Det spørgsmål har jeg fået mange gange. Og i givet fald hvilke kosttilskud, jeg tager.
Og jeg kan svare et stort rungende JA, det gør jeg i den grad! Siden Manifest 2014 har jeg optimeret min krop på alle områder – og det inkluderer at sørge for at den har de byggesten, den skal bruge. En krop i underskud er som en bil, der mangler olie – og forøvrigt har fået hældt 92 oktan med vand i på – dækkene er også faktisk også helt nede på bundulovlig.
Disse kosttilskud anbefalede lægen
I sin tid startede jeg med at få tjekket mit D-vitamin-niveau. Det var alarmerende lavt. Lægen ordinerede 70-100 microgram dagligt i en 3 måneders periode, hvilket er over 10 gange daglig dosis.
Samtidig skulle jeg tage Calcium, for at D-vitaminen bedre kunne optages.
Lægen anbefalede derudover en generel multivitamin-tablet dagligt.
Jeg havde derudover fået anbefalet andre former for kosttilskud fra min meget kloge veninde, der er ekspert indenfor helsekost. (Ikke bare noget jeg fyrer af – hun er selvstændig konsulent for helsebranchen og sidder med dokumentation overfor Fødevarestyrelsen, så hun ved helt sikkert, hvad hun taler om). Jeg fik ok fra min psykiater til hendes forslag – faktisk sagde han at det var en rigtig god cocktail, for en med bipolar lidelse. (NB! Få altid lige et ok fra læge/psykiater – der KAN være interaktioner med noget af det medicin, du får i forvejen)
Lechitin, 1200 mg
Lechitin er en fedtsyre, der har samme indhold som vores cellemembraner og det fedt, der sidder omkring alle vores nerver.
N-acetyl-cystein, 600 mg
NAC som det også forkortes er en meget kraftig antioxidant. I Danmark er den kendt under salgsnavnet Mucolycin og sælges som hostestillende. Men udenlandske studier har vist at den også kan have en stabiliserende virkning på psyken og mange andre ting.
Magnesium, 400 mg
Magnesium har en stabiliserende virkning på nervebanerne og hjælper også med optagelsen af D-vitamin/Calcium
CoQ10, 60 mg CoEnzym Q10 har en vigtig rolle i elektrontransporten i cellerne og dermed cellernes energi-system.
Omega-3 360 EPA/240 DHA
Endnu en fedtsyre, som der stabiliserer og hjælper kroppens cellemembraner og myelin-skeder (fedtet omkring nervebanerne)
Jeg har også en overgang taget Gurkemeje og Ingefær-tabletter, men de der ingefær-nogen smagte simpelthen så rædselsfuldt at det på ingen måde kunne opveje whatever god virkning, de nu kunne have på mig!
Jeg skriver altid på låget hvor mange stk, jeg skal have pr. dag. Og så pakker jeg medicinæske til 14 dage af gangen. – og så ved du at du tager mange kosttilskud, når den medicinæske faktisk er en æske til skruer købt i Harald Nyborg!!!
Ved at sørge for, at kroppen er virkelig optimeret i forhold til de byggesten den skal bruge, er det også med til at nedsætte kroppens stress. Den skal ikke køre i underskud og derfor give symptomer af den ene eller anden slags.
Samtidig har jeg meget fokus på kosten – mange grøntsager, kvalitetskød, nødder, bær, frugter, æg, fisk og et minimum af brød, kartofler, ris, pasta og sukker. Se også dette indlæg her.
Alt i alt gør det at min krop har overskud og mit blodsukker holdes rimeligt stabilt. Og et stabilt blodsukker er også med til at holde hovedet stabilt. Giv mig en skål slik og mit hoved tilter!
Efterskrift:
Kosttilskud kan være noget pokkers dyrt stads. Derfor handler jeg i England på denne side. Selvom transport/porto snilt kommer op over 100 kr, kan det sagtens betale sig. Kik dig lidt for derinde, der er tit gode tilbud. Som du kan se på billedet køber jeg oftest Swansons produkter.
Jeg har jo analyseret temmelig meget på hvorfor, jeg er blevet syg i de forskellige perioder af mit liv. Og disse “hvorfor” har været nøglen til at undgå nye “hvorfor”, når jeg endnu engang har siddet midt i supppedasen, og undret mig over, at det skete igen og igen.
Men det er meget svært at analysere på noget, hvis ikke man har overblik over det gentagede mønster. Og de gentagne mønstre er meget, meget typiske for os, der har (og i mit tilfælde nu: har haft) gentagende episoder med stress, (hypo)mani og depression.
