Her er beviset! Østersøen i efter-Helga-kuling!

I lørdags – dagen efter Hidsige Helga – hvor det stadig blæste et par pelikaner eller 3, var jeg i vinterbadeklubben fra kl. 9.45 til 13.30. Jeg ELSKER det sted allerede. Det er så hamrende hyggeligt at ordne verdenssituationen i saunaen afbrudt af jævnlige “Så er det vist tid – er der nogen, der skal med?”

Jeg talte op, at jeg havde været i vandet 12 (jep, TOLV) gange i løbet af lørdag formiddag. Regn, rusk, blæst gjorde oplevelsen helt speciel. En af de andre var  nødt til at optage en video, for at bevise for kæresten, at hun vitterlig var gået i vandet i det vejr. Og så fulgte jeg trop. Tro det eller lad være…. det der det er dælenduleme fedt 😀

[jwplayer mediaid=”1376″]

Komplimenter fra hjertet skal man skatte på!

Jeg har været i Østersøen i dag – ca. en 6-7 gange – med lange ture i saunaen indimellem. Det er simpelthen så skide hyggeligt i den vinterbadeklub og snakken går lystigt.

En rigtig hyggelig gut fra Norge har jeg talt med et par gange – lidt oppe årerne. Han er superflink og hjælpsom – som alle de andre derude.

I dag prak han til mig, mens vi plaskede rundt ude i vandet, og så kom det på klingende norsk:

“Du. Jeg MÅ fortelle deg, du har en fantastisk kropp. Så vakkert proporsjonert!!!”

Årh, mand! Jeg blev simpelthen så glad. Der var intet “gammel gris” eller noget over det. Bare en ægte kompliment lige fra hjertet.

Den kommer jeg til at leve højt på længe!

Jeg er HOOKED!

Jeg gjorde det sgu! Sommetider er det altså bare det bedste at blive smidt ud i tingene, så der ikke rigtig er nogen vej udenom og ikke er for meget tid til at overveje.

Jeg havde den fedeste formiddag i går! Egentlig havde jeg bestemt at der skulle tages masser af billeder som dokumentation, hvis jeg hoppede i, men det glemte jeg fuldstændig. Jeg var 100% tilstede fra det øjeblik jeg sagde hej til den første og bedste, jeg mødte, og så glemte jeg alt om blog og billeder.

Jeg havde jo sat forkvinden, Birgitte i stævne derude, men min indre GPS passede ikke helt, så klokken var 20 min i, da jeg kørte ind på parkeringspladsen.

Jeg greb posen med badetøj og det allerstørste håndklæde, jeg havde kunne finde i skabet (note to self: køb det allerstørste badelagen, du kan finde i byen!) og gik med målbevidste skridt mod Frederikshavn Vinterbaderes hytter. På vejen mødte jeg en hundelufter, godt pakket ind i jakke, halstørklæde og hue: “De er igang derhenne – god fornøjelse”.

Således heppet videre drejede jeg om hjørnet til den første hytte. Stod lidt fortabt og anede ikke hvor jeg skulle gå ind, men i det samme kom en håndklædeklædt kvinde. Hun gik straks igang med at vise mig til rette, men da en mand parkerede sin cykel, blev jeg enig med kvinden om at han hellere måtte overtage, da han trods alt havde en lidt bedre påklædning til en tour 🙂

Han har helt frisk på at forklare mig alt om koder til døren, lidt om klubben og hvordan det hele foregik.

“Der er altså ikke sådan mand/dame omklædning og du bestemmer helt selv om du vil have badetøj på”. Jeg kunne jo godt se hvad normen var, men hvad jeg valgte, det kommer ikke på bloggen 😉

Jeg tog mit håndklæde, der altså skal skiftes til et badelagen(!), omkring mig og gik med de andre i samlet flok de små 30 meter ned til vandet.

Gyset var ikke så stort i og med, at jeg er vant til koldere vand i Romulus. De andre mente også, at vandet var temmelig varmt. “Det er sgu stadig 2-cifret!” som en tørt bemærkede, da en anden debut-bader hvinede lidt.
Men der var alligevel noget helt specielt i at sidde i det salte havvand med de frysende hundeluftere i store jakker på stien og mågerne i luften.

Da de andre gik op, havde jeg faktisk lyst til at blive i vandet, men jeg fulgte trop op til saunaen. På vejen plukkede vi havtornebær, så vi også lige fik dagens boost af c-vitaminer gange en million.

I saunaen gik snakken lystigt og det var virkelig, virkelig hyggeligt. På skift gik små flokke mod vandet til flere dyp, og jeg tror jeg nåede 4-5 ture i vandet, inden der var lukketid for saunaen.

Jeg er så fuldstændig og helt enormt hooked. Både på stemningen, menneskene, det fede ved at gøre det, det kolde vand, den varme sauna og alt det andet, der ikke kan beskrives med ord!

Jeg er så hooked at jeg fluks har lavet en ny kategori her på bloggen: Vinterbad! Jeg kan slet ikke vente med at skulle mod Frederikshavn igen!

