Så er badesøen på dagsordnen!

Stor dag i dag!!!

I ved de der idéer man kan få, når man er en smule godt igang og der kun er 10 cm fra tanke til handling?
Som du kan læse om bl.a. her, er jeg issvømmer og manglede et sted med roligt vand at træne.

Og hvad er så mere nærliggende end lige at skrive et 8-siders oplæg til kommunen om at lave en eksisternede sø om til et rekreativt område, oprense søen og sørge for rent badevand… (den idé har jeg skrevet om her engang). Som tænkt så gjort, og 2 timer senere havde jeg fat i Knud fra kommunens Teknik og Miljø afdeling.

Det vil også været et fantastisk sted for borgerne i byen om sommeren – og måske kan det inspirere nogen til at blive vinterbadere eller ligefrem issvømmere.

For at gøre en lang historie kort. Efter et par fælles projektmøder med kommune, vandselsskab og nogen jeg ikke lige fik fat på hvem var – så er mit projekt på dagsordnen i Teknik og Miljøudvalget i dag.

Spændene om byrådet godkender og bevilliger pengene til projektet med oprensning af søen, der endte med at blive en anden, end den jeg har beskrevet tidligere. Projektet blev flyttet op til en sø lidt tættere på byen, hvor der i forvejen ny legeplads, motionsredskaber og en lækker cykel/løbe/gang-sti. En badesø med lækker sandbund, strandbred og klart vand vil supplere området helt perfekt.

Kryds lige fingre!

Det er ikke altid skidt at være bipolar, specielt når jeg har kunne nøjes med at komme på idéen (det tager ca 53 sekunder), skrive oplægget (ca 2 timer) og brainstorme til et par møder – og så overlade den videre opgave med at få fulgt tingene til dørs til andre.

Ja, der skal på et tidspunkt søges nogen penge til andre faciliteter (badebro, borde/bænke, grillbålplads og evt. omklædning/sauna) – men det er også nogen, jeg allerede har fået lovning på hjælp til (og ja, “at få lovning på” er et helt legitimt nordjysk udtryk, hahah – den gider jeg ikke diskutere med sprognørder igen-igen-igen)

Det er fandeme god udnyttelse af bipolare ressourser 😀

Efterskrift:
Faktisk var de skideglade for oplæg fra en borger, og efterlyste flere af de ting. Som de sagde så kunne de ikke sidde inde i afdelingen og gætte/opfinde hvad borgerne gerne ville have. Eller komme på alle de gode idéer selv. Så når det her forhåbentlig er kommet i stand, så har jeg en 10-20 andre gode idéer i kø. Heldigvis har jeg lært kun at tage et par stykker af gangen, hahah. Ej, lidt for sjov, men hermed en opfordring til alle om at åbne munden, istedet for bare at sidde hjemme og brokke sig over “det er også for dårligt kommunen ikke gør dit og dat”.

 

Styrer vores tanker vores gener? Biologien siger ja…

Bruce Lipton Belief over biology tanker styrer vores gener
Bruce Lipton Belief over biology tanker styrer vores gener
Bruce Lipton fortæller om hvordan vores hjerne styrer generne… (Klik på billedet for at gå direkte til youtube, eller se foredraget nederst)

 

Jeg har set et yderst interessant foredrag på nettet omkring gener, arv, miljø og hvad det er, der rent faktisk styrer vores krop.

Ph.D i Udviklingsmæssig Cellebiologi, Dr. Bruce Lipton, der fortæller over emnet: “Biology or Belief”

Han kommer med den lidt provokerende påstand, at vores mindset, vores tanker er, hvad der styrer vores gener.

Jeg er uddannet Molekylær- og Cellebiolog, og har temmelig godt styr på, hvad der foregår på celleniveau. Ydermere har jeg også en uddannelse som lægemiddelkonsulent, så jeg har også en generelt overblik over krop, sygdomme, medicin mv.

I Bruce Liptons foredrag er der som sådan ikke noget, jeg ikke har vidst i forvejen. Det der virkelig gav mig en kæmpe aha-oplevelse, var den overordnede sammenhæng, som Bruce satte de forskellige processer ind i.

