Min skriveblokering er pist væk

Skriveblokering er vækHvor er I nogen dejlige læsere <3 Min skriveblokering er pist væk forsvundet.

Tusind tak for opbakningen. Selvom en enkelt kommunalt ansat for en stund fik taget min mojo fra mig, har I da godt nok givet mig den igen. Både her, i Facebook-beskeder og i den hemmelige gruppe.

Jeg kan mærke at den klump – den blokering – som var skabt, er løsnet. Både ved at det blev italesat her på bloggen, men også af jeres opbakning. Tak 🙂

Grunden til at det slog mig ud af kurs er nok også, at jeg personligt i de 12 år, jeg har haft kontakt med systemet, (stort set) kun mødt dygtige, empatiske, dedikerede ansatte rundt omkring. Der har kun været en jobkonsulent, der var lidt af en hat, men han forsøgte dog stadig at forstå og var ikke fordømmende.

Derfor har jeg også altid forsvarret sagsbehandlere, jobkonsulenter osv med at “de er jo kun ude på at finde den bedste løsning for os”. Det har jeg også skrevet om et par gange på bloggen.

Samtidig har jeg heller aldrig personligt mødt de fordomme mod psykisk syge, som de her kampagner, jeg nævnte igår, retter sig mod. Jeg har endda sommetider syntes, at det nok var lige i overkanten, og at de selv-stigmatiserede mere end godt var.

Så pludselig at møde et menneske, der i den grad helt åbent var fordømmende, var noget af et chok – og det havde intet at gøre med med, hvad der kunne lade sig gøre, ikke lade sig gøre, bevillinger, lovgivning mv. gav i den grad skriveblokering af værste skuffe. Det var simpelthen personens grund-substans ikke at VILLE forstå.

Så der har været nogen ting, som jeg har måtte revidere i forhold til min opfattelse af tingene. Jeg har altid skrevet udfra en (måske naiv) forudsætning om, at det bare handlede om at forklare tingene godt nok. At omverdenen bare skulle oplyses om, hvordan det er at være os.

Men der er altså nogen, der ikke er interesserede i at blive klogere, i at forstå. Og der taler både jeg, andre bloggere (se fx. Tines og Hannes blogge, jeg varmt kan anbefale), diverse kampagner og patientforeninger for døve øren.

Det gav lige et par måneders skriveblokering, hvor der var larmende tavshed, selvom jeg igen og igen forsøgte at starte på diverse indlæg. Men det er jo slet ikke hos de uinteresserede, jeg skal lægge min energi – den skal bruges på jer, som mine ord hjælper. Tak for at minde mig om det.

Rigtig god søndag til jer alle.

 

Efterskrift:
På et eller andet tidspunkt vil den sagsbehandler møde mig igen. Enten i form af et personligt møde, et brev eller via jobcenterchefen. En kontakt hvor det er MIG der har taletid. Jeg har stadig en lille tro på,, at hun er interesseret i at blive bedre til sit job. Ellers er hun jo ikke et hak bedre end alle de fordomme hun har mod dovne, ugidelige sygemeldte borgere på kontanthjælp. Borgere, der åbenbart i hendes øjne kun er ude på at malke systemet. Men om det er for kontanthjælp eller en løn som sagsbehandler, der malkes. Det er i dette tilfælde vist hip som hap.

2 kommentarer til “Min skriveblokering er pist væk”

  1. Hvor er det dejligt, at du igen har mod på at skrive. Det glæder mig oprigtigt! Og så skal du have mange tak for anbefalingen af min blog. Jeg er altid glad for at have læsere.

    Det glæder mig, at du synes, at du for langt hovedpartens vedkommende har mødt fornuftige og hjælpsomme mennesker på vej din vej gennem dit sygdomsforløb. Det samme gælder for mig. Alle i “systemet” har ydet deres bedste, samarbejdet på tværs og villet mig det bedste. Det er jeg meget taknemmelig for.

    Du skriver i dit efterskrift: “…dovne, ugidelige sygemeldte borgere på kontanthjælp.” Jeg hører til hos EL, og de har som en af deres mærkesager at sige, at man ikke bliver rask og kommer i ordinært job af at få frataget eller reduceret sine ydelser. Det er jeg meget enig i.

    Svar
    • Tak – ja, det er dejligt at jeg har fået motivationen igen, men også evnen. Jeg kan godt mærke nu at jeg har savnet at få mine tanker og betragtninger ned på “papir”.

      Det lyder som en meget, meget fornuftigt syn på syge borgere. Ingen bliver motiveret af pisk. Jeg forstår ikke hvordan man kan tro det….

      Det var helt tydeligt at sagsbehandleren havde tanken “dovne, ugidelige…osv” og det er simpelthen ikke en måde at møde folk generelt på. Den kan man gemme til de få promille, der kommer ind under den kategori 🙂

      Svar

Skriv en kommentar