Sov godt :)

I nat har jeg sovet helt fantastisk. Jeg skulle ikke noget her til formiddag, så jeg gav mig selv lov til at blive liggende til jeg var udhvilet…..det var så til 11.30!!!!

Når Ole har alarmvagten sover jeg inde på Claras værelse. Der er stille, mørkt og ingen forstyrrelser….og så er det nu også lidt hyggeligt at hun har ladet hendes Diddl-sengetøj blive herhjemme

seng

Her er jeg…

Det, det her handler om er…. at jeg gerne vil stille mig op og sige “Hej – Jeg hedder Dorte, jeg har en bipolar affektiv sindslidelse”…..!

Ja, der er en grund til at jeg sommetider bare kan det hele, er festens midtpunkt, er udadvendt, charmerende og lidt for talenende. Der er en grund til at jeg kunne arbejde op til 100 timer om ugen som selvstændig, blive kåret som “Årets Sælger”, da jeg var i Nycomed og kunne læse pensum op i Fysisk Kemi på Universitetet på en weekend og stadig score 10. Min energi er enorm sommetider – men jeg betaler også i den anden ende, med dystre perioder, hvor det er en kamp bare at komme op om morgenen.

Det er ikke noget, jeg sådan har råbt særlig højt om. For mit selvbillede udadtil er jo det billede, jeg har af mig selv, når det går godt – eller lidt for stærkt. Men der er også den anden side – og det kræver bare alt for meget energi at skulle opretholde facaden. Så nu – råt for usødet…. det her kommer til at handle om mig, min hverdag OG min sygdom…

Nu gør jeg det….

…eller også så venter jeg lidt. Men første skridt er i hvertfald taget ved at oprette mig en blog. Så må vi se hvad, det ender med, at der flyder af ord….

Jeg tænker at de ord, der vil komme her, skal være vedkommende, humoristiske, til tider let selvironiske, men frem for alt meget ærlige. Det er tid til at lukke op for posen….når jeg har samlet modet.

For det kræver mod at være ærlig, og det er vigtigt for mig ikke at forstille mig længere. For jeg har brugt rigtig meget energi på at opretholde billedet af “normalt” – og ved I hvad. jeg gider ganske simpelt ikke bruge så meget energi længere. Hvis der måske ryger et par stykker i svinget, er det altså bare ærgeligt. Hvis det måske koster et fremtidigt job, er det altså bare ærgeligt. Bum! Jeg er ligeglad. Jeg vil være fri.

Det er lige nu jeg hopper ombord i Rutchebanebussen og ser hvor den fører mig hen…