kaskader af vand ud af et rør. Det er virkelig godt for ryg og nakke. Men belært af egen erfaring, kommer jeg lige et godt råd til jer piger: Hold lige godt fast i bikinistropperne!!!

romulus4a
38 grader

 

Nu er der så mulighed for at fortsætte enten i dampbadet eller saunaen, hvis du vil hedes endnu mere op, men første gang jeg tager turen rundt, hopper jeg direkte i det kolde gys. Og det sjove er, at efter jeg er begyndt at bruge Romulus på den tiltænkte måde, har min krop vænnet sig til de forskellige temperaturpåvirkninger. Så det kolde er nu bare en anderledes følelse – ikke en ubehagelig følelse, bare anderledes.

Så jeg synes, det er virkelig skønt, at glide ned i det kolde vand og blive kølet. Når lige den første vejrtrækning med et lille indbygget gisp er overstået, breder der sig en behagelig følelse i kroppen. Jeg kan sagtens stå i det kolde vand i både 5 og 10 minutter – og alle andre kikker yderst mærkeligt på mig. Specielt når jeg dykker så langt ned, at det kun lige er øjne, næse og mund, der er ovenvande.

romulus6
8 grader

Noget af det nyeste de har fået i Skallerup Seaside Resort, som Romulus er en del af, er en kæmpestor sansesauna med plads til 72 personer!

3 gange om dagen afholdes saunagus med nogen fantastisk dygtige gus-meste. Her bliver alle sanser stimuleret med musik, æteriske olier, isterninger og varme svirp når gus-mesteren svinger håndklædet. Nogen gus-mestre har fokus på lidt meditation undervejs, nogen fokuserer mere på de forskellige dufte og andre på noget tredie. Det gør det virkelig spændende – for hver gang er en ny oplevelse. Og de er alle dygtige på hver deres måde og har deres egen stil. Det kan jeg rigtig godt lide!

romulus7
Sansesaunaen

I går nåede jeg samtlige tre gus og blev derfor heglet rigtig godt igennem de forskellige temperaturer.

En af gus-mestrene derude fortalte mig baggrunden for, at temperaturskiftene har en så helt igennem god virkning på kroppen. Når kroppen og dermed hjernen varmes op, så tror kroppen den har feber og immunsystemet aktiveres for at fjerne den infektion, der må være årsagen. Når man så 15-20 minutter efter dykker ned i det kolde vand, tænker hjernen – puha, nu er feberen overstået – og går igang med at fjerne de affaldsstoffer som immunsystemet har fanget i kroppen. Samtidig udvider blodårerne i hjernen sig også i varmen – og trækker sig sammen i kulden. Min egen fortolkning er, at det må give en fysisk motion af hjernen, som der af gode grunde ikke er muligt ellers – uvides – trække sammen – udvides – trække sammen – udvides….

Jeg magter ikke lige den helt store forklaring med blodtryk, hvide blodlegemer, T-hjælper-celler osv – nøjes bare med at konstatere, at det lyder meget plausiblet, og at jeg ihvertfald kan mærke en stor forandring i den følelse, jeg har i krop og hoved, efter jeg er begyndt at bruge temperaturerne meget aktivt derude.

Så alt i alt er jeg kommet frem til, at Romulus behandler min krop, sjæl og sind på 4 måder:

  1. Den totale meditation og afslappelse
  2. Den sanselige påvirkning via temperaturerne
  3. Aktivering af immunsystemet
  4. Den fysiske “motion” af min hjerne

Det vil sige at Romulus er meget, meget mere end bare “det er fedt”. Romulus kan være en meget aktiv behandlingsform. Og min joke fra et tidligere indlæg med at Romulus burde kunne fåes på recept, er måske ikke så stor en joke alligevel.

Jeg har ihvertfald taget den beslutning, at det er mindst hver 3.-4. uge jeg skal en tur derud. Og en tur i denne forstand er altså fra 9 morgen til ved 17-18 tiden om aftenen! For os der ikke bor i en af deres hytter, koster en indgangsbillet 250 kr (undtagen lørdag 300,-). Da jeg ikke kan leve en hel dag af den friske frugt + læskedrikke der findes ad libitum, så bestiller jeg altid en sandwich til frokost. I alt bliver det 305 kr for 8-9 timers behanding. Vi snakker altså ca 35 kr i timen! Det er en billig pris for så meget velvære 🙂 – for ikke at tale om, at det er billigt sluppet for at undgå en tur mere i stressmøllen!

