Ro midt i sofaen :)

Så er rumpetten slået i sædet og hæklenålen fundet frem. Det er tid til at stresse af og fordøje endnu en uge med hårdt arbejde.

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at fylde mine weekender med absolut ingenting – selv når jeg er sammen med gode venner. Tempoet bliver i den grad sat ned i forhold til tidligere tider, hvor weekenderne var fyldt med forskellige gøremål.

Jeg har da lige fået hældt en gang bakterier ud over mit badeværelse i dag (fremtidens mikrobiologiske krigsførelse mod snavset), men derudover er dagen dømt hellig 🙂

 

Så er der slået op til endnu en hæklet pineapple-top.

Mønster: Jordan sleeveless pineapple top af Vicky Chan 

Gratis glæder + et par kroner

Forleden skrev jeg noget om at være egoistisk og finde tid til selv. Det behøver ikke at være stort og forkromet. For nogen vil det her måske lyde temmelig banalt og “skulle det være noget?”. Men altså…bare 20 minutters varme i den lokale solariebiks kan gøre underværker for mig.

Som sygemeldt/fleksjobber/førtidspensionist er pengene heller ikke sådan vildt store, og derfor nedprioriteres “gøre godt ting” til fordel for rugbrød og el-regningen. Derfor har jeg i samarbejde med mit skønne størstebarn Katrine lavet en liste over ting, der koster under 50-100 kr, som giver plus på egenomsorgskontoen:

Liggestol ud i haven/gården og ½ times luft (fungerer altså bedst på tørvejrsdage 😉 ). Fra oktober – marts/april er det en god idé at have en skumgummimadras (kan fås i Bilka/Jysk for ikke så mange penge) i liggestolen, hvis ikke du har en fed hynde. Tag dynen med ud og pak dig godt ind. Sådan lå jeg i flere timer i marts/april 2005 hvor jeg var nede i en dyb depression. Ole hev mig på græs hver morgen og hev mig ind igen om eftermiddagen – det var bedre end at ligge og kukkelure i sengen.

Gåtur – igen helst i godt vejr, men der er også noget helt specielt over en kæmpeparaply i regnvejr. Verden bliver helt stille udenom dit lille private rum under paraplyen. Tag evt musik eller en lydbog i ørerne. Du kan få begge dele gratis via Spotify (musik) eller ereolen (lydbøger) og som app til telefonen. Tag dig god tid til at lægge mærke til blomster, træer, sjove/smukke bygninger, andre menneskers haver/huse/stakitter osv. Og så er det altid en god idé at lægge vejen forbi en biks og købe en is 🙂

God musik på anlægget (eller via en højttaler til telefonen – de kan fåes i ok kvalitet til en 100 kr) og så ellers danse rundt, synge med og skabe sig tosset. Det giver ret meget livsglæde nede i maven 🙂

Et langt, varmt bad med efterfølgende pleje af sig selv på badeværelset. Gerne blid musik og stearinlys samtidig. At gå i bad kan være en kæmpe udfordring, når man er nede. Men  stå under en bruser i 10-15-20 minutter og bare frådse varmt vand ud i kloarken uden at tænke på miljø og global opvarmning – sorry, det er altså SÅ dejligt. Og derefter at bruge timer på badeværelset med cremer, hårdims, makeup og parfume kan gøre underværker (der må være lidt i gemmerne, du kan bruge, ellers brug 30 kr på en billig bodylotion). Det er ren wellness i en verden, hvor det tit gælder om at få det overstået i en fart, fordi manden skal skide og ungerne hamrer på døren. Nope…der skal være RO til dig selv i mindst en time derude.

Tag på skovtur! Smørre en madpakke og hive et tæppe med udenfor – park, strand, skov eller hvor der nu er mulighed for det. Sidde stille og roligt helt alene og betragte naturen. Det kan også lade sig gøre under føromtalte kæmpeparaply. Lise for sjælen!

Læg dig i solariet. Ikke for farvens skyld, men for alenetiden, varmen og afslapningen. Det koster ca en 30-40 kr og i min lokale solbiks er jeg så heldig at der er en model, der giver 20 minutter med en lav intensitet istedet for de her speedsole på en 5-6 minutter. Dem gider jeg ikke – jeg vil have TID!