Overblikket fik jeg ved at skrive et sygdoms-CV som forberedelse til Manifest 2014. Jeg tror aldrig rigtig, jeg har beskrevet sygdoms-CV´et før og den proces, det var at skrive det. Men det har været så vigtig en del af forståelsen af mig selv, og hvad pokker det var, jeg var oppe imod, at det fortjener en nærmere granskning her på bloggen.
Jeg vil ikke gå i personlige detaljer, da det er for privat at dele her på bloggen, men princippet deler jeg gerne 🙂
Kort fortalt gjorde jeg det, at jeg startede med at skrive hovedtrækkene ned omkring mit liv, med fokus på sygeperioder istedet for uddannelse/arbejde, som man gør i et rigtigt CV.
Derefter beskrev jeg de enkelte perioder. Hvad var der sket, hvor lang tid havde det varet.
Her gemte jeg dokumentet (eller dvs. det havde jeg gjort løbende undervejs, selvfølgelig. Der er ikke noget mere irriterende, når computerne pludselig vælger at opdaterer og man har glemt fluebenet i “automatisk gem”). Det jeg mener er, at jeg gemte dokumentet i en fil for sig, jeg kalde “CV_det_store_overblik” og derefter gemte det samme dokument igen, i en ny fil kaldet:”CV_detaljer”. Grunden til at jeg gjorde dette, er at netop det store overblik nemt kan fortabe sig i tredie fase:
Tredie fase var en vigtig del: Hvordan var jeg kommet ud af den periode igen? Var det gået over af sig selv? Havde jeg fået hjælp? Hvor havde jeg fået hjælp? Hvad havde jeg selv gjort? Osv…. Så mange detaljer som muligt.
Og til slut det allervigtigste og nøglen til forebyggelse: Hvad var der foregået OP TIL episoderne? Var det arbejde? Var det noget i privatlivet? Hvad havde trigget mig? Hvordan havde jeg reageret op til? Var der noget, der kunne være gjort anderledes i den indledene periode?
Det er ikke noget, der er gjort på bare en enkelt time eller to. Det er en meget lang proces, der for mig tog flere dage. Men som arbejdet skred frem, trådte mønsterret tyderligere og tydeligere frem, og det gav motivation til virkelig at fortsætte og få alle detaljer med.
Så det jeg endte op med var to dokumenter:
I dokument 1 trådet mønsteret frem og i dokument 2 var nøglen til at bryde det!
Jeg kunne meget tydeligt se to store faktorer, der var årsagen til at jeg aldrig kom HELT på den anden side, som jeg er nu:
1. Når jeg startede på noget nyt – uddannelse/arbejde – eller i bestyrelsen i en forening (suk – kender I det der med at hånden HELT automatisk ryger op, når alle sidder og putter sig til generalforsamlingen?), blev jeg altid så engageret at i løbet af 2-3 måneder, begyndte stressen at melde sig. Det fik mig til at løbe endnu stærkere og presse mig selv yderligere.
2. Jeg overbeviste mig selv om, at jeg helt bestemt havde lært lektien og aldrig ville blive stresset igen, ja right! Hvad er det lige du ER allerede kone? Samtidig havde jeg meget travlt med også at overbevise alle andre om, at jeg var helt okay. Ingen måtte vide hvordan jeg havde det indeni, for kunne jeg af viljens magt tvinge det væk, så gik det nok også væk!
Så det opgaven for mig har været, er at sørge for at jeg ikke bliver stresset + være meget bedre til at kommunikere med mine omgivelser og bede om hjælp.
Det første blev starten på Manifest 2014 og det sidste er kommet hen af vejen. For efter 25 år at have lukket ned for “mit jeg”, og haft den grundfølelse (i mine stabile perioder), at det var bedre alle andre havde det godt, end jeg havde det godt, så var det svært pludselig at åbne op.
Og nu, hvor jeg virkelig har fået de her ting ind under huden, kan jeg heldigvis helt ærligt, ægte og uden skjulte dagsordner om at skjule mit indre, sige, at jeg tror fuldt og fast på, at jeg aldrig når derud igen.
Jeg tillader simplethen ikke min krop at blive fysisk stresset og det forebygges allerede INDEN, jeg starter på noget nyt. Fordi jeg ved, at nye ting er en kæmpe trigger for mig.
Jeg håber du har fået inspiration til at starte på dit eget CV, få genkendt dine egne mønste og få nøglen til din sygdom. Vær dog obs på, at det bestemt ikke sker overnight! Det her er en proces, der snilt kan tage både 3, 4 og 6 måneder – måske endda mere. Men belønningen venter bigtime bagefter <3
Efternote to self:
Dorte, når nu du sidder og kloger dig på, at man skal huske at gemme….så tryk lige “gem kladde” undervejs i sådan en blogpost!