Jeg håber virkelig du under dig selv en tur derud – det er et sandt himmerige på jord!

Efterskrift 15. august:
Jeg har efterfølgende fundet ud af, at man rent faktisk kan lave indlæg sponsoreret af diverse firmaer, hvis man skriver en disclaimer om at indlægget er sponsoreret. Så jeg vil lige gøre det modsatte: Dette indlæg er IKKE sponsoreret af Romulus, men hvis der skulle være nogen derude, der har lyst til at give bloggen et nuanceret præg, så er jeg bestemt åben for forslag 😀
Faktisk har jeg tænkt mig, at skrive rundt til et par af de steder, jeg synes ser allermest spændende ud i behandlingsøjemed…nu må vi se…

Sådan søger du hjælpemidler

Der findes hjælpemidler, der kan give os en bedre hverdag. Jeg har hørt om mange, der er blevet hjulpet godt af fx. kæde- eller kugledyner, der kan give en dybere og mere rolig søvn.

Jeg har selv i forbindelse med mit Manifest 2014 overvejet at søge kommunen om en bevilling til en dyne, men kom aldrig videre med den vej, da mine søvnproblemer var meget on/off.

Og jeg har efterhånden talt med flere, der også har TÆNKT på at søge en dyne eller andet, men er gået i stå i forbindelse med at skrive ansøgningen. Derfor dette indlæg, der forhåbentlig kan give en idé om, hvordan den udformes bedst muligt.

Jeg har fundet en god beskrivelse af hele hjælpemiddelområdet på Borger.dk. Der er også her du søger. Klik her. Det er vigtigt lige at bemærke dette uddrag:

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
– kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevn
– kan lette dagligdagen i dit hjem
– er nødvendigt i dit arbejdsliv

kædedyne

Som du også kan læse, er det ikke helt ligegyldigt hvordan du laver din ansøgning.

For at øge chancerne for at få godkendt en bevilling af kommunen, har jeg forsøgt at pinne det ud i punktform, så det er mere overskueligt.

  1. Hvad er det du søger om?
    1. Beskrivelse af produktet
    2. Prisen (produkter under 500 kr godkendes ikke, det skal du selv betale)
    3. evt link til brochure/information fra firmaet
  2. Hvorfor søger du?
    1. Hvilket problem har du?
    2. Hvordan er problemet relateret til din sygdom?
    3. Hvilke gener har du ved problemet?
    4. Hvad har du gjort for at afhjælpe problemet
    5. Hvorfor har disse tiltag ikke virket (hvis et billigere produkt/tiltag kan afhjælpe generne, vil du få et afslag eller godkendelse til dette produkt)
  3. Hvordan vil produktet kunne afhjælpe problemet?
    1. Testperiode af produktet
    2. Hvordan har produktet hjulpet i forhold til andre tiltag?
    3. Hvad har du fået ud af det?
      1. Fakta: fx. Søvn øget fra 4 timer/nat til 8 timer/nat
      2. Udbyttet: bedre livskvalitet og mere overskud til mine børn/arbejde/osv
  4. Dokumentation fra fagpersoner/pårørende
    1. Udtalelse fra behandler – praktiserende læge/speciallæge omkring problemet og den gode effekt i testperioden.
    2. Evt. udtalelse fra arbejdsgiver, der kan bevidne den øgede arbejdsevne i testperioden.
    3. Evt. udtalelse fra pårørende, der kan bevidne den gode effekt i testperioden og hvad det har betydet for livskvalitet.

Hos firmaet Zibo Athene, der er forhandler af kædedyner i DK er det muligt at få lov at afprøve dynen i en periode. Det er jo ret heldigt i forhold til punkt 3-4.

Jeg har lavet en beskrivelse af hvordan en ansøgning kan udformes:

EKSEMPEL – DU SKAL SELVFØLGELIG UDFORME ANSØGNINGEN SÅ DEN PASSER TIL DIG OG DINE OPLEVELSER:

 

Jeg søger om en kædedyne fra firmaet Zibo Athene. Dynen koster xxxx kr. Dynen er beskrevet nærmere på www.ziboathene.dk/kaededynen/

Jeg søger om en kædedyne, da jeg igennem længere tid har lidt af søvnproblemer, der gør at jeg har svært ved at fungere normalt i hverdagen. Jeg er meget træt dagen igennem og det går ud over både hukommelse og kognitive evner. Problemet skyldes højest sandsynlig en bivirkning af den medicin, jeg får mod Bipolar Affektiv Lidelse. Søvnløshed er den oftest forekommende bivirkning ved det præparat, jeg får. Samtidig begyndte mine søvnproblemer samtidig med skiftet til nuværende medicin. Det er ikke muligt at udskifte medicinen, da jeg har været igennem mange forskellige medikamenter, for endelig at finde et, der har den ønskede stemningsstabiliserende virkning.

