Lav en sygdomsanalyse – se her hvordan

Sygdomsanalyse kan hjælpe dig fremover

Tidligere var de gange hvor jeg faldt i et hul eller begyndte at geare op utallige. Jeg havde en fornemmelse af at bipolariteten kastede rundt med Sygdomsanalysemig, som havde den lyst til.

Jeg kunne i mine bitre øjeblikke blive så irriteret over, at denne lortesygdom skulle stoppe mig igen og igen – lige som jeg troede det gik så godt. Jeg var slet ikke klar over, hvor stor en indflydelse mine handlinger havde på episoderne. Men mange episoder KAN faktisk forebygges/stoppes…problemet er bare at det er knaldhamrende svært – ja stort set umuligt – hvis ikke man aner, hvad pokker det er, der sker.

Her kan det være en supergod idé at få det store overblik ved at skrive et SygdomsCV, som jeg har beskrevet her og tænke stress-sårbarhedsmodellen igennem i forhold til.

Men også i det daglige er det altså en god idé at lave lidt sygdomsanalyse i ny og næ – eller måske skal jeg kalde det episodeanalyse.

For de gange jeg laver en sygdomsanalyse, er når jeg af en eller anden grund er kommet ud af ligevægt.

Når hovedet pludselig føles som havregrød, når jeg begynder at glemme, når jeg bliver ekstremt lydoverfølsom, grådlabil eller pludselig har 1000 idéer, hvor alle skal udføres og ikke kun de bedste.

For det første er jeg blevet god til at stoppe op og komme på ret spor igen v.h.a. alle mine forskellige strategier, og det er jo fint. Men det skulle jo gerne være sådan, at jeg forebygger istedet for at blive bragt ud af ligevægt.

Og her er det, jeg efter hver gang lige laver lidt sygdomsanalyse:

 

  • Hvad var det der gik galt?
  • Har der været en helt specifik årsag? (Fx. en familieweekend, eksamen eller andet pres)
    • Hvis ja – kunne jeg have undgået den handling? Eller hvordan kunne jeg have handlet mere hensigtsmæssigt?
    • Hvis nej – har jeg generelt handlet anderledes den sidste tid?
  • Har der været mere stress på end normalt?
  • Konflikter på jobbet – i familien?
  • Har jeg spist for meget sukker/hvidt brød?
  • Har jeg ikke fået gået mine gåture?
  • Er det for længe siden jeg har været en tur i havet?
  • Har jeg ikke passet min alenetid?
  • Har mine pårørende været ufølsomme eller for krævende? (den oplever jeg heldigvis ikke længere, men det er virkelig en stor faktor for mange)

Jeg tænker i det hele taget tiden op til igennem og forsøger at lære af det. På den måde kan jeg også finde ud af hvad jeg (måske) kan gøre anderledes en anden gang.

Temmelig ofte kan jeg finde årsagen til, at jeg er kommet ud af kurs. Det kan være noget så småt, som noget trælst, skingert og lidt for højt musik i supermarkedet. Men ok, så lærer jeg, at det altid er en god idé, at jeg har mine lydreducerende høretelefoner i lommen, så jeg kan tage dem i, mens jeg handler. Eller at det en anden gang er bedre bare at sætte kurven og så spise rugbrød til aftensmad.

På den måde samler jeg hele tiden erfaringer sammen, og kan håndtere situationer bedre og bedre dag for dag og lave små bitte justeringer i hverdagen, der gør at jeg ikke bliver bragt ud af fatning helt så tit.

 

 

Dagbog fra den lukkede, vol. 1

Den lukkede

 

 

Endnu en fantastisk modig, stærk ung pige har meldt sig som gæsteblogger. Lige pt. sidder hun på “den lukkede” – indlagt på sin lille søns 4 års fødselsdag forleden på eget initiativ. Jeg er så fuld af beundring for det overblik og indsigt i sin egen situation, at det ikke kan beskrives. Jeg er helt sikker på at du også vil få god gavn af dit ophold, som Anna, der beskrev sin indlæggelse her og at der venter meget godt fremover.