Kæft hvor blev jeg klam ned af rygggen, da dette billede viste sig. Heldigvis har min kære gemal sat bloggen så smart op at den selv gemmer løbende! (TAK, skat)
Det er meget bedre, at tage på ferie end at ende med en indlæggelse
I forlængelse af min anprisning af Romulus og den helt fantastiske ro og fred, jeg finder derude, så er jeg kommet til at tænke på et indlæg, jeg læste i en gruppe for meget længe siden.
Vi har selvfølgelig en selv pålagt
En pause fra hverdagen, kan være det, der gør at du kommer ned i gear og får stoppet op i tide.
tavshedspligt i de Facebook-grupper, jeg er medlem af i forbindelse med sygdom, men hvis vi tager den sådan lidt generelt, uden at nævne navne osv, så skulle der vist ikke være noget galt i det. Specielt fordi indlægget var skrevet som inspiration til andre.
Men ret basalt var problemstillingen “indlægges/ikke indlægges på psykiatrisk afdeling”, hvor vedkommende så havde spurgt sin psykiater, om der ikke var noget alternativ overhovedet. Om der ikke kunne gøres noget, så indlæggelse kunne undgås.
Psykiaterens svar havde været: JO! Tag en uge på et feriecenter og hold HELT fri.
Det råd var blevet fulgt ugen efter og det havde virket.
Og det er jo rigtigt! Det der typisk sker ved en indlæggelse (udover de tilfælde hvor der skal akut medicineres osv), er en skærmning fra omgivelserne. Det er at fjerne så mange stressorer som muligt fra personen. Fjerne så meget ansvar som overhovedet muligt. Der skal ikke være noget som helst ud over sig selv og personalet, at forholde sig til. Ingen børn, ingen ægtefælle/kæreste, ingen indkøb, pligter, tøjvask – alle de der små bitte ting i løbet af en dag, der bare føles som uoverstigelige KRAV!
Og der kan en ferie, en uge på et feriecenter – eller en dag i Romulus – gøre lidt af det samme. VÆK fra alt, der stresser og allerhelst alene eller sammen med en enkelt rigtig god pårørende, der er med på at det er DIG, det drejer sig om.
Og jeg har jo mærket det på min egen krop, dengang for længe siden, hvor alt faldt sammen.
Da jeg oplevede mit fuldstændigt totale nedbrud i oktober 2004, syntes min læge, jeg burde indlægges, for jeg var helt ude og skide. Men da det var en oplevelse på sygehuset i forbindelse med en blindtarmsoperation, der havde gjort mig syg, mente min praktiserende læge alligevel, at det ville være alt for traumatisk for mig at komme på sygehuset igen.
Derfor blev Ole instrueret i, hvad jeg måtte og ikke måtte i løbet af weekenden. Og det var lige nøjagtigt INGENTING! Ingen telefon, ingen internet, ingen tv, ingen besøg, ingen madlavning, ingen indkøb, ingen dankort, ingen noget som helst!
Akkurat det samme som de ville have gjort på psykiatrisk i Middelfart, hvis jeg var endt der. Det virkede også i mit tilfælde, men problemet er jo, at det er så pokkers svært, at holde HELT fri derhjemme. Der er altid et eller andet KRAV, et eller andet ANSVAR, en eller anden PLIGT, at skulle forholde sig til.
Man skal simpelthen flyttes fysisk væk fra alt det der! Hold en ferie!
Og her er løsningen med feriehuset jo ligefor! – Eller en endagstur til Romulus, som jeg er så heldig at have tæt på. Og nu bliver jeg aldrig så stresset mere (eller lader der gå så lang tid), at en enkelt dag, ikke vil kunne klare skærene.
Og alt andet lige….hvem fanden vil ikke hellere være i en feriehytte eller ligge i 38 grader varmt vand i Romulus end sidde på psykiatrisk, hvis det nu kan gøre tricket.
Bare husk… hellere 4 uger før end 2 uger for sent. Rettidig omhu!
I går havde jeg endnu en fantastisk dag i Romulus. Mit absolut foretrukne mig-selv-sted. Og jeg ved jeg har skrevet om Romulus før, men altså….jo mere jeg besøger stedet, jo mere går det op for mig, hvad det er det kan.
Romulus er inspireret af og opbygget som termalbadene i det gamle Rom. Indretningen, belysningen, fontænerne, de gamle kampesten, behagelig musik og derudover diverse termalbade. Helt fantastisk! Men jeg har nok aldrig helt forstået den rigtigt dybe, helbredene mening med Romulus før det sidste års tid.
Det centrale atrium i Romulus, hvor en stor fontæne samtidig fungerer som bænk. Til venstre er indgangen til dambade, sauna og det kolde gys på 8 grader. Bagerst ses hvileområdet med udsigt mod vanden og til højre er indgangene til de 4 termalbade.