Jeg har derfor forsøgt en del forskellige andre tiltag for at afhjælpe mine problemer. Bl.a.:

  • Ingen kaffe/the
  • Lange gåture
  • Afslapningstime inden sengetid
  • Meditations cd´er
  • Baldriandråber
  • Varmetæppe
  • Varme bade
  • Lavendelduft
  • Mørklægningsgardin, samt sovebriller
  • Flytte i gæsteværelset med max ro

Ingen af disse tiltag har afhjulpet mine søvnproblemer andet end meget kortvarigt (2-3 dage), heller ikke kombinationen af dem alle. Eneste mulighed jeg har haft for sammenhængende søvn er v.h.a sovepiller, og de har ikke afhjulpet generne i om dagen, da jeg har følt mig meget “zombie-agtig” – samt ret hurtigt udviklet en afhængighed og dermed forværret problemet.

Jeg har derfor lånt en kædedyne fra Zibo Athene og testet den i 3 uger. I de 3 uger har jeg oplevet en meget forbedret søvn. Jeg sover både dybere og i længere tid ad gangen. Jeg er nu oppe på at sove mellem 7,5 og 8 timer i træk, hvor jeg tidligere max sov ca 3 timer i træk. I forhold til de andre tiltag jeg har prøvet, er effekten af dynen vedvarende, og jeg har for første gang i flere år oplevet en periode på mere end 3-4 dage med god søvn hver nat. Dette kan jeg også mærke i min dagligdag, hvor mine kognitive evner langsomt er ved at forbedres. Jeg er ikke så irritabel længere – en ting jeg ikke selv var klar over, at jeg var.

Alt i alt har dynen forbedret min livskvalitet væsentligt, hvilket mine pårørende også har bemærket.

Herefter kan du indhente udtalelser fra pårørende og arbejdsgiver. Om din kommune selv indhenter udtalelser fra dine behandlere eller du selv skal vedlægge dem, er vist lidt forskelligt. Men det er altid en god idé, at du fortæller din behandler, at du søger om et hjælpemiddel – og evt. hører om han/hun har andre ting, der ville være (mere) relevante at søge om

Jeg håber du har fået lidt inspiration til hvordan en ansøgning udformes.

Og husk så lige at der er masser af ting derude, der kan hjælpe os i hverdagen – hjælpemidler er ikke kun, hvis man har behov for forhøjede toiletsæder eller en kørestol.

Romulus på recept?

Skallerup Seaside Resort Romulus burde kunne fåes på recept!!!

Fandengaleme!

Jeg er helt sikker på at der ville kunne spares MANGE penge på stresssygemeldinger mv, hvis man blev losset derud 6 søndage i træk fra morgen til aften!

Heldigvis har jeg fantastiske Ole, der kunne stikke mig en recept på “et stk hele dagen i Romulus” i søndags, med ordre på at stille derude, når de åbnede og ikke komme hjem før luk.

Det var helt igennem rigtigt set af Ole, at det var lige det jeg havde brug for.

Romulus åbnede kl. 9 og 8.57 kørte jeg ind på parkeringspladsen, der var gabende tom. Det var Romulus også de første 2 timer, jeg var der.

Mig, mig selv og helt alene i verden!

Det var fuldstændig fantastisk, at have Romulus for mig selv. Og vand har bare en eller anden form for helende virkning og indbyder til dyb afslapning.

Sammen med de kontinuerlige skift fra iskoldt (8 grader) til temmelig hedt – saunagus med både lys, musik og æteriske olier (og en pænt lækker gusmester, der virkelig forstod at svinge håndklædet), gav det virkelig min krop den kickstart den havde behov for.

Jeg kan varmt anbefale en tur derud. Det er så fuldstændig gennemført lavet og man er virkelig hensat til en anden verden. Virkeligheden eksisterer ikke derinde.

Romulus2

Romulus1

Arbejdsglæde

… det er ikke stressende i sig selv at have travlt, hvis man oplever glæde ved sit arbejde.

Citat: Bobby Zachariae

Sådan stod der i en artikel fra Jyllands-Posten omkring stress, der blev delt flittigt for et par uger siden på Facebook.