For biologisk set har manden helt ret!

Efter at have brugt en god time på Bruces (meget interessante) foredrag, er det jo simpelthen soleklart for mig, at jo… vi styrer vores gener meget, meget mere, end vi går og tror.

Jeg vil ikke gå i deltaljer med Bruces foredrag – for det fortjener, at du ser det selv. Men ganske grundlæggende styrer gener intet som helst.

Jeg vil prøve at foreklare det lidt lavpraktisk:

Gener er som opskrifter i en kogebog

Vores genom er som kogebogen på hylden. Fyldt med en masse forskellige opskrifter. Selvom den samme kogebog stod i alle køkkener i hele Danmark, vil udgaverne være forskellige.
Nogen har en udgave, hvor der er et par slåfejl i, nogen har en, hvor en eller flere af selve opskrifterne er desideret forkerte og andre har fået den komplet fejlfri udgave.

Det, der styrer, hvad den enkelte får at spise til aftensmad er både

  • hvor der handles
  • hvad der handles
  • hvilken opskrift i kogebogen, der vælges
  • hvor erfaren kokken er
  • osv…

Kogebogen styrer intet overhovedet i sig selv – akkurat ligesom generne intet styrer i sig selv. Det er diverse signalstoffer, der styrer, hvilke gener der udtrykkes hvornår.

Alle udgaver af den ovennævnte kogebog kan give et temmelig dårligt måltid mad – eller et udsøgt.

Dårlige, fordærvede råvarer kan ikke opveje selv den bedste og mest fejlfri kogebog. Men gode kvalitetsråvarer og en erfaren kok, kan godt få noget ok ud af selv en kogebog med fejl i (i varierende grad selvfølgelig).

Giver du et barn (eller for dens sags skyld en syg) masser af kærlighed, tryghed, rette stimuli, så vil det vokse og gro. Simpelthen fordi generne for vækst og opbygning bliver påvirket til at blive udtrykt.*  Men udsætter du barnet for mobning, følelseskulde og indpoder du dårligt selvværd i barnet, så vil barnet blive en skygge af, hvad det kunne have været. Stresshormoner gør at generne for kæmp eller flygt bliver udtrykt.

Næste gang du søger efter noget at se på Netflix for at slå en times tid ihjel, så gør dig selv den tjeneste at se Bruces foredrag her. Han er indlevende, dygtig og meget interessant at høre på. Og det giver så god mening – og er så anderledes – at jeg vil kalde det geni(g)alt.

*At gener “bliver udtrykt” er det fagord, der betyder, at det protein, som genet er koden for laves.

Min “private” svømmesø

Akkurat som mit hjemmefiksede dampbad, så er jeg endnu engang ude i en genigal løsning.

LIGE ovre på den anden side af vejen ligger en nyetableret sø i et stort grønt område. Søen er en udvidelse af et eksisterende vådområde i forbindelse med en omfattende vandplan for Hjørring Kommune.

Den oprindelige bæk, der nu er udvidet, plejer at blive kaldt Mågbækken og som barn var det alles skræk at blive smidt derned…. Den var virkelig ulækker og afledte alverdens spildevand fra den industri, der tidligere lå i Hjørring Centrum. Så jeg har aldrig tænkt på søen som en mulig svømmesø, før min veninde, der nyligt er flyttet til vejen, foreslog det. Hun har helt sikkert ikke den samme grundlæggende aversion fra barndommen mod Mågbækken.

Hun er også vinterbader, så hun så bare hvor oplagt, nemt og bekvemt, det ville være.

Det var så samtidig et glimrende eksempel på, hvordan jeg lige havde en mental bariere. der fuldstændig blokerede for en logisk løsning og afviste den inden den overhovedet er udtænkt. (Jeg minder lige mig selv om Pippimetoden og min begejstring for børn og deres manglende blokeringer….lyt og lær, for pokker)

Men ansporet af min venindes forslag tog jeg lige en runde i går for at tjekke søen ud på tæt hold med “svømmebriller” på – og det var en behagelig overraskelse.

