Manifest 2014 – status juni

Så er der gået endnu en måned – og faktisk fik jeg ikke gjort status for maj måned, så der er gået 2 måneder. Og samtidig er der gået ½ år siden jeg lavede mit Manifest 2014. Så denne opfølgning er en temmelig vigtig milepæl for mig.

Det overordnede mål ”Jeg vil være stabil i min sygdom og  have det så godt som jeg kan have det” er stort set opnået. Jeg vil sige at jeg har det rigtig, rigtig godt – stabiliteten er der også, men med små afstikkere opad. Men hvor jeg før red på bølgen og glædede mig over ENDELIG at være rask, ved jeg nu at det er første tegn på den nedtur, der altid fulgte en periode med mani.

Og for mig er de begyndende manier meget nemmere at håndtere end nedturen. Så jeg er nu MEGET obs på at de ikke får lov at udvikle sig. Kemi i halsen og så sove en 14-16 timer i streg + tage den med ro den efterfølgende uge. Det har holdt de store svingninger fra døren.

Jeg har haft en episode, hvor det var ved at gå galt. Min hjerne VILLE ikke overgive sig og falde i søvn. Det endte med 4 sovepiller (max døgndosis) og 2 store glas snaps. Men så var jeg også rebootet, da jeg vågnede igen. Det er dejligt at jeg har fået magten over sygdommen i stedet for de sidste 10 år, hvor det har været omvendt.

Søvnen går det op og ned med. Jeg er ekstremt følsom overfor forstyrrelser – manden der snorker, hunden der gør i søvne, fugle der pipper fra kl 4 (skyd det lort). Men jeg har lært at blive liggende og slappe af  – skyde tanker fra mig, så kroppen og hjernen alligevel får hvile, selvom jeg ligger vågen. De sidste 2 uger har det dog gået meget bedre med søvnen, så jeg krydser fingre for at min hjerne nu er ved at komme så langt ned i gear, at den kan finde ud af det selv fremover.

Kosten kører derudad som den har gjort de sidste mange måneder. Jeg tænker ikke over det længere og min vægt har stabiliseret sig på omkring de 78-79 kg. Det er et vægttab på ca 15 kg. Jeg får rigtig mange af mine kcal fra fedt og det kan jeg mærke at min krop har rigtig godt af. Biokemisk giver det god mening for mig, når man lige ryster de sidste 40 års indoktrinering af kostråd af sig.

Hjernen er en stor fedtklump, der skal være fedt omkring vores nervebaner (ellers kortslutter de) alle vores celler, har en cellevæg af fedtmolekyler. Så selvfølgelig skal vi indtage noget fedt. Den fedt der ophobes i fedscellerne er lagring af overskydende kcal – så så længe, jeg sørger for ikke at spise flere kcal end jeg forbruger, vil jeg ikke ophobe fedt.  Samtidig tør kroppen godt ”give slip” på det lagrede fedt – for nu får den jo tilført dagligt de mængder den skal bruge. Jeg kan faktisk huske, at min biokemilærer på universitetet talte om det samme, men dengang syntes vi jo han var helt ude i hampen. Men her 15 år efter må jeg sq give ham ret – det virker i praksis.

Vi har endelig fået bil igen – men jeg fortsætter mine gåture. Jeg bliver simpelthen stresset af at køre bil inde i byen. Der sker alt for meget alt for hurtigt. Så den bliver kun brugt, hvis jeg skal på længere ture. Det er lidt win/win – sparer penge og jeg får min motion.

Mht at deltage i sociale arrangementer, har det også fundet et helt naturligt leje, der passer godt til mig. Skal vi noget større, som fx i morgen hvor vi skal til havefest hos nogen venner, ja så planlægger jeg en ”fridag” dagen inden og dagen efter. Det fungerer helt perfekt.

Det indre kaos er der efterhånden taget hånd om – fysisk og psykisk. Så jeg har brugt tid på det ydre – mit ydre – de sidste to måneder. Hver morgen har jeg brugt ca 45 minutter på badeværelset. Holdt mig selv op på at der både skal bades, smørres bodylotion på, bruges parfume, lægges make-up og sættes hår. Samtidig skal tøjet også være i orden HVER dag. Også fridage. Og det skal gøres om morgenen, og ikke sådan halvt op af formiddagen.

Jeg skal være klar til at gå ud af døren, hvis fx min veninde inviterer på kaffe. Jeg har kaldt det min ”30 days of beauty”-challenge. – selvom det ikke lige er 30 dage, men det lyder godt 🙂 De morgener hvor jeg har husket det, har jeg taget et selfie  og jeg har lavet en collage med billederne, som jeg kan hænge i soveværelset til minde om at jeg KAN se godt ud (nogen dage dog bedre end andre), hvis jeg skulle falde ned i dybet igen.

Det var vist det for nu…det her fylder over en A4 side i Word…jeg tør slet ikke tænke på hvor lang den her status bliver på bloggen

21dayBeautyChallenge 🙂

Facebook
Facebook