Sjovt som tingene pludseligt kan gå viralt – artiklen er fra januar 14, men ikke desto mindre rigtig god!

Artiklen handler i bund og grund om at ledelsesstilen på en arbejdsplads er meget afgørende for om medarbejderens bliver stressede.

Og hold kæft hvor er jeg enig!!!

De gange jeg har haft allermest TRAVLT og har arbejdet allerflest TIMER, har ikke været de gange, jeg har været allermest stresset.

Men de gange hvor jeg ikke er blevet lyttet til, blevet behandlet uretfærdigt, ikke værdsat for mine evner osv, har der ikke været lang vej til helvede for mig.

I tidernes morgen arbejdede jeg 5 år i medicinalbranchen. Og hvis der er noget, der er strømlinet er det den branche.

Jeg havde i min tid der 3 forskellige chefer og de formåede virkelig at skabe holdånd, motivation og arbejdsglæde. De formåede at se det bedste i os hver og fremelske det – og hjælpe os med det vi havde lidt udfordringer med. Jeg var successfuld og vandt den ene award efter den anden. Og løb selvfølgelig også lidt på hypomanien fra tid til anden 🙂

Men til sidst hvor det gik rigtig galt, var der hvor salgsdirektøren, begyndte at blande sig i de forskellige teams arbejde og træning. Vedkommende forstod slet ikke hvordan motivation og arbejdsglæde var nøglen til succes. Nej… Pisk og pres var det, der skulle til og det fik min nærmeste chef – der var ret utraditionel – at vide.

3 måneder senere var et yderst velfungerende salgsteam smadret fuldstændig og der var kun mig tilbage. I stedet for at gøre som de andre og skride, bed jeg tænderne sammen….og bragede ned uden jeg selv var klar over det.

Jeg har siden oplevet den “jeg-alene-vide”-mentalitet flere andre steder. Alle steder der var ejer-ledede. Dvs. hvor det var ejeren af firmaet, der også fungerede som chef – uden overhovedet at have ledelsesmæssige kompetencer.

Hvor andre nok ville tage et kæmpe opgør, har jeg altid haft en underlig tro på at andre selvfølgelig vidste, hvad de talte om – også når de ikke gjorde. Det var altid mig selv og mine evner, jeg tvivlede på. Og det har virkelig skabt forvirring i mit hoved, når nogen der burde have styr på tingene ikke havde.

Men den tvivl har jeg også smidt væk nu. For fremtiden stoler jeg meget mere på mig selv, mine evner og min viden.

Jeg VED, jeg er tæskedygtig, til det jeg laver. Jeg VED, jeg har en kæmpe viden omkring mit felt. Og jeg VED, at jeg aldrig mere vil finde mig i dårlig ledelse uden gensidig sparring!

Jeg skal bare have groet nogen kæmpenosser og så sparke de idioter, der stiller sig på tværs godt og grundigt i røven, så det er muligt at komme videre fremad!

Pisselækker! Jow, Jow :)

  

Endnu en fantastisk dygtig, kreativ sjæl er diagnostiseret med bipolar lidelse. 

Mikael Persbrandt.

Han er noget så helt igennem pisselækker! Og meget af den lækkerhed kommer af hans udstråling. Og den udstråling kommer sikkert for en stor del af hans bipolaritet. Jeg er også bipolar og konkluderer derfor i bedste Erasmus Montanus stil, at jeg er pisselækker.

Q.E.D.

(Indsæt selv en storgrinende selvironisk smiley på passende steder)

Sct. Hans foran fjerneren…

  Sct. Hans Aften 2014

10 min før afgang mod Svanelunden blev jeg enig med mig selv om at smide mig på sofaen foran fjernsynet i stedet for.

Heldigvis har jeg skønne minder fra sidste år, så det bliver bål i tankerne i stedet. 

Det er fuldstændig helt og aldeles okay, for jeg har haft en skøn dag og en dejlig aften med Ole, Clara og besøg af Katrine, Chris og Sebastian. Der er ingen grund til at overgøre det.
Hav en dejlig aften 🙂

At måtte vælge fra…

I dag har jeg måtte skære helt ind til benet og virkelig være en kælling og vælge fra.

Jeg har indstillet min kusines barnebarn til Falck og Børneulykkesfondens “Den gyldne Sofus” fordi han sidste år redede sin lillebrors liv, ved at lave heimlich-manøvren på ham flere gange, da den bette lort havde fået et stort stykke kød galt i halsen.