Vandet er temmelig klart, bunden ok fast og den er fin lang, så der også kan svømmes ordentlige længder.

naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg, at det er tilladt at svømme i alle statslige, kommunale og kirkelige søer i Danmark – men på eget ansvar selvfølgelig. (Der kan være specifikke forbud, der skal respekteres).

Jeg gav kommunen et kald i dag for lige at høre hvad de havde af oplysninger på søen. Den er et par meter dyb og ham jeg talte med fra Park og Vej sagde at vandkvaliteten lå et sted mellem regnvand og drikkevand.

Vandplanen for Hjørring har givet pote!

Der er dog ikke mulighed for, at kommunen vil sætte en badebro op, for ligefrem opfordre kommunens borgere til at bade der, vil de ikke. Men jeg skulle være velkommen til at slå mig løs på eget ansvar.

Og det ansvar tager jeg gerne. Efter have slugt et par mundfulde eller tre af brunt Sibirisk flodvand, der smager som kloak lugter, så er klart dansk regnvand ikke noget, der på nogen måde kan afskrække 🙂

Nu skal jeg så bare lige komme mig over, at bilisterne på en af Hjørrings mest befærdede veje har frit udkik til badedragt, sølvbadehætte og svømmebriller, men forhåbentlig kan det da få dem til at sænke farten en smule 🙂

 

Nu jeg ved at vandet er i orden, så er den jo totalt indbydende!

 

Jeg tog en vandprøve i går – klar og lugtfri. efter at have stået et døgn, er der ingen ændring.

 

Brug Pippi-metoden :)

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!

Pippi Langstrømpe

Jeg skrev forleden om at tænke som Pippi. Men et er at tænke…se her hvordan du kan komme fra tanke til handling.

Det kan være en stor mundfuld at kaste sig ud i nyt alene, når man ikke aner hoved eller hale i hvor man skal starte eller ende. Så nu får du den model, jeg plejer at følge:

  1. Google – internettet er efterhånden så gammelt at der helt 100% er en derude, der har siddet og undret sig over samme problem.
  2. Youtube er en guldgrube af viden, der er meget nem at gå til. Der ligger et uendeligt antal af “how-to-do”-videoer, der trin for trin guider dig igennem, om du vil lære at lægge fliser i baggangen eller ja, indsætte en kontaktformular på din hjemmeside.
  3. Spørg i dit netværk – spørg på Facebook, ring til en ven. Har folk ikke selv tid til at hjælpe dig, så kan de næsten altid pege dig i en ny retning. Det kan være lidt af et detektivarbejde, men det er jo også sjovt i sig selv.
  4. Prøv dig frem – vær ikke bange for at eksperimentere lidt. Du kan få nogen værdifulde erfaringer i hvad du IKKE skal gøre – så er du straks tætter på, hvad du SKAL gøre 😀

Det er en kæmpe tilfredsstillelse (ihvertfald for mig), selv at kunne løse et problem, klare en udfordring,  eller fremstille et produkt, som jeg ikke anede noget om inden, jeg gik i gang.

Det er altså vigtigt for mig med sådanne små sejre ind imellem, og jeg sørger for at gemme dem i min mentale rygsæk til en dag hvor alt bare er trist, gråt og håbløst indeni mig.

Og jeg tror også på at det er vigtigt for andre. Fx. har jeg en strikkeveninde – Sisse -, der virkelig tog min “jeg kan alt”-prædiken til sig og for en 2-3 år siden kastede sig fra begynderniveau med huer på tykke pinde, direkte ud i et stort, mønsterstrikket sjal med dobbeltkant.

Det første blev der kæmpet med men….hold nu kæft hvor var det flot! Og hold nu kæft hvor var hun med al mulig rette stolt. Og jeg med.

Men det var intet imod, da jeg 6 måneder senere modtog endnu et billede – dennegang med hendes eget designede sjal og med farver hun selv havde valgt ud. Jeg har aldrig set så smukt en version af de stor-sjaler før!

 

sisse1
Sisses første sjal, som hun kastede sig ud i efter kun at have strikket huer på store pinde osv. Kanten er dobbelt og det er bare så smukt håndværk. Foto: Sisse Pia Hedegaard Thomassen

 

sisse2
Sjal nr. to som Sisse selv komponerede og valgte farver til. Det er så ubeskriveligt smukt, synes jeg. Foto: Sisse Pia Hedegaard Thommasen

 

Så….kast dig ud i det..du kan godt!