Tusind tak fordi du deler dine oplevelser fra “den lukkede”.

 

Dagbog fra “Den lukkede”

Folks reaktion når de hører begrebet “den lukkede”, så associerer de straks med fiksering, spændetrøjer, folk der snakker med sig selv, tror de er gud eller en anden skikkelse. De forbinder det faktisk med de galehuse, man havde i starten af de 19. århundrede. De stigmatiserer, de giver de psykiatriske afdeling og patienterne et rigtig dårligt ry. Bevares, der findes da nogle som stadig bliver fikseret, som tror de kan tale med gud, sågar at de er gud. Problematikken ligger i, at det faktisk er mindretallet som hører under den kategori.

Her sidder jeg, ung kvinde på 24 år, Bipolar, mor til en dreng på 4 år, nyligt fraskilt, på et lukket affektivt afsnit. Stemplet af omverdenen som hende, der sidder på den lukkede, som hende, der først og fremmest har svigtet sit barn pga. skilsmisse og nu “forlader” sit barn for at være skør på den lukkede.

Javel ja, sådan kan man også se på det.

Man kan også vende den om. Se det fra indersiden, bag ved hegnet og alle de låste døre. Det vil jeg gerne forsøge at give dig et lille indblik i fra de nu 5 dage jeg har været på “den lukkede”.

D. 18 april, 2016, på min søns 4 års fødselsdag svigtede min realitetssans, min evne til at få larmen i mit hoved til at holde op, min evne til at læse, skrive og huske. Kl. var 3 om natten, jeg magtede ikke mere, larmen overtog, min medicin virkede ikke, min safety medicin havde ingen effekt, jeg brød sammen. Fik med nød og næppe fundet nummeret til Psykiatrisk Akutmodtagelse i min tlf. bog, fik sat en aftale i stand. Min x-mand måtte hente min søn og jeg og køre af sted.
Ind på akutmodtagelsen, svare på lidt spørgsmål, få målt min puls, blodtryk osv. Derefter ind til en læge, snakke lidt også kom dommen. “du skal indlægges”.
Først blev jeg indlagt i akutmodtagelsen, derefter overført til et lukket affektivt afsnit, som har speciale i min lidelse, nemlig Bipolar (før i tiden kaldt maniodepressiv).

Her er langt fra som folks skrækhistorier beskriver. Jo jo, bevares, her er da nogle skæve eksistenser, men dem møder vi jo også nede i brugsen eller hos bageren. Her er lås på alle dørene, man overvåges mens man indtager sin medicin, men faktisk, så er det ikke værre.
Patienterne er pisse søde, ihvertfald dem som kan samle sig om en samtale. Vi hjælpes ad med at dække bord, lave mad nogle dage eller hvis nogen bare har brug for en snak. Vi hilser på hinandens familier når de kommer på besøg.
Selvom jeg er den yngste på afsnittet, faktisk så ung at de fleste kunne være mine forældre eller bedsteforældre, så føler jeg mig ikke udenfor.

Det første døgn var helt mærkeligt. Jeg lå jo bare her og lå. Jeg var ikke ude, men lå bare i min seng. Tænkte på verden udenfor, hvordan min søn havde det, hvilken lortemor jeg var, sådan at skride på hans 4 års fødselsdag. Heldigvis fik vi lov at få lidt privatliv så han kunne komme og fejre sin fødselsdag sammen med mig. Så kunne jeg holde den kørende lidt igen.

Andet døgn var noget helt andet, jeg nød at være her, jeg havde ro, jeg var umyndiggjort og HOLD NU KÆFT hvor var det rart! Al larmen i mit hoved forsvandt stille og roligt, ganske ganske stille og roligt.

De følgende dage var dog lidt besværet pga. medicin der ikke ville virke og ben der var smadrede af bivirkninger. En lille tur på knapt 1 km tog små 40 minutter, men jeg gjorde det!

