Grænser, tak!

Argh! Så har jeg endnu engang oplevet, at folk ikke respekterer mine grænser og forsøger at overtræde dem – velvidende at jeg har sagt tydeligt fra!

Heldigvis bliver jeg ufattelig konsekvent istedet for at vende det indad og blive ked af det, som jeg plejer at gøre.

Det er rart at mærke, at jeg kan håndtere det – men sgu da irriterende, at mange tror, at det er okay, bare at blive ved med at plage.

Så cutter jeg bare fuldstændig af.

Nå…their loss, my gain!

80er fest!

Så fed en fest!

Jeg har været til 80er fest med en flok venner og på trods af mange menneser, snak, uendelige mængder drinks og meget høj musik fra Johnny Hates Jazz var det en fantastisk aften.

Jeg har ingen negative symptomer her i dag – kun den der fede følelse, når man virkelig har morret sig 🙂

80fest.jpg

jhz

 

Matemanisk

Totalt off-topic… men måske andre kan have glæde af min ligning 🙂

Har lige fået at vide af en af min datters FB-venner (der ikke kender mig – måske derfor), at hvis jeg bare er halvt så lækker som min datter, vil jeg ikke få fred, hvis jeg trækker i bikini….

Men i og med at jeg er ca dobbelt så stor som det bette nips af en datter, jeg har, så valgte jeg at se lidt matematisk på det:

(2 x stor) x (½ x lækker) = storlækker

Jeg ELSKER matematik

Manifest 2014 – status april

Så er endnu en måned afsluttet og vanen tro, gør jeg status. Jeg har valgt at gøre det herinde på bloggen, da jeg stort set ikke benytter bipolar-gruppen på Facebook længere. Der er så mange nye derinde, at de bare vil tænke…øhhh, hvad er det lige kælllingen snakker om med det der mani…manifest..er hun mon manisk?

Nå – men marts måned blev så måneden, hvor jeg STORT SET IKKE HAR TÆNKT OVER, AT JEG HAR BAL!!!!

Vi får først bil igen om ca 3 uger, så jeg får virkelig travet nogen km. I går lavede jeg for sjov en ruteberegning inde på IFORMs hjemmeside, og kom på på små 10 km gået i går. Jeg regner med, at jeg hver dag ca går 5-6 km. – Og det SKAL jeg blive ved med selvom vi får bil igen! Jeg vil kun bruge den på regnvejrsdage…! Det at være nødt til at bruge 20-30 minutter på at transportere sig (gå) fra sted til sted, gør at jeg kommer HELT ned i gear – tror sq det er temmelig essentielt, faktisk.

Kosten kører som den plejer – med en smule udskejelser. Men det er så meget inde under huden, at jeg ikke tænker over det. Det er blevet et helt aktivt, bevidst tilvalg, når jeg vælger at smage et par pommesfrites, tage et stk chokolade eller en franskbrødsmad. Heldigvis er min krop så styrket efter 4 måneders stenalder, at den ikke længere går i hovedpine-koma over at få lidt hvidt brød

Medicinen kører…ingen ændringer der.

Afklaringen i forhold til flex kører også stille og roligt. Min sag er lagt ind til lægekonsulenten, så nu ligger det i hænderne på “de onde”…men jeg spekulerer ikke en tøddel over det.

At jeg lige fik smidt en fysisk lortediagnose i nakken forleden, er slugt igen. I og med ingen kan sige om det tager ½ år, 2 år, 10 år, 30 år før jeg ikke kan gå og sidde for smerter – eller at jeg aldrig mærker mere til den – så har jeg valgt at tro på det sidste.

De sidste 2 måneder har jeg fået overskud til at leve livet, som vi gerne vil have det internt i vores ægteskab herhjemme, og det er helt fantastisk!

I forhold til at være social og ikke have for mange jern i ilden, så har det virket at være meget striks med aftaler de første 2-3 måneder af 2014. I marts måned her har jeg overhovedet ikke tænker over hvor mange aftaler jeg har lavet/ikke lavet. Eller…dvs…når jeg kikker tilbage, kan jeg se at jeg har overholdt det med ikke at lave for mange – jeg har bare ikke TÆNKT over det…det må vel betyde, at det at træne det helt bevidst har hjulpet, så jeg nu har ændret adfærd UBEVIDST.

Jeg synes, at de ændringer, jeg har fokuseret så kraftigt på de sidste måneder, har givet MAX payback i form af, hvor godt jeg har det nu.

Jeg tror på….fuldt og fast…at fortsætter jeg denne stil, så vil BAL være beated for good! Måneden har bla budt på:

  • En deadline på arbejdet, der pludselig var rykket 14 dage frem = Dorte havde SINDSYGT travlt og måtte arbejde over man/tirs i påsken Det gav træthed, men derudover ingen symptome
  • Skærmydsler med manden, hvor jeg en times tid havde lyst til at hoppe ned i depressionsdybet, men ikke lod mig rive med, som jeg plejer
  • Endnu en lortesygdom, men det er tacklet og kan nu igen ses på med humor.
  • Flere sociale aktiviteter, der ikke på nogen måde ligner noget, der kamme over i mani.

– og det her er faktisk først noget, jeg opfatter nu, hvor jeg reflekterer over tingene! FUCK HVOR ER DET FEDT! I LOVE MY LIFE!!!!!

Kan I alle have en fantastisk weekend, hvis I ellers nåede så langt i det her alt for lange indlæg

Knus Dorte

PS – jeg har psykiaterens ord for at det ikke går FOR godt…tænk at vi altid vil have den i baghovedet. Frygten for at have det godt…der er sq egentligt trist….