Pippi-metoden

Foto: Jacob Forsell

 

Min hjerne er indrettet sådan, at den går helt i baglås, når der er noget, jeg ikke kan finde ud af. Eller dvs. den går ikke i baglås – den bliver stædig.

Så i dag har jeg siddet og nørdet rundt i sådan noget hjemmesidehalløj, for at komme lidt ud over “jeg skriver lige et indlæg og indsætter et billede”.

Og dælanduleme…jeg har både fået fundet, installeret og tilpasset en kontaktformular, så der ikke bare står “enter your email”.

Der er sørme også kommet en slider i toppen af bloggens forside med de seneste indlæg. Ikke fordi det måske er så brugbart – man kan jo bare scrolle – men fordi jeg kan! 😀 (edit: den er så blevet fjernet igen, fordi den bare var grim, dum og i vejen 😀 )

En af mine kæpheste (af ret mange efterhånden) er, at man kan alt…men sommetider har man bare ikke lært endnu, hvordan man gør!

“Det kan jeg ikke finde ud af” har jeg tit hørt, når jeg tidligere lavede workshops eller underviste i strikketeknikker. Og det er altså bare ikke rigtigt og ubevidst siger vi til os selv at vi er dumme og uduelige, og det har jeg oplevet flere gange, kan være med til at trække folk i den forkerte retning.

Vi er nødt til at vende vores tankegang og sige som fantastiske Pippi Langstrømpe:

DET HAR JEG IKKE PRØVET FØR, SÅ DET KAN JEG SIKKERT GODT

Faktisk så kan man ret meget. Man har bare ikke lært hvordan endnu…..

 

Initiativ 2016 – indledende tanker

initiativ2016

Det er tid til at gruble over Initiativ 2016, og her kan jeg virkelig godt bruge lidt inputs.

Ambition 2015 blev skrottet ret hurtigt, da der skete en hel masse andet godt, der skulle have attention i stedet for de fokuspunkter, jeg havde valgt.

Så i år forsøger jeg mig med lidt mere jordnære ting, som gerne skulle kunne overholdes, selv hvis kortene bliver blandet undervejs. Det handler om at få mine nære omgivelser i orden. Nu har jeg fået styr på mit indre kaos, og nu er det til til at tage fat på det ydre. For jeg er ved gud belastet både fra den bipolare side og fra højintellligens-siden.

Begge grupper kan have store problemer med at holde orden, få ordnet praktiske opgaver og generelt få styr på ting, som ikke synes “nødvendige”. Og jeg har virkelig ikke kunne se et formål med fx at rydde mit skrivebord eller strikkehjørne før tingene faldt ud over kanten:

Jeg ved hvad der ligger i de forskellige bunker og tingene skal jo frem næste dag.

Men altså – nu vil jeg gerne have sådan et hjem, hvor det ikke gør noget at der kommer uventede gæster, for jeg synes jo også, det er fedt, når der er bund i vasketøjet, alt ligger på sin plads og køkkenet ryddet. Sådan er det også sommetider her, men kun ca. ½ dag ad gangen.

Der kan jeg se en tydelig parallel til svingninger – jeg lader stå til i en uge/14 dage for så at bruge 5 timer på at knokle igennem og få alt ordet og så sander tingene til igen. Jeg ser simpelthen ikke hvornår, det er ved at gå galt – akkurat som jeg ikke så de første tegn på stress tidligere.

I 2014 fandt jeg nøglen til at kontrollere mine indre svingninger ved at gøre nogen helt konkrete tiltag – motion, sige nej, få søvn osv. Det var det, der skulle til før en stabil hverdag blev en vane. I dag er det jo hele tiden små tilrettelser, der gør at tingene bare kører uden problemer.

