Arbejdsglæde

… det er ikke stressende i sig selv at have travlt, hvis man oplever glæde ved sit arbejde.

Citat: Bobby Zachariae

Sådan stod der i en artikel fra Jyllands-Posten omkring stress, der blev delt flittigt for et par uger siden på Facebook.

Sjovt som tingene pludseligt kan gå viralt – artiklen er fra januar 14, men ikke desto mindre rigtig god!

Artiklen handler i bund og grund om at ledelsesstilen på en arbejdsplads er meget afgørende for om medarbejderens bliver stressede.

Og hold kæft hvor er jeg enig!!!

De gange jeg har haft allermest TRAVLT og har arbejdet allerflest TIMER, har ikke været de gange, jeg har været allermest stresset.

Men de gange hvor jeg ikke er blevet lyttet til, blevet behandlet uretfærdigt, ikke værdsat for mine evner osv, har der ikke været lang vej til helvede for mig.

I tidernes morgen arbejdede jeg 5 år i medicinalbranchen. Og hvis der er noget, der er strømlinet er det den branche.

Jeg havde i min tid der 3 forskellige chefer og de formåede virkelig at skabe holdånd, motivation og arbejdsglæde. De formåede at se det bedste i os hver og fremelske det – og hjælpe os med det vi havde lidt udfordringer med. Jeg var successfuld og vandt den ene award efter den anden. Og løb selvfølgelig også lidt på hypomanien fra tid til anden 🙂

Men til sidst hvor det gik rigtig galt, var der hvor salgsdirektøren, begyndte at blande sig i de forskellige teams arbejde og træning. Vedkommende forstod slet ikke hvordan motivation og arbejdsglæde var nøglen til succes. Nej… Pisk og pres var det, der skulle til og det fik min nærmeste chef – der var ret utraditionel – at vide.

3 måneder senere var et yderst velfungerende salgsteam smadret fuldstændig og der var kun mig tilbage. I stedet for at gøre som de andre og skride, bed jeg tænderne sammen….og bragede ned uden jeg selv var klar over det.

Jeg har siden oplevet den “jeg-alene-vide”-mentalitet flere andre steder. Alle steder der var ejer-ledede. Dvs. hvor det var ejeren af firmaet, der også fungerede som chef – uden overhovedet at have ledelsesmæssige kompetencer.

Hvor andre nok ville tage et kæmpe opgør, har jeg altid haft en underlig tro på at andre selvfølgelig vidste, hvad de talte om – også når de ikke gjorde. Det var altid mig selv og mine evner, jeg tvivlede på. Og det har virkelig skabt forvirring i mit hoved, når nogen der burde have styr på tingene ikke havde.

Men den tvivl har jeg også smidt væk nu. For fremtiden stoler jeg meget mere på mig selv, mine evner og min viden.

Jeg VED, jeg er tæskedygtig, til det jeg laver. Jeg VED, jeg har en kæmpe viden omkring mit felt. Og jeg VED, at jeg aldrig mere vil finde mig i dårlig ledelse uden gensidig sparring!

Jeg skal bare have groet nogen kæmpenosser og så sparke de idioter, der stiller sig på tværs godt og grundigt i røven, så det er muligt at komme videre fremad!

Skriv en kommentar

Facebook
Facebook