Jeg har været i Romulus mange gange, siden det blev bygget i 2004/5 for det er ingen hemmelighed at jeg virkelig elsker wellnesscentre.
I starten syntes jeg, at nok var det totalt flot lavet, gennemført og med en fantastisk stemning, men jeg manglede nogen “ordentlige” boblebade mv. For altså…Hvad grin er der ved bassiner med forskellige temperaturer? Kunne man ikke bare have nøjedes med et varmt og et koldt? Så så ellers overload af nogen andet tjams.
Og det kan jeg så sige nu at…nej, det kan man ikke!
Meningen er, at kroppen langsomt varmes op via badene på først 26 grader, så 34 grader, 36 grader og så til sidst 38 grader – for så at tage det kolde gys i badet med 8 grader varmt koldt vand. Kombineret med den rigtig hede temperatur i sauna og dampbade, får kroppen virkelig en indre workout!
Oplevelsen i Romulus starter i badet på 26 grader. Jeg har tidligere hoppet dette over og gået direkte på de varmere bade…det er en fejl! De 26 grader passer perfekt til at man kommer heeelt ned i gear. Og indretningen er så smart, at hovedet kan hvile på den ene ende af bassinet og fødderne på den anden. Det er muligt at slappe FULDSTÆNDIG af, når jeg ligger der:
26 grader
Når jeg efterhånden – og det tager ihvertfald en halv times tid – begynder at småfryse i de 26 grader, går turen over i badet på 34 grader. Temperaturforskellen fra de 26 til de 34 grader mærkes ret markant. Badet på 34 grader er efter min mening det smukkeste i Romulus, med en hvælvet kuppel over et cirkulært indelukke. Ulempen ved dette bad er, at man er nødt til at sidde op. Der er ikke nogen umiddelbare steder man kan lægge hovedet og bare flyde – men så er det jo så heldigt, at jeg er så godt polstret, at det bestemt ikke er noget problem for mig at flyde af mig selv. Man må se fordelene i selv de største ulemper 😀
34 grader
Efter turen i de 34 grader fortsætter jeg ind ved siden af i 36 grader. Her er mit yndlingsslappeafrum. Er du heldig, og der ikke er ret mange besøgende, kan man få sig placeret for enden af dam-brædtet med hovedet på kanten og benene på “stolen” og under bordet. Så ligger man fuldstændig totalt perfekt og temperaturen gør også, at jeg ikke kommer til at fryse, ligegyldigt hvor længe jeg ligger der! Men pas på….i går lykkedes det mig at falde i søvn der! Måske ikke så sikkerhedsmæssigt korrekt, men jeg trøster mig med, at jeg var så afslappet som jeg kunne være, og der var ingen mulighed for at glide under vandet – men altså alligevel….don´t try this yourself!
36 grader
Det sidste af de varme termalbade er på 38 grader og det er så skønt indrettet at der fra tid til anden kommer kaskader af vand ud af et rør. Det er virkelig godt for ryg og nakke. Men belært af egen erfaring, kommer jeg lige et godt råd til jer piger: Hold lige godt fast i bikinistropperne!!!
38 grader
Nu er der så mulighed for at fortsætte enten i dampbadet eller saunaen, hvis du vil hedes endnu mere op, men første gang jeg tager turen rundt, hopper jeg direkte i det kolde gys. Og det sjove er, at efter jeg er begyndt at bruge Romulus på den tiltænkte måde, har min krop vænnet sig til de forskellige temperaturpåvirkninger. Så det kolde er nu bare en anderledes følelse – ikke en ubehagelig følelse, bare anderledes.
Så jeg synes, det er virkelig skønt, at glide ned i det kolde vand og blive kølet. Når lige den første vejrtrækning med et lille indbygget gisp er overstået, breder der sig en behagelig følelse i kroppen. Jeg kan sagtens stå i det kolde vand i både 5 og 10 minutter – og alle andre kikker yderst mærkeligt på mig. Specielt når jeg dykker så langt ned, at det kun lige er øjne, næse og mund, der er ovenvande.
8 grader
Noget af det nyeste de har fået i Skallerup Seaside Resort, som Romulus er en del af, er en kæmpestor sansesauna med plads til 72 personer!
3 gange om dagen afholdes saunagus med nogen fantastisk dygtige gus-meste. Her bliver alle sanser stimuleret med musik, æteriske olier, isterninger og varme svirp når gus-mesteren svinger håndklædet. Nogen gus-mestre har fokus på lidt meditation undervejs, nogen fokuserer mere på de forskellige dufte og andre på noget tredie. Det gør det virkelig spændende – for hver gang er en ny oplevelse. Og de er alle dygtige på hver deres måde og har deres egen stil. Det kan jeg rigtig godt lide!