Jeg startede dengang med at formulere målet klart og tydeligt:

At have det så godt som jeg kan have det

-og derefter fylde på med what/why/how for de enkelte fokuspunkter. Har du en uddannelse indenfor salg vil du straks bemærke, at målet ikke var særlig SMART (specifik, målbart, acceptabelt, realistisk og tidsbestemt) formuleret – og det er helt med vilje. Det her er ikke en konkurrence om at vinde, nå over budget eller på anden måde præstere en give ting på et givet tidspunkt. Og det lykkedes jo meget godt, så jeg forsøger mig igen med et lidt mere fluffy mål end når jeg skriver forretningsplaner 🙂

Målet for Initiativ 2016 er derfor:

At hjem og have er så præsentabelt, som det nu er muligt for mig

Jeg aner bare ikke helt hvilken vej jeg skal gå for at nå det mål lettest muligt. Jeg er sikker på, at der også må være nogen initiativer, jeg kan fokusere på, som andre mennesker løbende gør, for at holde orden i hjemmet.

Jeg har selv nogen idéer, men jeg kan altså virkelig bruge jeres hjælp. Har I nogen ordensregler I følger? Gode tips? Er der nogen indretningsmuligheder, der gør at tingene ser mere ordentlige ud med en mindre indsats? Hvad er vigtigst at fokusere på? Næstvigtigst? Det er simpelthen what og how jeg mangler 🙂

Hvilke initiativer kan jeg gøre herhjemme, som kan få “Initiativ 2016” til at lykkes?

Julegaver, kreativitet og max. hygge

Jeg har altid elsket at lave hjemmelavede gaver. Sikkert fordi det var noget min mor og jeg altid gjorde som barn. Hun var ultrakreativ og fandt altid på skæve, sjove ting – det har jeg heldigvis arvet fra hende. Samtidig er der også en tendens til at bipolare procentvis er mere kreative end almen-befolkningen. Noget med at hjernen er bedre til at danne associationer. (Det er også det, der løber løbsk sommetider, men heldigvis har jeg nu lært at styre mine indfald).

Jeg har selv haft en masse idéer i tidens løb, men internettet er jo fyldt med alverdens fede, fede ting man kan lave selv. Specielt Pinterest er en guldgrube.

Så de sidste 14 dages tid er gået med at surfe og søge. Kæft hvor er der mange sjove ting, jeg gerne vil lave. Og hvor jeg tidligere blev nærmest helt panisk, hvis ikke jeg fik udført ALLE de idéer, jeg havde i mit hoved, har jeg i år stille og roligt udvalgt dem jeg synes var sjovest – og som jeg vel og mærke havde tid til at lave. Undervejs skete der også det at min kreative hjerne udviklede videre på idéerne fra Pinterest og en hjemmelavet vandmand endte med at blive noget helt, helt andet.

Hvad vil jeg ikke afsløre endnu, for jeg tror modtageren læser med her 🙂

Det er også blevet til andre personlige gaver undervejs, og det er noget af det jeg synes er det allerbedste ved hjemmelavede gaver. At der er mulighed for at vise modtageren at hey…jeg har faktisk lagt mærke til dig og brugt tid på dig.

shemar
Beklager billedkvaliteten – screendump fra Facebook.

Se lige den her Shemar More sprællemand, som Katrines faster lavede til hende for 2 år siden… den var virkelig årets grin og den bedste gave! (Se videoen på Facebook her) Hun havde lagt mærke til at Katrine og jeg altid likede hans billeder på Facebook og en overgang ALTID taggede hinanden med “wup wup lækkermås-tid” når der var Criminal Minds på programmet.

Efter min mening er tid og nærvær, den allervigtigste resurse vi har. Tid er penge, siger vi. Men alligevel synes jeg, der er en kraftig tendens til, at julegaver gøres op i penge. Og i min verden er det  fuldstændig overskruet, når jeg kan læse både på Facebook og i medierne at julen er ødelagt for sine børn, fordi der ikke er råd til iPhones, spillekonsoller og dyrt mærkevaretøj. Det er altså forventninger, vi selv har skabt fra de var små. Den kan vi ikke lægge over på “de andre børn får…”. Jeg ved godt, at man ikke bare kan springe ud som superkreativ, men gaver til så mange penge, kan jeg slet ikke forholde mig til. Vi lærte det selv på den hårde måde første jul med Katrine. Vi havde købt en farlig-fin gåbil til hende, er kunne alverdens ting. Men gaven, der tog prisen som den bedste i den 10 mdr gamle unges øjne, var en rød mariehønebold fra Morfar. Den bedste gave Clara fik i 3-års gave var også fra Morfar – 5 ruller tape “som jeg helt selv må bruge uden at spørge???” Jeg tror mere det er vore voksnes behov for at give store gaver lige fra bebs er født, der skaber en forventning senere hen…