 

Kreative sysler – ½ time i sofahjørnet med strikkepinde, hæklenål, broderi, tegnegrej, modelbygning eller whatever du nu synes er spændende. Bare sørg for at det er DIN interesse. Og at du ikke bliver forstyrret! Send den bedre halvdel og børn ud af huset…ikke for at du kan rydde op og gøre rent, men for at du kan hygge dig!
– og så lige et godt råd, hvis du strikker/hækler. Du har sikkert, som jeg oplevet, at andre næsten synes, de gør dig en tjeneste ved at spørge, om du ikke vil strikke/hækle til dem, hvis de betaler garnet. Jeg gider helt ærligt ikke strikke for andre “på bestilling”, men gerne af lyst og eget initiativ. Så når jeg får sådanne forespørgsler, siger jeg, at det vil jeg gerne, hvis vi bytter timer. Jeg strikker for dem, mens de sørger for at fylde min fryser med portionsretter, gøre rent, luge have, male vindskeder eller hvad de nu synes kunne være hyggeligt. Det er endnu ikke lykkes mig at få en byttehandel i stand – og det er helt okay 🙂

Du kan sikkert godt finde på flere ting til egenomsorg, hvis du bruger fantasien lidt. Du må meget gerne skrive dem i kommentarfeltet, så kan jeg tage dem med i en senere post, så vi kan supplere op. Måske sidder der en derude, der har brug for lige præcis dit gode råd 🙂

Råhygge og Restitution

Der er intet bedre sted på jorden end skønne Annes sommerhus i Lohals. Det er ren lise for sjælen, at sidde her i solen med fuglefløjt, brummende humlebier og duften af forår. Jeg bliver lige siddende til søndag aften!

….btw….konsekvenserne af nattens udskejelser er ved at være aftagende. Flere timer i ro og fred i solen gør godt for både træthed og tømmermænd 😉

Rødvin og reflektioner…

IMG_7109Jeg havde en temmelig interessant samtale med en af mine gode venner i går aftes….og nat. For vi fortsatte snakken til 04.23 fordi jeg virkelig var nødt til at forstå hvad der foregår inde i hovedet på ham. Og jeg ville virkelig gerne forklare hvad der foregår inde i hovedet på mig – og alle andre med en rimelig velbehandlet psykisk sygdom.

Han forstod simpelthen ikke, at jeg kunne være psykisk syg – han troede ikke på, at det var rigtigt ”for hvordan kan det være du kan det og det og det….” og sætningen ”jamen hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen og deltage i det og det og det”, blev også nævnt et par gange.

Hans tilgang var en reel nysgerrighed og ikke den fordømmende. Han ville meget gerne forstå det, og jeg ville meget gerne forklare det. Samtidig ville jeg også meget gerne forstå, hvorfor han ikke forstod det.

Jeg kom med utallige eksempler på, hvordan jeg formår at tage en facade på og ”smil og vær glad” og netop tage mig sammen og deltage i det og det. – For derefter at ligge i krampegråd bag en lukket dør med et hoved, der er ved at eksplodere og hvor det føles som om der er en der står og sliber på min blottede hjerne med et grovkornet stykke sandpapir.

Jeg er ikke helt sikker på, at vi endte med at forstå hinanden, og det betyder heller ikke så meget. Vi havde en rigtig god dialog og en hyggelig nat. At det så er fuldstændig sindsygt i forhold til håndteringen af min sygdom, at sidde og drikke rødvin og snakke dybt til kl. 04.23 om morgenen, er en anden sag. Jeg skal ikke noget resten af weekenden og kan bruge den til at restituere. Jeg vurderede, at det ville være godt givet ud i forhold til den snak, vi havde.

Er der nogen af jer andre, der har nogen gode idéer til, hvordan jeg forklarer hvorfor og hvordan, jeg kan sidde her og have det så godt – og så samtidig være psykisk syg. For jeg rendte lidt tør for eksempler og argumenter sådan lige omkring kl. 03.56 😀

Hyldes den, der hyldes bør!

Den der når telefonen ringer:
“Hej det er Christina fra Falck, har du lige 2 minutter…?”
Mig: “Ej, det har jeg godt nok ikke lige”
Christina: “Jamen det …”
Mig: “Hør her, hvis det er om et abonnement, så er jeg altså ikke interesseret”
Christina: “Det kan jeg sgu godt forstå, men det her drejer sig om din kusine Malenes søn Bertram…”
Mig: OKAY!! SÅ har jeg ½ time hvis du vil!!!