Jeg giver ikke op, jeg er kun lige blevet indlagt og har en lang og sej kamp foran mig. Jeg kan få styr på min lidelse, jeg kan komme til at leve et liv på lige fod med alle andre. Jeg kan droppe tanken om at være en lortemor, jeg kan være supermor!

JEG kan være lige hvad JEG har lyst til at være!

I denne her verden kan det være hårdt at være ung og være anderledes. Det kan være strengt at være psykisk syg i et ungdomsliv, for man skal hele tiden tage forbehold. “Kan jeg håndtere mængden af mennesker til den her fest? Kan jeg drikke når jeg får min medicin? Kan jeg hænge ud med mine venner som jeg kunne før jeg fik diagnose? Vil mine venner mig overhovedet?
De her ting er lidt et tabu. Derfor tør mange ikke at sige noget.
Her har jeg kun at sige.. SPEAK UP! Uden din stemme der fortæller om hvem du er og hvordan du har det, så vil det forties og vi ender tilbage med stigmatiseringen.
Der vil altid være nogle som falder fra, som ikke kan kapere at man er anderledes. But who cares? DU ved hvad du er og DU ved hvad du har lyst til!

Til sidst er der kun to ord jeg vil skrive for denne gang

FUCK STIGMA!!!

Tvangsindlæggelse på psyk

tvangsindlæggelse bipolar

Tvangsindlæggelse på røde papirer

Jeg har aldrig selv været derude, hvor en indlæggelse har været nødvendig -hverken frivilligt eller via en tvangsindlæggelse. Eller dvs. min gamle praktiserende læge foreslog i første omgang indlæggelse der i 2004, hvor jeg havde mit store sammenbrud, men fordi jeg havde en pårørende (gemalen), der fuldstændig tog ansvaret for at tage sig 100% af mig, kunne jeg blive hjemme. Så det er en del om bipolariteten, jeg ikke kan tale med om.

Men fakta er, at den her sygdom kan være så lumsk, at man pludselig ikke selv kan se, hvad der er bedst for en – specielt inden man er diagnostiseret og kender de rette strategier. Derfor kan det ende med tvangsindlæggelse.

Det vil sige hvor lægen bestemmer at man SKAL indlægges og det evt. bliver med politiets hjælp. Jeg forestiller mig at det må være en meget voldsom oplevelse.

Det vil jeg gerne berøre her på bloggen også – det nytter ikke at alt bare handler om strategier, gode råd og how-to-do..

Der er ægte, levende mennesker, der kæmper en kamp – også hårdere end jeg har gjort, – og det er vigtigt at fortælle om.

Derfor har jeg spurgt rundt i netværket om der er nogen, der ville dele deres erfaringer og Anna giver her et meget fint indblik i hendes tvangsindlæggelse. Jeg er meget, meget glad for at du deler, Anna <3

Annas indlæggelse:

 

… Vil gerne fortælle min historie, om tvangsindlæggelse. Jeg har siden min tidligste teenage år, lidt af depressioner, efterfølgende er hypomanierne kommet. (Lider af bipolar2)

Da jeg var 17 år gammel ramte jeg et stort sort hul i mit liv, jeg var så langt nede at jeg blev ligeglad, og havde blot et ønske om at alle skulle lade mig være, og at jeg ikke var værd at elske.

Jeg låste døren til min lejlighed, stoppede alt kontakt, og var alene i min lejlighed i 4 døgn, uden nogen former for mad, røg cigaretter, drak vodka, og tog lidt piller (sove piller) var så ligeglad med hvordan jeg så ud, mit hjem var ulækkert, jeg havde virkelig bare givet op.

Jeg svarer på det 4.døgn min mor, som jeg dog havde haft lidt kontakt med (havde ladet som om alt var fint, men hun kunne godt fornemme det ikke var, hun kender mig og mit sind, har tidligere forsøgt selvmord 3 gange med OD af piller.) Hun skriver en SMS med at komme forbi lige hurtigt, og det siger jeg ok til.

Min mor havde taget vagtlægen med og har forklaret ham min forhistorie. Han spørger mig selvfølgelig hvordan jeg har det, og jeg har det fint fastholder jeg, og gentager mig selv og siger at de bare skal lade mig være.

