Infomøde hos kommunen

I dag har jeg været til infomøde for sygemeldte…. 20-22 mennesker stuvet sammen i et lille mødelokale og så ellers bare info på info! De talte meget hurtigt og uden pauser og allerede efter 5 minutter var mit hoved balleret.

Heldigvis var Ole med, så han kunne lytte for mig.

Efter mødet gik jeg op og sagde til hende, at hun talte alt, alt for hurtigt og folk med stressrelaterede sygemeldinger var tabt for længst.

Det var godt at få det sagt…..

Lave-ingenting-dag

Søndag = Lave-ingenting-dag!

På programmet var at vi skulle rydde udenfor, så vi er klar til storm i morgen og det fik vi gjort.

Katrine og Sebastian var forbi til frokost

Og det passede perfekt. Ikke for lang tid og ikke for kort. Han er supersjov nu – og meget glad for gyngen 🙂

Eftermiddagen er gået med strik i stolen. Det varer ikke lang tid, inden jeg skal i seng nu 🙂

En ganske almindelig onsdag

Dagen startede ude ved Tove i Sindal. Hundene skulle tjekkes. Det store brød her vejede 49,3 kg!!! – altså Thor, ikke Ole 🙂

dyrlæge

Derefter tog vi til Mygdal og fyldte et par flyttekasser og på vejen hjem fik vi handlet ind til frokost og stroganoff til aftensmad.

Efter frokosten var der ikke mere tilbage af mig, og jeg blev beordret i seng. Sov til 14.30, hvor det var tid til øjenlægen. Heldigvis var han enig med mig i at den grå stær er så slem nu, at den skal opereres.

Nu skal der slappes max af, så jeg har en chance for at kunne tage i strikkecafé i aften.

Alt for meget af det gode

sebastian

….jeg nåede på lossepladsen….men hentede også lige Clara ved toget, var i Toys’r’us efter en gynge og puslespil til Sebastian, i Føtex og handle og så hjem og slappe af 10 min inden Katrine og Sebastian kom til aftensmad.

Alt for meget, men alt for godt 🙂

Da de var kørt tog jeg et langt karbad og nu er det strikketid.

I morgen er det KUN forældresamtale og strikketid hos Rikke, der er på programmet!!!

Til fødselsdag

Astrid 7 år i går….

Jeg var fornuftig og tog hjem efter 1,5 time. Var jeg blevet der længere var mit hoved eksploderet.

Men det gik og jeg er faktisk til noget i dag.

Det hjælper helt vildt, det her med at lave en seddel til mig selv på hvad jeg må lave

OG SÅ MÅ JEG IKKE MERE!!!

 fødselsdag

I dag:

Til Skagen efter stole – tjek

Feje indkørslen – tjek

På lossepladsen – mangler jeg endnu 🙂

Ved lægen

Det var rigtig godt at være oppe ved Jesper i dag.

Han tog sig virkelig god tid og snakkede rigtig meget med mig.

Aftalen blev, at jeg skal derop igen om en måneds tid og at jeg virkelig skal sørge for at få ro på.

Om aftenen skal jeg aftale en til to ting med mig selv, jeg skal næste dag – og så skal jeg overholde ikke at lave mere.

Så… I morgen skal jeg have ryddet op i den lange gang og til Astrids fødselsdag. Thats it 🙂

 

Edit sommeren 2014:
Her – lige her – var det at han også sagde de gyldne ord:


Det her handler ikke om at du skal blive rask, det her handler om at du skal leve det bedste liv, du nu kan, med de udfordringer du har.

Ordene har åbenbart ikke sat sig så voldsomt den dag, som jeg husker det – de kom ihvertfald ikke med her på bloggen. Men kors hvor var jeg også træt efter at have været deroppe.

Kom nu i gang

I går tog jeg min pille allerede kl 21, og jeg gik i seng 22.30. Det hjalp, og i morges vågnede jeg 6.20 og kunne godt have stået op, hvis det var. Men jeg valgte at sove videre og vågnede frisk 8.22.

Jeg har skrevet min sygehistorie ned i korte træk og lavet en liste med spørgsmål til lægen.

Nu magter jeg ikke mere i mit hoved. Og klokken er kun 10.22!

Hvor er der lang tid til aften :/