Sidste år reddede Bertram sin lillebror Hannibal fra at blive kvalt i et stykke kød. Ret dramatisk, men knægten var cool og gjorde det der skulle til.

Da jeg så så et opslag her på Facebook hvor Børneulykkesfonden og Falck søgte kandidater til Den gyldne Sofus tænkte jeg straks på Bertram….Og fandeme…de var enige!

Han er en af de 5 finalister og skal hyldes i Legoland i slutningen af maj!

Findes der overhovedet noget godt ved en depression? Jo…det tror jeg

Forleden skrev jeg lidt omkring intelligens kontra klog. I det indlæg var der også noget omkring det at være livsklog. Viis kunne man måske også kalde det.

Det har rumsteret i mit baghoved efterfølgende uden jeg sådan helt har kunne sætte fingeren på hvorfor. Der har været en eller anden sammenhæng, som jeg ikke kunne få op til overfladen.

Jeg er af den opfattelse, at depressioner er noget fanden har skabt i et anfald af virkelig rendyrket ondskab. Det er også det, jeg hører fra mange andre af de bipolare/depressionsramte, jeg har kontakt med:

Der findes INTET godt ved en depression!

Men jo…ved I hvad. Her til morgen slog det mig pludselig! Det gør der sgu, i den helt store sammenhæng som livet skal ses i.

dynd1

Når du har siddet under det rådnene slam, der dækker bunden af en stor ildelugtende algebefængt sø – når du har oplevet en tilstand værre end døden – når du har følt på din egen krop, hvor meget andre menneskers forståelse (eller mangel på samme) betyder for din situation – og ikke mindst: Når du har formået at kratte dig lige så langsomt op af dyndet med det yderste af neglene…

…så har du fået en kæmpe lære omkring livet og indsigt i det at være menneske.

Det er røv, nøgler, pissesurt og helt ad helvede til mens det står på – og vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for ikke at ende der igen!!! Men når vi er kommet op igen, kan trække vejret ovenvande igen, så har vi altså en helt anden empati og forståelse for vores medmenneskers forskellige situationer. Vi har chancen for at blive det, som jeg i det tidligere indlæg kaldte livskloge.

Ingen ønsker selvfølgelig livskriser for andre eller for sig selv. Men når nu de skal uddeles med rund hånd, som de jo gør i løbet af et liv, så tror jeg næsten depressionen overordnet set måske er en af dem, man kan bruge til mest i det lange løb. Hvis ellers omgivelser, behandlere, familie mv forstår at tackle det rigtigt undervejs – og man selv er åben for reflektion og livslære efterfølgende.

Jeg pinner det lige ud:

Undervejs i en depression er det omgivelser, behandlere, familie mv der har ansvaret for en bedring! Den depressive magter det overhovedet ikke. Kan den depressive på nogen måde overskue det, vil det være en stor hjælp, hvis vedkommende tør åbne op og helt bundærligt fortæller hvordan det er indeni. Også selvom det er grimme tanker, der er derinde. Det er omgivelsernes ansvar at kunne rumme dem – de skal UD af den depressive, siges højt. Og sidder du midt i det lige nu, så husk at alle omkring dig hellere end gerne vil hjælpe dig, derfor er du nødt til at åbne op, for ellers aner de jo ikke hvilken hjælp de skal tilbyde.

Efter en depression er det dit eget ansvar at lære noget af depressionen og tage den lære med dig ud i livet. Hvis det du har været igennem, skal give bare en smule mening i den store sammenhæng, er det nu du skal på arbejde med dig selv. Hvorfor opstod den, hvad kunne der være gjort inden, hvordan kan jeg forhindre det sker igen, hvad kan jeg lære af den – og ikke mindst: hvad ville jeg ønske andre havde gjort for mig = hvordan kan jeg hjælpe venner/kolleger/familie, hvis jeg spotter de er på vej ned.