Sansesaunaen
I går nåede jeg samtlige tre gus og blev derfor heglet rigtig godt igennem de forskellige temperaturer.
En af gus-mestrene derude fortalte mig baggrunden for, at temperaturskiftene har en så helt igennem god virkning på kroppen. Når kroppen og dermed hjernen varmes op, så tror kroppen den har feber og immunsystemet aktiveres for at fjerne den infektion, der må være årsagen. Når man så 15-20 minutter efter dykker ned i det kolde vand, tænker hjernen – puha, nu er feberen overstået – og går igang med at fjerne de affaldsstoffer som immunsystemet har fanget i kroppen. Samtidig udvider blodårerne i hjernen sig også i varmen – og trækker sig sammen i kulden. Min egen fortolkning er, at det må give en fysisk motion af hjernen, som der af gode grunde ikke er muligt ellers – uvides – trække sammen – udvides – trække sammen – udvides….
Jeg magter ikke lige den helt store forklaring med blodtryk, hvide blodlegemer, T-hjælper-celler osv – nøjes bare med at konstatere, at det lyder meget plausiblet, og at jeg ihvertfald kan mærke en stor forandring i den følelse, jeg har i krop og hoved, efter jeg er begyndt at bruge temperaturerne meget aktivt derude.
Så alt i alt er jeg kommet frem til, at Romulus behandler min krop, sjæl og sind på 4 måder:
Den totale meditation og afslappelse
Den sanselige påvirkning via temperaturerne
Aktivering af immunsystemet
Den fysiske “motion” af min hjerne
Det vil sige at Romulus er meget, meget mere end bare “det er fedt”. Romulus kan være en meget aktiv behandlingsform. Og min joke fra et tidligere indlæg med at Romulus burde kunne fåes på recept, er måske ikke så stor en joke alligevel.
Jeg har ihvertfald taget den beslutning, at det er mindst hver 3.-4. uge jeg skal en tur derud. Og en tur i denne forstand er altså fra 9 morgen til ved 17-18 tiden om aftenen! For os der ikke bor i en af deres hytter, koster en indgangsbillet 250 kr (undtagen lørdag 300,-). Da jeg ikke kan leve en hel dag af den friske frugt + læskedrikke der findes ad libitum, så bestiller jeg altid en sandwich til frokost. I alt bliver det 305 kr for 8-9 timers behanding. Vi snakker altså ca 35 kr i timen! Det er en billig pris for så meget velvære 🙂 – for ikke at tale om, at det er billigt sluppet for at undgå en tur mere i stressmøllen!
Jeg håber virkelig du under dig selv en tur derud – det er et sandt himmerige på jord!
Efterskrift 15. august: Jeg har efterfølgende fundet ud af, at man rent faktisk kan lave indlæg sponsoreret af diverse firmaer, hvis man skriver en disclaimer om at indlægget er sponsoreret. Så jeg vil lige gøre det modsatte: Dette indlæg er IKKE sponsoreret af Romulus, men hvis der skulle være nogen derude, der har lyst til at give bloggen et nuanceret præg, så er jeg bestemt åben for forslag 😀
Faktisk har jeg tænkt mig, at skrive rundt til et par af de steder, jeg synes ser allermest spændende ud i behandlingsøjemed…nu må vi se…
Der findes hjælpemidler, der kan give os en bedre hverdag. Jeg har hørt om mange, der er blevet hjulpet godt af fx. kæde- eller kugledyner, der kan give en dybere og mere rolig søvn.
Jeg har selv i forbindelse med mit Manifest 2014 overvejet at søge kommunen om en bevilling til en dyne, men kom aldrig videre med den vej, da mine søvnproblemer var meget on/off.
Og jeg har efterhånden talt med flere, der også har TÆNKT på at søge en dyne eller andet, men er gået i stå i forbindelse med at skrive ansøgningen. Derfor dette indlæg, der forhåbentlig kan give en idé om, hvordan den udformes bedst muligt.
Jeg har fundet en god beskrivelse af hele hjælpemiddelområdet på Borger.dk. Der er også her du søger. Klik her. Det er vigtigt lige at bemærke dette uddrag:
Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
– kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevn
– kan lette dagligdagen i dit hjem
– er nødvendigt i dit arbejdsliv
Som du også kan læse, er det ikke helt ligegyldigt hvordan du laver din ansøgning.
For at øge chancerne for at få godkendt en bevilling af kommunen, har jeg forsøgt at pinne det ud i punktform, så det er mere overskueligt.
Hvad er det du søger om?
Beskrivelse af produktet
Prisen (produkter under 500 kr godkendes ikke, det skal du selv betale)
evt link til brochure/information fra firmaet
Hvorfor søger du?
Hvilket problem har du?
Hvordan er problemet relateret til din sygdom?