Han kommer frem til han vurderer mig til at være til fare for mig selv. (Jeg var også meget tynd, havde også en begyndene spiseforstyrrelse på daværende tidspunkt) jeg forstår ikke alvoren i det lægen siger, og faktisk er jeg ligeglad.

Han foreslår, at jeg kan tage med min mor hjem, men det vil jeg heller ikke. Vil bare være alene, helt alene. Han fortæller mig, han bliver nød til at tvangsindlæggelse mig, men jeg hører faktisk ikke hvad han siger, og bliver ved med at sige, jeg skal blive her.

Der kommer lidt efter 2 betjente ind ad min dør, og jeg får muligheden for at rejse mig og gå med mange gange men nægter (det var som om det hele omkring mig ikke eksisterede). Til sidst går politiet hen til mig og tager fat i mine arme, og så rejser jeg mig selv samtidig med de har fat i mig. Kunne ikke overskue at stritte imod.

Blev så indlagt, og fik taget alt hvad der kunne være en mulighed for at gøre skade på mig selv. F.eks. ligther, oplader osv. Hver gang jeg gik på toilet, stod der en foran døren (personalet). Jeg spiste en lille smule mad (nok til at det nogenlunde tilfredsstillede personalet), men jeg kastede ofte maden op ude på toilettet.

Jeg snakkede med forskellige fagfolk, (læger, psykolog osv.) og efter 5 dage blev jeg flyttet over på den åbne afdeling og blev udskrevet, fordi jeg havde fået tilknyttet psykolog og psykiater og kom på antidepr.medicin. Efterfølgende fik jeg min diagnose bipolar2

Jeg er taknemmelig i dag for jeg blev indlagt, fordi det var det, der satte min behandling i gang, og jeg blev udredt og fik min diagnose.

I dag er jeg meget mere stabil.

– Anna, 21 år

Antiinflammatorisk kost er godt for psyken – en praktisk guide

Spis antiinflammatorisk kost og få det bedre

Så enkelt er mit budskab i dag! Antiinflammatorisk kost har været det, der gav startskuddet til min “helbredelse” dengang i januar 2014, hvor jeg skrev Manifest 2014.

Jeg er sikker på at inflammation (en let betændelsestilstand, der skyldes affaldsstoffer, frie radikaler mv i kroppen) har en stor del af skylden for “havregrødshoved” og niveauet af fysiologisk stress i kroppen. Samtidig ved vi i dag at mange (fysiske) sygdomme skyldes eller forværres af inflammation. Men jeg er sikker på at det også gælder de psykiske.

Frie radikaler dannes i kroppen af flere forskellige ting: Rygning, forurening, mangel på motion, dårlig kost – specielt junkfood og generelt stress.

Og jeg er også sikker på, at det er en ond cirkel, hvor disse ting giver fysiologisk stress i kroppen via frie radikaler – og i og med stress også giver frie radikaler i kroppen, så kører bussen derudaf.

Jeg har flere strategier til at reducere inflammationen i min krop – bl.a. Cryoheating.

Men kosten spiller også en kæmperolle for mig (og helt sikkert også for andre) og derfor har jeg gennem tiderne haft fokus på at spise antiinflammatorisk. I nogen perioder er det lykkes mig med fuld fokus, og andre er jeg faldet tilbage i de gamle, dårlige vaner.

Men når jeg kikker tilbage er der ingen tvivl. De generelt gode perioder i mit liv, er der hvor jeg har haft fokus på antiinflammatorisk kost.

Hvad er antiinflammatorisk kost?

Antiinflammatorisk kost har fokus på madvarer, der er rig på antioxidanter. Antioxidanter modvirker de frie radikaler, så de ikke kan lave ravage i kroppen.