I går havde jeg Sebastian – barnebarnet på 4 – på besøg. Han hjalp stille og roligt med at lave de sidste julegaver. Selvom noget af det var lidt avanceret og ikke lige for børnefingre kunne han sagtens sidde på skødet af mig, mens jeg forklarede, hvordan jeg gjorde. Han nød det og syntes det var vildt hyggeligt. Og det samme har tøserne gjort, da de var små.

Hjemmelavet er altså ikke ensbetydende med crappy-julegave (selvom jeg må indrømme, at jeg har set mange mærkelige ting bragt hjem fra børnehave/sfo, hvor jeg forventes at sige “neeej, hvor er det fiiiint” over et håndtryk klasket på et stykke papir – det synes jeg så ikke helt det er, men anderkender at de voksne sådanne steder måske ikke har tid til mere). Hjemmelavet kan fint være en fed opgradering af ting, vi ellers ville gå ud og købe.

En af de bedste julegaver, jeg har givet mine tøser, var da de var 2 og 6 år gamle (1998). Jeg havde fundet et væld af billeder af dem, familie, ferier, fra børnehaven, skolen osv frem, beskåret dem, så de var ens i størrelse og via PowerPoint (dengang var der ikke så avancerede grafik-programmer – ihvertfald ikke nogen jeg kunne finde ud af), placeret dem 3 x 3 på et A4 papir. 8 ark med billeder ialt – dvs. 72 billeder i alt.

De blev printet ud 2 gange og så var der 8 spilleplader og tilhørende brikker – voila billedlotteri med vores egne minder. Jeg ved ikke hvor mange gange der gennem tiden er blevet sagt “Hvem har Clara med en rød spand på legepladsen på Bøsøre Camping”.

Sidste år var det et Ludospil, der fik en opgradering, med billeder af niecens og nevøens værelse som “hjem” og brikker med deres billeder på. Ja, jeg synes, det er fedt og det koster stort set ingen penge at lave, hvis man har en computer, printer og papir – og evt noget gennemsigtigt, selvklæbende folie (alternativt en laminator), så plade og brikker beskyttes.

Faktisk har Katrine og jeg snakket om at lave en kreativ gave-blog længe. Med skabeloner og forklaringer så også ikke-kreative kan være med. Men igen – i forhold til tidligere, hvor jeg tvangshandlingsmæssigt ville være kastet mig over den med det samme, har jeg nu lært at styre mine indfald. Så…engang når jeg ikke har mere at sige her eller har fået overskud til det, kan det være den idé bliver støvet af og vakt til live 🙂

Nu vil jeg få pakket de sidste ting ind og lade julefreden sænke sig over matriklen.

Rigtig glædelig jul allesammen.
spilleplade_v2

Improviseret dampbad

Altså….nu tror jeg helt sikkert nogen vil synes at jeg lever lidt vel op til bloggens titel. Men fakta er at min kreative hjerne udtænkte noget pissesmart hillbilly-agtigt (efter ping-pong med en vinterbader-ven, der havde lavet noget lignende), der rent faktisk virkede totalt efter hensigten!

Et billigt strandtelt fundet i gemmerne, en ditto pressening og så vores damprenser….vipti-vupti: Dampbad i haven!

Kønt var det ikke, men til gengæld så meget billigere, hurtigere at stille op (og pille ned igen) og tilfredsstillende for en kreativ sjæl, at det jeg havde inde i hovedet virkede…

Jeg skal selvfølgelig have forbedret på idé og design, så dampbadet bliver så optimalt som muligt – bl.a. skal jeg have købt nogen flamingo-plader til at lægge på fliserne, som teltet kan stilles på. Når det bliver rigtig koldt udenfor skal jeg også overveje noget med noget isolering omkring. Skal jeg fortsætte hillbilly-stilen bliver det måske nogen billige dyner fra Larsen eller lignende.