Hvilke gener har du ved problemet?
Hvad har du gjort for at afhjælpe problemet
Hvorfor har disse tiltag ikke virket (hvis et billigere produkt/tiltag kan afhjælpe generne, vil du få et afslag eller godkendelse til dette produkt)
Hvordan vil produktet kunne afhjælpe problemet?
Testperiode af produktet
Hvordan har produktet hjulpet i forhold til andre tiltag?
Hvad har du fået ud af det?
Fakta: fx. Søvn øget fra 4 timer/nat til 8 timer/nat
Udbyttet: bedre livskvalitet og mere overskud til mine børn/arbejde/osv
Dokumentation fra fagpersoner/pårørende
Udtalelse fra behandler – praktiserende læge/speciallæge omkring problemet og den gode effekt i testperioden.
Evt. udtalelse fra arbejdsgiver, der kan bevidne den øgede arbejdsevne i testperioden.
Evt. udtalelse fra pårørende, der kan bevidne den gode effekt i testperioden og hvad det har betydet for livskvalitet.
Hos firmaet Zibo Athene, der er forhandler af kædedyner i DK er det muligt at få lov at afprøve dynen i en periode. Det er jo ret heldigt i forhold til punkt 3-4.
Jeg har lavet en beskrivelse af hvordan en ansøgning kan udformes:
EKSEMPEL – DU SKAL SELVFØLGELIG UDFORME ANSØGNINGEN SÅ DEN PASSER TIL DIG OG DINE OPLEVELSER:
Jeg søger om en kædedyne fra firmaet Zibo Athene. Dynen koster xxxx kr. Dynen er beskrevet nærmere på www.ziboathene.dk/kaededynen/
Jeg søger om en kædedyne, da jeg igennem længere tid har lidt af søvnproblemer, der gør at jeg har svært ved at fungere normalt i hverdagen. Jeg er meget træt dagen igennem og det går ud over både hukommelse og kognitive evner. Problemet skyldes højest sandsynlig en bivirkning af den medicin, jeg får mod Bipolar Affektiv Lidelse. Søvnløshed er den oftest forekommende bivirkning ved det præparat, jeg får. Samtidig begyndte mine søvnproblemer samtidig med skiftet til nuværende medicin. Det er ikke muligt at udskifte medicinen, da jeg har været igennem mange forskellige medikamenter, for endelig at finde et, der har den ønskede stemningsstabiliserende virkning.
Jeg har derfor forsøgt en del forskellige andre tiltag for at afhjælpe mine problemer. Bl.a.:
Ingen kaffe/the
Lange gåture
Afslapningstime inden sengetid
Meditations cd´er
Baldriandråber
Varmetæppe
Varme bade
Lavendelduft
Mørklægningsgardin, samt sovebriller
Flytte i gæsteværelset med max ro
Ingen af disse tiltag har afhjulpet mine søvnproblemer andet end meget kortvarigt (2-3 dage), heller ikke kombinationen af dem alle. Eneste mulighed jeg har haft for sammenhængende søvn er v.h.a sovepiller, og de har ikke afhjulpet generne i om dagen, da jeg har følt mig meget “zombie-agtig” – samt ret hurtigt udviklet en afhængighed og dermed forværret problemet.
Jeg har derfor lånt en kædedyne fra Zibo Athene og testet den i 3 uger. I de 3 uger har jeg oplevet en meget forbedret søvn. Jeg sover både dybere og i længere tid ad gangen. Jeg er nu oppe på at sove mellem 7,5 og 8 timer i træk, hvor jeg tidligere max sov ca 3 timer i træk. I forhold til de andre tiltag jeg har prøvet, er effekten af dynen vedvarende, og jeg har for første gang i flere år oplevet en periode på mere end 3-4 dage med god søvn hver nat. Dette kan jeg også mærke i min dagligdag, hvor mine kognitive evner langsomt er ved at forbedres. Jeg er ikke så irritabel længere – en ting jeg ikke selv var klar over, at jeg var.
Alt i alt har dynen forbedret min livskvalitet væsentligt, hvilket mine pårørende også har bemærket.
Herefter kan du indhente udtalelser fra pårørende og arbejdsgiver. Om din kommune selv indhenter udtalelser fra dine behandlere eller du selv skal vedlægge dem, er vist lidt forskelligt. Men det er altid en god idé, at du fortæller din behandler, at du søger om et hjælpemiddel – og evt. hører om han/hun har andre ting, der ville være (mere) relevante at søge om
Jeg håber du har fået lidt inspiration til hvordan en ansøgning udformes.
Og husk så lige at der er masser af ting derude, der kan hjælpe os i hverdagen – hjælpemidler er ikke kun, hvis man har behov for forhøjede toiletsæder eller en kørestol.