Der er flere forskellige forslag til antiinflammatorisk kost, men jeg har fundet frem til nogen retningslinjer, der fungerer for mig. Det gælder både om at det skal være sundt, men også at jeg kan holde det ud i længden:
(Dem med specielt mange antioxidanter, har jeg markeret med kursiv)

Grøntsager mv:

Grønkål
Broccoli
Blomkål (kan rives groft og bruges som ris)
Avokado
Gulerødder
Gul/Rød/Grøn Peber
Champingnon
Agurk
Tomat
Salat (primært iceberg, rucola)

Frugt/bær:

Antiinflamatorisk kost bær
Jordbær, blåbær og hindbær. Her har jeg afveget principperne om ingen sukker og ingen hvidt brød, men jeg hylder også, at gøre tingene indbydende.

Melon
Æbler
Bananer
Appelsiner og andre citrusfrugter
Vindruer
Blommer
Pærer
Jordbær
Blåbær (dem man kan købe i butikkerne er en udenlandsk sort, der slet ikke er så gode som den danske sort. Jeg har derfor tænkt mig at plante et par buske af sorten Vaccinium myrtillus i et surbundsbed i haven)
Havtorn (kan samles ved de danske kyster i august)

Fede fisk:

Antiinflammatorisk kost laks
Jeg topper tit laksen med lidt kaviar, for at gøre det ekstra lækkert

Laks
Sild
Makrel
Rejer
Muslinger
Torskerogn

Sundt fedt:

Olivenolie
Rapsolie
Kokosolie

Nødder/frø:

Antiinflammatorisk kost forskellige nødder
Forskellige nødder – her jordnødder, hasselnødder, valnødder og mandler

Mandler
Valnødder
Hasselnødder
Jordnødder (peanuts)
Andre nødder
Hørfrø
Sesamfrø
Solsikkekerner

Note: vær obs på at der er mange kalorier i nødder, så du skal ikke grovæde peanuts hver aften.

Kød/Andet:

Æg
Serranoskinke
Kylling
Svinekød
(en enkelt gang imellem en god oksebøf)
En hel pakke pålægfx. hamburgerryg, roastbeef, kylling)

Kornprodukter:

Groft brød med rug og byg
Grød med fuldkorn (rug, byg, havre)
Kogte fuldkorn (perlebyg og perlerug)

Note: Jeg forsøger, at holde igen med kornprodukterne. De vigtige fibre får jeg så rigeligt fra alle de grøntsager, jeg spiser.

Mælkeprodukter:

Fed ost
Yoghurt naturel
evt. hytteost

Note: Det er minimalt, hvad jeg spiser af mælkeprodukter, calcium/magnesium mv. fåes også fra grøntsager, ellers tager jeg dem som kosttilskud.

Lækkersulten:

Nødder i alle afskygninger – saltede, honningristede mv
Tørrede bananer
Rosiner
SugarSnaps (ærter)
Radiser
Agurker i stænger
Gulerødder i stænger
Udskåret frugt
Smoothies (se indlægget her)
Tørrede grøntsager/frugter (snit dem meget tyndt og tør dem v. 50-80 grader i ovnen en 5-6 timer evt. natten over)

Dette undgår jeg, så vidt muligt:

Sukker
Hvidt brød
Kartofler
Ris
Pasta
Sodavand
Alkohol i store mængder (et enkelt glas rødvin/en øl i ny og næ er dejligt)

Afsluttende noter:

Det er ikke sådan jeg er fanatisk med ovenstående, men det er helt sikkert at de perioder hvor jeg efterlever disse principper, så har min krop – og dermed min psyke – det meget, meget bedre. Jeg har også observeret at det er meget nemmere at komme ud og motionere, når jeg spiser en sund kost – og at motionen, motiverer til at følge den sunde kost.

Både motion og kost er jo nøgen af nøgle-faktorerne til at holde sig stabil og ovenpå, men det er supersvært at praktisere, hvis først man ER stresset eller ER nede i depressionen.

Så mit råd er at starte de gode vaner på tidspunkter hvor du er stabil og har overskuddet til at have fokus på kost eller motion (hvad du starter med, tror jeg ikke er så vigtigt – for som sagt er min erfaring at det ene stort set automatisk tager det andet med sig).