Men efter sådan en tur “råddent dynd tur/retur”, så har du altså virkelig noget menneskelig indsigt og en forståelse for det at have det skidt. Samtidig har du også lært, at det kan godt være at livet er lort med lort på…men det bliver altid godt igen. Jeg er holdt op med at frygte fremtiden (undtagen når mit hoved spasser med katastrofetanker…not so much fun), for livet kan (næsten) ikke bringe mig noget, som jeg ikke har prøvet at tackle før. Jeg har ro i mig. Og jeg kan bruge den erfaring, hvis jeg kommer ud for livskriser, der ikke ender i eller er en dyb depression.

For i den dybe depression er denne viden nok desværre bare gemt alt for langt væk under dyndet, men erfaringen ligger trods alt dybt inde i mig som en lille glød, der skal pustes liv i igen.

Med håbet om, at du aldrig kommer ud for det rådne dynd igen…

Kærligst Dorte

Frisk luft og livsglæde!

  

 

Sofaen klistrede lidt rigeligt på bagen i dag, men så tog Ole lige teten og hev Thor og mig med på hundemarken – vi trængte begge til luft!

Det blev en skøn tur i solen på årets første over-20-grader-dag og der er da ikke noget mere livsbekræftende end an lalleglad hund med en bold.

So much fun!

Efterskrift: Det her er et af de utallige små ting som pårørende kan gøre for at fastholde den gode spiral. Lige tage initiativet og ansvaret for en god oplevelse. Alle kan have tendens til lim på sofaen, men det er bare supervigtigt, at der sker noget sjovt hver dag – og det er ikke altid man lige selv er obs på det eller magter at tage initiativet.

  

Ingen penge og vupti – så er du rask. Se her hvordan…eller?

moneyNu er jeg simpelthen nødt til at sige noget! Jeg har i alle mine år i kommunecirkusset stort set kun haft positive oplevelser og blevet mødt af kompetente, dygtige sagsbehandlere, der ville mig det bedste. Der har kun været en enkelt knap så heldig, men fred være med det.

Jeg holder fast i, at min oplevelse er, at jeg er blevet hjulpet virkelig godt. Og jeg har også været meget taknemmelig for den økonomiske hjælp, jeg har fået i form af sygedagpenge, revalidering og nu fleksjob. MEN….

Jeg forstår ikke, hvordan visse politikere kan tro, at vi bliver mere raske af at blive jagtet eller få færre penge. Psykiske lidelser (og alle andre lidelser for den sags skyld) bliver kun værre ved at tilføre en øget stress-faktor.

Vi er syge…ikke dumme, ugidelige eller bare plain nassere. Jeg tror vi alle (arh ok…måske 99,83% af os) virkelig gerne ville bytte sygdom ud med en fuldt funktionsdygtig plads på arbejdsmarkedet.

Eller det vil sige…jeg FORSTOD ikke. For pludselig slog det mig – politikerne og andre højtlønnede har jo deres fuldstændig på det tørre. De kommer aldrig i en situation, hvor de skal leve af sygedagpenge alene!!!

Højtlønnede (mig selv incl. inden jeg blev syg) har stort set alle en firmabetalt pensionsordning HVORI DER ER EN SYGEFORSIKRING MED LØNSIKRING – der vel at mærke IKKE modregnes i sygedagpenge mv!

Jeg havde selv en lønsikring på 30% af min løn, så længe jeg var uarbejdsdygtig pga sygdom. Desværre var hverken jeg eller min daværende arbejdsgiver (der kunne have fået refusion i den tid de ventede på, at jeg kom tilbage) opmærksom på den krølle i pensionsordningen.

Jeg var alt for medtaget til overhovedet at være opmærksom på andet end bare at komme op om morgenen og måske…hvis det var en god dag…at sende ungerne et smil inden de skulle ud af døren og i skole.

Da jeg endelig blev obs på muligheden var anmeldesesfristen for længst overskredet…ærgeligt, men jeg gider ikke græde over spildt mælk – og heller ikke den mill det ca har kostet mig.

Men for at komme tilbage på sporet. Det er da klart, at man ikke kan se problemet, når man selv er sikret måske 40-50-60.000 om måneden, fordi sådanne forsikringer kan skrues sammen, så man får helt op til 70% af sin løn ved sygdom – igen vel at mærke oveni sygedagpengene.

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke har undersøgt om loven på dette område er blevet ændret….men et eller andet sted, begynder det at give mening i mit hoved med de underlige udmeldinger og holdninger til sygemeldte, jeg møder rundt omkring.

Facebook
Facebook