Skallerup Seaside Resort Romulus burde kunne fåes på recept!!!
Fandengaleme!
Jeg er helt sikker på at der ville kunne spares MANGE penge på stresssygemeldinger mv, hvis man blev losset derud 6 søndage i træk fra morgen til aften!
Heldigvis har jeg fantastiske Ole, der kunne stikke mig en recept på “et stk hele dagen i Romulus” i søndags, med ordre på at stille derude, når de åbnede og ikke komme hjem før luk.
Det var helt igennem rigtigt set af Ole, at det var lige det jeg havde brug for.
Romulus åbnede kl. 9 og 8.57 kørte jeg ind på parkeringspladsen, der var gabende tom. Det var Romulus også de første 2 timer, jeg var der.
Mig, mig selv og helt alene i verden!
Det var fuldstændig fantastisk, at have Romulus for mig selv. Og vand har bare en eller anden form for helende virkning og indbyder til dyb afslapning.
Sammen med de kontinuerlige skift fra iskoldt (8 grader) til temmelig hedt – saunagus med både lys, musik og æteriske olier (og en pænt lækker gusmester, der virkelig forstod at svinge håndklædet), gav det virkelig min krop den kickstart den havde behov for.
Jeg kan varmt anbefale en tur derud. Det er så fuldstændig gennemført lavet og man er virkelig hensat til en anden verden. Virkeligheden eksisterer ikke derinde.
Gode gamle Mærsk havde et valgsprog – rettidig omhu – og det tænker jeg tit på.
De sidste par dage har jeg haft er lidt for travlt program og jeg bliver straks straffet med nætter uden ret meget søvn.
Det er allerførste tegn på at “somethings rotten” og det skal jeg handle på NU.
Så søndagen bliver for mit vedkommende tilbragt alene – og det betyder også uden mand/børn/hunde. Telefonen bliver lagt så meget væk som muligt og den mail, jeg havde lovet at sende om noget strik til en gammel veninde – den må vente til i morgen.
Der er INTET i hele verden, der er vigtigere end at få kursen rettet op.
I dag kan det klares med en sofa-søndag og så er jeg fuldstændig fit igen i morgen, men ignorerer jeg de her første tegn – måske fordi der er noget “jeg burde også” – så begynder snebolden lige så langsomt at blive større, og om er par uger så ruller den af sig selv.
Og det ville før betyde 2-3 måneders stress gående over i hypomani – måske endda mani – og så kollaps i 6-10 mdrs depression og et års restitutionsfase. En søndag på sofaen ser ud som et ret godt alternativ…
Så nej – vi skal på niveau med personligt besøg af dronningen, før noget er “jeg burde også” i dag….
Efterskrift: Jeg ved ret mange af mine indlæg på en eller anden led handler om at vælge fra, sætte sig selv først og droppe “jeg burde også”. Der er flere grunde:
1) Det er stort set hver evig eneste dag jeg tager til/fra beslutninger
2) Jeg oplever, at det er det allerstørste problem, ikke bare hos psykisk syge, men også andre kroniske sygdomme.
3) Det er simpelthen THE KEY til et helt almindeligt stabilt liv for rigtig, rigtig mange
4) Jeg oplever, at mange med-syge er rigtig gode til at identificere, at de er for pressede – men handler ikke på det. Mest pga “jeg burde også” og virkelig stor ansvarsfølelse.
5) Det er i mine øjne ikke særliganerkendt generelt blandt hverken syge, pårørende eller samfund at sige fra og smække benene op, for “tage sig sammen” har virkelig stor magt!
Jeg har gået og tænkt meget over det her med, at jeg “valgte fra” i weekenden, “jeg burde” og “dårlig samvittighed”.
(Hvis ikke du har læst mit tidligere indlæg om hvorfor, jeg valgte weekendens tur fra, så se her, inden du læser videre)
Hold kæft hvor har jeg været egoistisk og arrogant…. TIDLIGERE!!! (nok ikke sådan helt i ordenes egentlige betydninger, men her på bloggen bliver tingene sat lidt på spidsen)
Vi lader lige som om denne weekends Legolandtur foregik for 3 år siden. Så ville det have forløbet således:
Dorte tænker: Åhhh, jeg magter det ikke. Men jeg burde. Jeg har sagt A, så må jeg også sige B. Nu har vi jo aftalt. Jeg kan ikke tillade mig at melde fra. Jeg bare bide tænderne sammen og holde ud. For Bertrams skyld. Jeg kan ikke være bekendt, at svigte ham. Jeg er nødt til at tage med, ellers bliver Bertram ked af det.
Og så er det lige vi hopper op i nutiden og jeg tænker…WHAT????