Bertram blev udvalgt af dommerpanelet sammen med 4 andre børnehelte til at blive fejret i Legoland i dag, hvor den endelige vinder af “Den gyldne Sofus” skal findes.

Lige i dette øjeblik står de sikkert på scenen og bliver hyldet. Og jeg og min familie var som indstillere også inviteret med til fejringen.

Men grundet de sidste 3-4 ugers pres og min afstøvning af Manifestet, ja…så har jeg valgt, at vi melder fra.

Det er pisseirriterende!

– jeg vil sindsygt gerne være med til at fejre Bertram.
– jeg vil sindsygt gerne gratis i Legoland.
– og jeg vil sindsygt gerne se den del af familien.

Men når det så er sagt, så ved jeg, at jeg pt. ikke kan tåle en dag med minimum 2-2½ times kørsel hver vej, en lang dag ude med masser af indtryk, mange mennesker og trængsel, lyde, musik mv.

Så hvor end jeg gerne ville med, og hvor end jeg synes jeg burde, så har jeg valgt fra. Jeg ved det er det bedste, og jeg har næsten ikke dårlig samvittighed. Jeg ved at den gren af familien forstår – og det elsker jeg dem for.

For 2 år siden var jeg taget med og havde været brækket ned lang tid efter.
For 1 år siden havde jeg nok takket nej, men havde haft den sorteste samvittighed.
I dag takker jeg også nej, og har det godt med det.

Jeg har indset, at det ikke er fair for andre, at deltage i noget “for deres skyld” og fordi “jeg burde” og at de så hele dagen skal tage hensyn til mig, og dybest set godt kan se, at jeg ikke har det godt.

Jeg sender alle mine tanker til Bertram og er hamrende stolt af ham – og hamrende glad for at vi stadig har Hannibal <3

Manifest 2014 er fundet frem!

I forlængelse af min snak med min søde veninde på Happie i går, gik det op for mig at der var alt for mange ting i Manifest 2014, der lige så stille var smuttet for mig.

Kosten har indeholdt for meget sukker, hvidt brød, pasta og mælkeprodukter – og der er røget mere og mere slik og chokolade ned, som jeg er blevet mere og mere presset.

Samtidig er gå-turerne blevet omsat til “jeg er nødt til at tage bilen”, fordi jeg har skulle have computer, vareprøver mv med til møder. Og så er der blevet handlet på vejen, i stedet for at gå op efter hverdagens småting.

Og det er fandeme ikke særlige smart og hjælper bestemt ikke med til at holde bufferzonen bred.

Så Manifest 2014 er blevet fundet frem og støvet af og fra i dag er der fuld fokus på alle punkter igen. Samtidig har jeg kikket mine daglige kosttilskud igennem, og det er gået op for mig, at jeg er løbet tør for en meget kraftig antioxidant, der i flere studier har vist sig at have en gavnlig effekt på bipolar lidelse. Jeg køber kosttilskuddet i England – jeg glemte bare at bestille det med sidst og har ikke tænkt videre over det.

Heldigvis kan det også købes på apotektet her i DK – det er bare ca 10 gange dyrere, men hvad gør man ikke for at få det bedre, mens man venter på sin pakke.

Kosten har jeg allerede gjort noget ved. Morgenmaden her i dag består af melon og serranoskinke – ikke flere hvide luftboller til mig, selvom det var dejlig nemt og hurtigt!

Der er indkøbt masser af frugt, æg, bacon, nødder, laks, rejer, salat osv, så nu skal tingene optimeres på alle fronter.

Gåturerne bliver genoptaget fra NU – og så er det egentlig fuldstændig ligegyldigt at vejret er røvelendigt! Vinterjakken må findes frem, hvis det er det, der skal til.

Kalenderen osv er der allerede luget i – nu er det tid til at gøre alt det, jeg SELV kan gøre. Akkurat som var det en rigtig influenza og begyndende lungebetændelse – der er også noget, der kan gøres udover at ligge på sofaen.

Min søde veninde fik sat gang i min kampgejst i går – og ja…jeg har sgu “taget mig sammen”, men det er ikke den der almindelige biden tænderne sammen og holden ud – det er kampgejst af den rigtige, opbyggende slags.

Der er virkelig så vigtigt at lytte til sin krop – men det nytter kun hvis man også handler på det kroppen fortæller en. Ellers er det bare en katastrofe, man står og ser på udvikle sig uden at gribe ind.