Fokus, for fanden!

Hold nu op hvor jeg synes det er hårdt at der altid skal være noget udefrakommende, der skal vælte læsset.

Endelig har jeg fundet mig et hamrende godt job, som jeg virkelig trives i, men så er Sebastian syg og skal passes, jeg skal hjælpe den ældste med skolen og hunden skal til dyrlæge.

Og alt det gerne på en gang.

Jeg har været nødt til at tage den beslutning i dag, at JEG skal have fokus på MIG, på MIT arbejde og på MINE hobbies – og ikke redde verden for alle andre.

Det er simpelthen for åndsvagt andet…..

Julefrokost med gamle kolleger

Hvor er det bare fantastisk, at have haft så godt et afklaringsforløb, at gamle kolleger inviterede mig med til julefrokosten – selvom det er over en måned siden jeg stoppede oppe på museet.

Det betyder bare ret meget at der er noget, der synes man har gjort et godt stykke arbejde – og har været en god kollega.

julefrokost

Wrooooooom

Manisk? – handlingen kunne tyde på det:

I løbet af 1/2 time i dag besluttede, fandt og købte jeg en bil – skal hente den i morgen!

Og nej…ikke manisk 🙂 Har bare fået et job, hvor jeg skal have bil….starter 1/12

Stop din chef!

“Det SKAL du kunne holde til!!”
– citat min øverste chef, da jeg efter mange, mange timers salgstræning/spil i træk (grænsende til hjernevask) bryder sammen og hulkende siger, at nu orker jeg ikke mere for den dag…..

Superfin måde at få mere ud af “årets sælger” på….NOT!

Så ja, jeg har oplevet det på egen krop, derfor:

….HØRT….godt brølt, Jens Martinus Pedersen!

Klik på grafikken for at læse hele hans indlæg på Facebook.

klik

Sol, ro og fuglesang

Jeg har haft en helt igennem fantastisk “forebyggelse-af-stress”sygedag!

Da vi mangler en bil var det bus og apostlenes heste, der måtte holde for. Jeg forberedte mig på en 4 km gåtur fra busstoppestedet til Romulus. Men i bussen falder jeg i snak med en sød dame, der guider mig en genvej via en skov.

Alene den tur var jo max afstressning. Fuglene sang, græshopper spillede og gud hvor er Danmark dog kønt bag facaden. Der var hybenroser, klokkeblomster og modne hyldebær. Jeg havde helt glemt, hvor godt de smager, sådan rigtig solvarme.

I Romulus var der 3 (ja…tre) andre foruden mig. Så ønsket om ALENEtid blev til fulde indfriet.

Nu er jeg så klar til verden igen…vi ses derude

romulus

Hej chef, det er Chris….

Hehehe – jeg har gjort noget i dag, der for nogen måske kan være lidt provokerende, men jeg kender chefen på mit praktiksted ret godt (og hun mig) – så hun ved præcis hvad jeg mente, da jeg med et glimt i øjet meddelte hende, at jeg ikke kommer i dag for jeg tager i Romulus Wellness.

Jeg trænger i den grad til at komme et sted hen, hvor der ingen computere, fjernsyn eller mobiltelefoner er. Ingen børn, der kan ringe efter deres mor. Ingen hunde der skal luftes. Et sted hvor man ikke bare liiiiiige, kan/skal det og det og det….Ikke andre end mig og totalt afslapning.

Tænk hvis det blev en legal option for stressede/psykisk syge:

Nej chef, jeg kommer ikke i dag, jeg tager i wellness.

– så tror jeg sgu mange langtidssygemeldinger ville kunne tages i opløbet

For sent ude med talende valgplakater

Sommetider synes jeg, det er PISSEirriterende at have lidt (meget, vil nogen sikkert mene 😉 ) kuk i kysen og skulle passe på mig selv, så jeg ikke bare kan gribe de idéer, jeg får, og føre dem ud i livet.

De talende valgplakater var Claus Mørkbak Høyrup, Venstre og jeg tæt på, at realisere til kommunalvalget sidste år…og allerede sidste folketingsvalg, havde jeg idéen :/

[jwplayer mediaid=”390″]

Klappe klappe klappe

Min gode ven Per siger, jeg skal huske at klappe mig selv på skulderen…
Så jeg klapper lige løs

Et af mine skånehensyn på museet er at jeg skal sidde i fuldstændig RO. Jeg sidder over i billetsalget/caféen, fordi jeg går inden museet åbner kl. 11.

MEN i går kl. 10.15 tropper en 5.-6. klasse op med deres lærer og museets skoletjenestemand. De skal starte med at spise madpakker i caféen. Larmen steg til uanede højder, og akustikken er elendig derovre. Jeg kunne ikke tage mine ting og gå, for jeg havde ingen nøgle og kunne ikke komme ud!!!

Efter 10 minutter var jeg parat til nedsmeltning og havde bare lyst til at skrige “SÅ HOLD DOG KÆFT, UNGER!!!” og så ellers sætte mig ned og tude. Jeg havde helt kvalme, så balleret var mit hoved.
Jeg har ellers haft det så superpissegodt de sidste mange måneder – men i løbet af 10 minutter var jeg bombet HELT tilbage.

Og nu er det jeg klapper:

1)
Jeg fik sms´et efter en veninde, der også arbejder på museet og 2 millisekunder efter kom hun med en nøgle, så jeg kunne komme væk, i stedet for at “holde ud”.

2)
Jeg gik derefter direkte op til personalechefen og sagde vi skulle finde en anden løsning – og vupti, fiksede hun det lige med det samme.

3)
Jeg aflyste resten af eftermiddagens aftaler for at kunne holde min aftale med ungerne, om at komme hjem og spise

4)
Da det alligevel var for meget med to tøsers “jeg har ikke set min mor i en uge”-snak, lavede jeg en Maude og rejste mig midt i maden og gik ind og lagde mig

5)
Da de var kørt tog jeg 2 sovepiller (er godkendt af psykiateren – må tage helt op til 4 – men har altid kun taget 1) og sov til kl. 8.30 i morges

OG NU ER JEG FANDENFUCKME TILBAGE TIL SAMME NIVEAU, SOM I GÅR MORGES JEG STORSYNGENDE I BILEN KØRTE PÅ ARBEJDE!!! WUP WUP – JEG ER SÅ SEJ!!!
(sorry for den selvfede tilgang til tingene – det er Per´s skyld  )