Helt ærligt, din arrogante kælling (Ole siger det oprindeligt betyder “lille kærlig en”, så jeg må godt). For hvis skyld, er det lige, du gør det der? Det kan da kun være din egen!
1. Jeg har set Bertram måske 5 gange i mit liv. Han er den skønneste 12-årige knægt, jeg kender, og jeg ville ønske at jeg havde mere med ham at gøre til daglig og også kendte ham bedre. Men fakta er at Bertram nok ikke sådan helt ved hvem jeg er – udover “Dorte på Facebook” og “Mormors kusine”. Når jeg tænker tilbage på mig selv som 12-årig…helt ærligt. Så var der da ikke noget værre end de her gamle fjerne slægtninge, der skulle høre alt om ens liv, drømme og fremtid. Jeg ville da meget hellere være sammen med mine kusiner og fætre end at snakke med en gammel tante.
Tænk at tro at Bertrams dag ville blive SÅ meget bedre, ved at jeg var der. Eller ligefrem ødelagt, hvis ikke jeg var der! Han havde sin mor, sin bror, sine morforældre og to yndlingskusiner. Det er da dem han har lyst til at være sammen med – ikke mig.
(Her må jeg indrømme at jeg tillægger Bertram nogen tanker, som jeg rent faktisk ikke tror, han har – han er en fantastisk knægt, der interesserer sig meget for andre mennesker. Men – det er for eksemplets skyld – og nok også dybest set lidt rigtigt)
2. Hvis jeg var taget med “for de andres skyld”, havde jeg måske fået nedsmeltning efter en times tid….og været nødt til at lukke festen for min del af familien og tage hjem. Not særlig fedt og bestemt ikke særlig hensynsfuldt.
3. Havde jeg formået at holde ud – ja, så ville de andre stadig have skulle tage hensyn til mig hele dagen. Og gået med en evig bekymring for, om jeg nu var okay. Ole og pigerne ville aflæse hvert et ansigtstræk på mig, for at tage tingene i opløbet – ikke særlig afslappende og hyggeligt.
4. Havde Bertram undervejs fundet ud af, at jeg udelukkende var taget med for hans skyld og faktisk ikke havde det særlig godt…så ville den skønne knægt have fået en god portion dårlig samvittighed. Og det er da det sidste han skal have.
Derfor er jeg kommet frem til at det ville have været en arrogant og egoistisk handling, hvis jeg var taget med for “de andres skyld”…
Bottom line: Inden du får dårlig samvittighed over at vælge fra – så gør dig selv den tjeneste at gennemanalysere situationen og gør så hvad der er bedst for dig. Det viser sig oftest, at være bedst for alle parter.
I dag har jeg måtte skære helt ind til benet og virkelig være en kælling og vælge fra.
Jeg har indstillet min kusines barnebarn til Falck og Børneulykkesfondens “Den gyldne Sofus” fordi han sidste år redede sin lillebrors liv, ved at lave heimlich-manøvren på ham flere gange, da den bette lort havde fået et stort stykke kød galt i halsen.
Bertram blev udvalgt af dommerpanelet sammen med 4 andre børnehelte til at blive fejret i Legoland i dag, hvor den endelige vinder af “Den gyldne Sofus” skal findes.
Lige i dette øjeblik står de sikkert på scenen og bliver hyldet. Og jeg og min familie var som indstillere også inviteret med til fejringen.
Men grundet de sidste 3-4 ugers pres og min afstøvning af Manifestet, ja…så har jeg valgt, at vi melder fra.
Det er pisseirriterende!
– jeg vil sindsygt gerne være med til at fejre Bertram.
– jeg vil sindsygt gerne gratis i Legoland.
– og jeg vil sindsygt gerne se den del af familien.
Men når det så er sagt, så ved jeg, at jeg pt. ikke kan tåle en dag med minimum 2-2½ times kørsel hver vej, en lang dag ude med masser af indtryk, mange mennesker og trængsel, lyde, musik mv.
Så hvor end jeg gerne ville med, og hvor end jeg synes jeg burde, så har jeg valgt fra. Jeg ved det er det bedste, og jeg har næsten ikke dårlig samvittighed. Jeg ved at den gren af familien forstår – og det elsker jeg dem for.
For 2 år siden var jeg taget med og havde været brækket ned lang tid efter.
For 1 år siden havde jeg nok takket nej, men havde haft den sorteste samvittighed.
I dag takker jeg også nej, og har det godt med det.
Jeg har indset, at det ikke er fair for andre, at deltage i noget “for deres skyld” og fordi “jeg burde” og at de så hele dagen skal tage hensyn til mig, og dybest set godt kan se, at jeg ikke har det godt.
Jeg sender alle mine tanker til Bertram og er hamrende stolt af ham – og hamrende glad for at vi stadig har Hannibal <3