Men alt i alt – så har jeg fået mig mit eget lille flytbare wellness-hjørne i baghaven.

Efterskrift: Har du ikke en damprenser har min dampbads-pingpong-ven, lavet sit dampbad med en riskoger. Det kræver bare lidt modifikationer, og jeg er ikke inde i, hvordan han har gjort.


Da vi startede med at renovere huset her, købte vi en damprenser, så vi kunne få tapeten af væggene. Den har levet en hengemt tilværelse de sidste 3 år, men nu får den en renæssance.

 

Strandteltet blev fundet frem – jeg ejer ikke et almindeligt telt, men det ville nok være noget nemmere med sådan et.

 

En billig presenning hen over, et par sten rundt i kanten, et par tøjklemmer og så ellers bare slangen fra damprenseren ind…..

 

Og vipti-vupti…så er der sgu dampbad og wellness til fruen 😀


Ministermøde!

Jeg skal holde møde med en minister i dag…!!

Dog ikke miljø- og fødevareministeren, der er det oplagte valg i forhold til mit job, men stadig en minister!!

Det er skatteminister Karsten Lauritzen, der før valget lovede mig et møde i forbindelse med mit job som produktchef for ProbioCare Danmark. Og at han på trods af den nye status som minister, stadig har taget en time ud af hans travle kalender til et møde, der ikke er hans område, er sgu lidt vildt.

Jeg kan kun sige, at han er en politiker, der holder sine løfter – ihvertfald dem til mig 🙂

Selvom Karsten ikke er det umiddelbart oplagte valg i forhold til at introducere mikrobiologisk rengørings teknologi til landbruget, er det stadig et meget vigtigt møde. Du ved aldrig hvem folk kender – og alt andet lige giver det altså ret god mening, at sætte gang i snakken i krogene på Christiansborg. Jo flere fra regeringen, jeg taler med – jo bedre!

At vende tankegangen i forhold til rengøring og desinfektion efter 60-70 års indoktrinering gøres ikke over night, så ting tager tid. Men når først den her kæmpe snebold ruller….så bliver den til en lavine! Vi kan sgu gøre Danmark MRSA-fri på 6 måneder og gøre grisene så sunde at kun 2-3% af dem behøver et enkelt skud af den allermest milde antibiotika! Det er da en sag at kæmpe for!

Tjek lige det billede fra forsøgsstalden. Det er altså en 23 år gammel stald, der bruges fuldt ud. Den er renere end mange køkkenborde!

2015-04-15 14.10.07
På det helt personlige plan, synes jeg også, det er en kæmpesejr. For 10 år siden foreslog min sagsbehandler førtidspension. Det var dengang de rent faktisk var til at komme i nærheden af, men alligevel var der ikke sådan skidemeget håb om et fornuftigt arbejdsliv. For 2 år siden havde jeg næsten accepteret at resten af mit liv skulle foregå fra sofaen.

I dag kan jeg ved hele tiden at holde fokus og passe på mig selv altså holde møde med både den MRSA-ansvarlige på Christiansborg og nu her en minister. Godt nok stadig som fleksjobber og med ikke ret mange timer, men så er opgaven jo så bare, at udnytte de få timer max til vigtige møder og lade andre om tjamset.

Sorry, det lyder lidt selvfedt, men i dag vil jeg lige tillade mig selv at være selvfed – specielt set i lyset af gårsdagens blogindlæg.

 

Kreativ tænkning?

ideerDen her post er nok i virkeligheden bare mest til mig selv og en måde at få struktureret (og gemt) mine tanker omkring emnet – men du må gerne læse med 🙂

Et nyt studie har fundet en – omend meget lille – genetisk sammenhæng mellem bipolaritet og kreativitet.

The Guardian har beskrevet studiet her og du kan læse den bagvedliggende artikel i Nature Neuroscience her, hvis du er interesseret.

Jeg vil ikke kommentere nærmere på det, men det satte nogen tanker igang omkring kreativitet.