Rigtig god fornøjelse

– Dorte

Grøntsagsjuice og smoothies

Grøntsagsjuice er en skidegod måde at få antioxidanter på. Jeg har længe ønsket mig en Juicer eller presser så jeg selv kunne lave grøntsagsjuice eller frugtjuice. – Og en blender til at lave ditto smoothies. Forleden spurgte min veninde, hvorfor jeg ikke bare brugte en stavblender?

Øhhh…Hmmm…Tjaaa….for det første fordi jeg ikke havde tænkt, jeg kunne det – og for det andet fordi jeg ikke har en 🙂 Men det er der rådet bod på nu.

Jeg købte den kraftigste jeg lige kunne finde til en ok fornuftig pris: Tefal 700 Watt med metalbund og så gik jeg i krig. Det har betydet, at jeg stort set har levet af grøntsagsjuice og smoothies med bær og frugt lige siden.

I forhold til antiinflamatorisk kost, er det helt klart grøntsagsjuicerne, der tager prisen. Og da jeg er 100% sikker på at inflammation og affaldsstoffer har en stor fed finger med i spillet, når jeg har “havregrødshoved”, så kommer her et par af de eksperimenter, jeg har haft succes med:

Opskrifter på grøntsagsjuice / smoothie:

 

Broccoli/tomat/havtorn – smoothie:

3-4 buketter broccoli
3-4 tomater (eller 6-7 cherrytomater)
0,5 dl havtornesaft (Jeg køber en hammergod en i Fakta)
1-1,5 dl vand

Blendes med stavblender i en 3-4 minutter til alt er opløst. Alt efter om det er juice- eller smoothiekonsistens du er ude efter kan du tilsætte mere eller mindre af havtornesaft/vand. Smag til med saften.

grøntsagsjuice broccoli havtorn tomat

 

Citron/banan/hyldeblomst juice / smootie

1 banan
1/4 økologisk citron med skal (fjern kernerne)
0,5 dl konc. hyldeblomst saft
1-1,5 dl vand

Blendes med stavblender i en 3-4 minutter til alt er opløst. Alt efter om det er juice- eller smoothiekonsistens du er ude efter kan du tilsætte mere eller mindre af hyldeblomst saft/vand. Smag til med saften. Smagen kom til at ligge ret tæt på en god gammeldags citronfromage…ikke dårligt!

smoothie banan citron

 

Ærter/broccoli/Hyldeblomst grøntsagsjuice / smoothie

1-1,5 dl frosne ærter
6-7 sugarsnaps
4-5 buketter broccoli
0,5 dl konc. hyldeblomst saft
1-1,5 dl vand

Blendes med stavblender i en 3-4 minutter til alt er opløst. Alt efter om det er juice- eller smoothiekonsistens du er ude efter kan du tilsætte mere eller mindre af hyldeblomst saft/vand. Smag til med saften.

Grøntsagsjuice ærter broccoli

 

Bemærkninger:

Det er bare med at kaste sig ud i det og forsøge at eksperimentere med forskellige grøntsager og frugter. Sommetider har jeg smagt nogen temmelig kedelige grøntsagsjuicer med en fad smag.

Derfor kombinerer jeg med forskellige slags saft, for at give en god smag –  og evt. også noget A38 eller lignende, hvis jeg vil have en “rigtig” smoothie-konsistens. Det også godt med en banan, hvis det er smoothie du er ude efter.

Så altså – en stavblender til 369,- kan rigeligt dække mit behov for juice og smoothie indtil videre- og så fylder den jo intet i skuffen frem for sådan et stort juice-monstrum, som jeg hånden på hjertet sikkert heller ikke gider gøre rent.

Nu elsker jeg frugtkød i min juice, så den let grynede konsistens der altid vil være, når der blendes frem for presses, er helt super – i mine øjne. Men kan du ikke lide frugtkød i din juice, så er denne metode nok ikke det bedste valg, med mindre du holder dig til bløde frugter og grøntsager som tomater og agurker.

Skåål og velbekomme 🙂

Facebook
Facebook