 

vinterbad
Lige 3 sekunder inden jeg satte mig i bilen, kom jeg i tanke om det der med billedbeviser. Her er jeg med vådt hår på ved ud i virkeligheden igen!

Kulde og magnetisme i stedet for ETC

Alternativer til ETC

Der findes andre påvirkninger af hjernen, der virker mod depression/mani end ETC og som samtidig FREMMER de kognitive egenskaber. Som skrevet før har jeg erfaret at kulde er et særdeles effektivt våben, og endnu engang har jeg nu her konstateret, hvordan “en hel masse” x 5-8 minutter i Romulus´ kar med 8 grader koldt vand, har kunne gøre mirakler for mit hoved.

Og hold da op hvor er det godt jeg har fundet det loop hole! For ellers ved jeg virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort – eller jo…så var det måske sygemelding og  2-3 måneder i sofahjørnet med strikketøjet, der skulle til. Det er helt utroligt at en depression about to happen, kan fikses på en dag.

Jeg har haft kontakt med et par psykiatere, som synes teorien om kuldepåvirkning lyder temmelig interessant – og fundet flere mulige forklaringer lidt tættere på end før.

Et forskerhold under ledelse af den danske forsker Maiken Nedergaard, professor i neurologi ved Rochester University, New York, fundet ud af at skadelige proteinstoffer udvaskes af hjernen, når vi sover. Museforsøg viser at den plads, der er mellem hjernecellerne øges med 60% når vi sover, fordi hjælpercellerne i hjernen skrumper, når vi sover. Det giver plads til, at der kan udveksles interstitial væske (det væske der ligger mellem hjernecellerne) med rygmarvsvæsken. Derved “skylles” hjernen fri for skadelige proteiner.

Du kan læse mere her: Brain may flush out toxins during sleep

 

kulde magnetisme etc electrochok

Nu er min lille lommefilosofiske teori at kulde/varmeterapien blandt andet også virker ved at aktivere det glymfatiske system, som denne væskeudveksling kaldes. – At hjernen bliver skyllet fri for de skadelige stoffer på samme måde som ved søvn.

Efter sådan en 6-8 timers kulde/varme føles hovedet netop…udhvilet. Men med stor lyst til at komme hjem og “sove videre”.

Et mega-plus (hvis det her holder vand) er også, at jeg så samtidig forebygger Altzheimers og andre af de demenssygdomme, man mener kan kobles til ophobning af de skadelige proteinstoffer i hjernen.

Magnetisme og vågne timer i stedet for ETC

Jeg har også fundet et par andre interessante artikler. Den første fortæller om et forskerhold, der har haft held til at kurere en depression eller bipolar episode via en svag magnetisk stimulation af hjernen – sådan i løbet af nærmest 20 minutter:

New treatment for depression shows immediate results

Samtidig har et dansk forskerhold haft held til at kurere depression ved vågenterapi. Det kan du læse mere om her:

Ny behandling: Psykiatriske patienter skal holdes vågne i 36 timer i træk

Dvs – der er gang i ret meget forskning i forhold til alternative metoder til at kick-starte hjernen.

Er der nogen, der lige kender en studerende, der mangler et godt projekt? Jeg er sikker på at kulde/varmechok var et emne, der kunne kaste noget interessant af sig.

Du kan læse mine andre indlæg om emnet her:

Hypothermi og hjernen

En weekend i frit fald

Rejsen til Romulus

 

Hypothermi og hjernen

Cooling induced ER stress is good for your brain

Se lige den artikel her… En hurtig gennemgang af litteraturen på kulde-fronten gav mig den her. Jeg har ikke gravet mig igennem referencerne og ved heller ikke helt om jeg gider. Men det ser du til at det der med den oxidative stress, der fjernes er god nok – den har jeg også hørt fra flere andre sider.

Samtidig står der også noget om, at proteinfoldningen af de nyproducerede proteiner bliver påvirket af kuldechok i det efterfølgende respons – og det er jo en helt klar biokemisk reaktion.

They found that mild or moderate hypothermia induced an endoplasmic reticulum (ER) stress response and activation of the unfolded protein response (UPR), which are the cellular mechanisms that ensure correct folding of newly synthesized secreted and membrane proteins before they exit the ER.

Artiklen fortsætter med at gå ind i forskellige mulige virkningsveje og der bliver det altså for langhåret selv for en cellebiolog. Eller…rettere…jeg vil ikke udsætte mig for den fare det er, at gå dybere ind i det her. Jeg ved fra tidligere, at når jeg bliver grebet af noget, så graver jeg dybt  og bliver opslugt. Og at bruge en 2-3 uger på at opfriske forlængst begravet viden om biokemiske pathways er bare ikke hensigtsmæssigt – spændende, men ikke hensigtsmæssigt.

Så jeg nøjes for nu med at konkludere,  at jeg er ikke er helt tosset galt på den…

 

Efterskrift:

Indlæg, hvor jeg skriver om mine egne erfaringer med kulde/varme påvirkninger:

Rejsen til Romulus

En weekend i frit fald….