For der er ingen tvivl om, at jeg er totalt kreativ – det har jeg som sådan aldrig sat spørgsmålstegn ved, men nu blev jeg lidt nysgerrig.

Her er Google min evige ven:

Når der er noget jeg ikke ved, så undideerersøger jeg det – sådan lidt til overfladisk husbehov, ihvertfald, og så kan jeg altid gå nærmere ind i det, hvis jeg finder emnet interessant.

Det ledte mig til denne artikel fra Videnskab.dk omkring konvergent kontra divergent tænkning – ord jeg aldrig er stødt på før, men det giver jo mening. Divergent tænkning er en forudsætning for kreativitet, men en person, der udelukkende tænker divergent vil højest sandsynligt ikke kunne klare sig.

Difinitionerne er – citat fra artiklen :

Konvergent tænkning er domineret af strukturerede og analytiske tilgange, hvor man arbejder frem mod et bestemt mål. Madlavning er typisk præget af konvergent tænkning, hvor man følger en bestemt opskrift og når frem til at kreere en på forhånd udpeget ret med en bestemt smag og udseende.

Den divergente tænkning er således den, hvor man formår at tænke på måder, der adskiller sig fra andre mere konventionelle måder. At kokkerere kan således også appellere til divergent tænkning, hvis kokken for eksempel har mod på at tilføje en helt ny og i den sammenhæng hidtil ukendt ingrediens

…men altså – hvis du bare synes det er det mindste smule interessant hvor Lars Von Triers skøre tanker kommer fra, så læs artiklen. Det er faktisk megainteressant – børn er mestre i divergent tænkning.ideer

Men helt sikkert – min hjerne er mere divergent end konvergent. Under min uddannelse har jeg heldigvis lært at arbejde struktureret og analytisk frem mod et mål – ellers var mit hoved sgu stukket helt af (hvilket det jo også har gjort tidligere i pressede perioder). Og det er både en gave og en hæmsko at have så sprudlende et hoved.

Konstant popper nye idéer op, forbedringer til eksisterende produkter, anderledes måder at bruge ting på, løsningsforslag til problemer osv osv op i knolden på mig. Det myldrer rundt og der dannes associationer hurtigere end hurtigt.

Min hjerne er på kreativt overarbejde hele tiden, og den har let ved at løbe løbsk og blive begejstret – for ret tit er det altså fede ting, den udtænker. Men i “løbe løbsk”-perioderne er den konvergente tankegang en by i Rusland for mig – og som der også står i artiklen, kan man ikke klare sig.

Jeg er helt sikideerker på at det er nogen (speedede) biokemiske processer i hjernen, der gør at min hjerne opfører sig sådan og efter at jeg er blevet tøjlet med den rette medicin, er der kommet en god balance mellem konvergent og divergent tankegang i mit hoved.

Heldigvis stadig med en tydelig overvægt til den divergente tænkning, for den er en stor del af det, der definerer mig.

Efterskrift:
Når jeg tænker tilbage på de sidste 10-15 år, så har Ole og jeg tilsammen haft ret mange idéer (vi snakker over 10 minimum), som efter 8-10 år er dukket op på markedet.

Jeg husker specielt en, som vi i 2005 beskrev for vores bank. Efterfølgende kom de ved en fejl til at sende et internt notat til os, hvor vores bankdame havde skrevet, at vi var præget af en alt for alternativ tankegang og havde helt urealistiske idéer, der ingen fremtid havde.

Nå ja…den blev så lanceret sidste år af et udenlandsk firma… Urealistisk my ass – det var bare dig, der var ALT for konvergent i din tænkning. KO!

Efter-Efterskrift:
I skrivende stund, arbejder jeg, Katrine og Ole faktisk også med et nyt genialt produkt – fuldstændig enkelt, men løsningen på et stort problem. Idéen poppede i hovedet på mig forleden efter jeg så en video, der blev delt på Facebook. Efter lidt ping-pong med Ole og Katrine, fik vi sammen udviklet en prototype, der løser problemet helt enkelt. Nu må vi se, hvad det ender med….

Facebook
Facebook